⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

melvin.

Jeg havde netop hentet pizza, og var nu på vej ned af gangen til min lejlighed. Andrew havde indvilliget i at holde øje med Melvin, mens jeg tog ud og hentede det vi skulle have at spise. Et eller andet sted var jeg spændt på, hvordan Andrew havde klaret den opgave. For han havde ikke den store erfaring indenfor børn, andet end det han havde fortalt mig om, fra da han var i Afrika.

Jeg låste mig ind i lejligheden med et "Heeej.. Så er jeg tilbage.." og nåede helt ud i køkkenet, før det gik op for mig, at jeg ikke havde fået et svar tilbage. Først da kiggede jeg ind i min stue og så et stort tæppe fort, der fyldte hele min stue. Det var bygget op med sofapuder som vægge, tæpper som tag og tøjklemmer til at holde det hele på plads med. Jeg stod tilbage helt målløs og stirrede på kreationen i min stue. Pludselig kom Andrews hoved til syne. Han havde to røde streger trukket ind over hver kind og en lodret i panden. Hans hår var uglet, og om hans hoved havde han bundet sit slips. Han smilede stort med sit altid skæve smil, og lignede mest af alt en stor dreng.

"Hey Babe!" Grinede han. Kort efter stak Melvin hovedet frem, også med streger i ansigtet.

"Er du en cowboy? For hvis du er, skal du dø!" udbrød Melvin og pegede på mig med en grydeske, hvorefter han kravlede ned i hulen igen. Andrew grinede bare.

"Hvad laver i?" Sagde jeg forundret over at manden i mit liv, stod midt i min stue med røde streger i ansigtet.

"Cowboy og indianer.." Grinede han.

"Hvad er det i dit ansigt?" Han pressede læberne undskyldende sammen og så ud til siden.

"Ehm.. Læbestift.." Han smilede undskyldende til mig og løftede på sine øjenbryn. Jeg tror han forventede, at jeg ville blive sur over det med læbestiften, men det var umuligt for mig, når man tænkte på hvor glad Melvin var lige nu. Så i stedet for at begynde en længere tale om at den læbestift havde været dyr og pis og lort, hvilket den sikkert ikke engang havde været. Valgte jeg i stedet at bryde ud i latter.

"Læbestift?" Grinede jeg og så Melvin stikke hoved frem igen.

"Yeah.." Smilede Andrew og så på Melvin, før han igen vendte blikket imod mig. Med påtaget vrede kriger øjne og en dyb mørk indianer stemme begyndte han igen: "Er du indianer eller er du en hvid djævel!" Jeg grinede.

"Jeg kommer med fred.."

"Det er altså ikke det du skal sige.." Brød Melvin ind og så træt på mig. "Du skal sige 'ug' hvis du er indianer.." Andrew pressede læberne sammen for ikke at begynde at grine.

"Jamen så ug ug da!" Melvin rullede med øjne af mig, som om jeg var uforbederlig helt ubruglig som indianer.

"Det kan gå.." Sagde han og viftede ligegyldigt med hånden. "Kom ind i hulen!"

Kort efter sad jeg inde i den lille hule, sammen med Melvin og Andrew. Der duftede af nyvaskede lagner, halv støvede tæpper og mande deodorant. Andrew fandt læbestiften frem og tegnede forsigtige røde streger i mit ansigt. Jeg havde svært ved ikke at grine, dels fordi det både var fjollet, men også kildede enormt når han tegnede på mig.

"Så! Lille frøken indianer! Nu skal du ikke sidde der og grine. Det her er en meget seriøs ceremoni!" Sagde han strengt mens han smilede kærligt til mig

"Undskyld." Sagde jeg, mens jeg fik tegnet endnu en streg ind over min kind og samtidig  betragtede Andrews søde skæve smil. 

"Jeg sagde jo at hun var håbløs som indianer.." Tilføjede Melvin der sad ved siden af Andrew. 

"Nu ikke sådan, Store høvding Mel. Gabriella er en meget smuk indianer prinsesse, der er kommet fra et sted meget langt væk." Han smilede sødt til mig, som nærmest blev samme farve som den røde læbestift jeg havde i ansigtet. "Hun har oven i købet taget mad med til os."

"Har du fanget mad til os?" Begyndte Melvin og så på mig seriøse øjne.

"Ja, det har jeg høvding.." Jeg kravlede ud af hulen og kom snart tilbage med maden. Melvin ville spise inde i hulen, og det var et eller andet sted fint med mig, for jeg synes det var virkelig hyggeligt. Personligt havde jeg aldrig været særlig god til bordskik og det her, tirrede mit indre barn mere end jeg ville stå ved.