Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Vi sad og grinede af en historie han netop havde fortalt, da hans øje pludselig hvilede på et sted på min ryg.
"Hvad?" Smilede jeg nervøst.
"Hm?" Vores øjne mødtes, som havde han været et andet sted for et øjeblik. "Oh.." Han grinede. "Har du lige købt den kjole du har på?" Jeg gjorde store øjne.
"Jaa?"
"Okay.. I Zara?" Jeg nikkede. "Til.." han lænede sig bagover og kiggede på min ryg igen. "499?" Og da var det, det gik op for mig, at jeg stadig, dum som jeg var, havde prismærket sidende på min dumme kjole!
"Ej.. Nej nej!!" Jeg forsøgte at nå det, men mine arme var for korte. Dammit!
"Rolig nu.." Grinede han. "Det er jo bare mig.. Lad mig lige hjælpe dig.." Han fik hurtigt fat i mærket på min ryg og rynkede på bryne. ".. det var dog utroligt.." Mumlede han for sig selv. "Undskyld.. Jeg bliver lige nød til at bruge mine tænder.." Smilede han til mig og bøjede sig ned og bed mærket af. Jeg nåede ikke at reagere på det, før jeg mærkede hans næse ramme imod min ryg. Med det samme kildede det i hele kroppen, og jeg fik gåsehud. Jeg måtte kigge væk et øjeblik, for ikke at skrige af bare tøsethed. (Det sker fra tid til anden.. du har sikkert prøvet det selv.)
"Det ville være synd hvis du prøver at score fyre, med det mærke på ryggen.." Smilede han og rækkede mig det.
"Tak.." smilede jeg og pludselig kom jeg på en - idiotisk, fjollet, risikable, underlig.. pick one! - idé. Så jeg vendte mig imod Andrew med glade øjne, mens han var ved at tage en tår af sin drink.
"Hvorfor prøver du ikke at score mig?" Han havde nær spyttet sin drink ud igen.
"Hvad?"
"Ja.. som.. du ved.. Noget vi leger?" Han skævede til mig og smilede.
"Er du ikke lidt for gammel til det?.." Han skulle lige til at tage en tår af sit glas, men stoppede. Mens han hvilede glasset på underlæben, spredte der sig et vidunderligt flabet grin på hans mund. ".. Eller.. Lidt for ung..?" Jeg grinede.
"Nej, jeg er lige tilpas som jeg er." Han skrånede til mig, mens han lod blikket diskret vandre.
"Jo.. Jo det er du." Smilede han skævt, mens han samlede sit glas op fra baren. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme, da han igen vendte sig for at tage en tår af sin drink. "Hvordan leg? Det er vel ikke far, mor og børn?" Han lagde sin arm på bardisken og vendte sig imod mig igen med sit flabede grin.
"Nej.." Sagde jeg og tøvede, mens jeg betragtede hans reaktion. " Det er en slags rollespil" Han lo hjerteligt.
"Rollespil?" gentog han, og tog endnu en tår. "Hvilken slags?"
"Du skal lade som om, at jeg er en tilfældig pige du har mødt, i en bar og så forsøge at score mig." Han sad lidt. Det var tydeligt at han tænkte. Så vendte han sig pludselig imod baren igen.
"Du må endelig ikke tro, at jeg er nogen Austin Powers.." Jeg smilede og lagde min hånd på hans arm. Han føltes varm og fast, og jeg havde allermest lyst til at bide ham.
Oops! Questa immagine non segue le nostre linee guida sui contenuti. Per continuare la pubblicazione, provare a rimuoverlo o caricare un altro.
