⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

dig og kun dig.

Efter at have trillet motorcyklen på plads, så ingen skulle stille spørgsmålstegn ved, at den ikke stod det samme sted som dagen forinden, gik vi sammen tilbage til hytten.

"Hvordan går det egentlig med dit Andrea problem?" Han smilede til mig mens han ligesom sagtnede farten til en behagelig slentren. Jeg havde lidt håbet, at han ikke ville spørger ind til det, men jeg tænkte ved mig selv, at det endnu en gang var en mulighed for at gøre det modsatte. Hvilket jeg efterhånden var begyndt at blive ret god til, nu når jeg lige tænker over det. Så i stedet for at fortælle ham at det hele gik godt, valgte jeg at fortælle ham sandheden.

"Hun kom ind på mit værelse i går og.." Jeg tøvede mens jeg bed mig i læben og bemærkede at Andrew nærmest hold vejret. Why tho? "Du ved.. Kyssede mig.." Jeg forstod ikke lige hvorfor jeg blev rød i hovedet. Det var vel hele situationen.

"Ku du li det?" Jeg vendte blikket imod ham. Jeg havde ikke forventet den bemærkning.

"Tjah.." Svarede jeg og vippede hovedet lidt fra side til side. "Det var lidt underligt.."

"Hvordan?"

"Altså.. At kysse en pige stod ikke rigtig på min bucket list.." Han grinede. "Men hun bad mig tænke på en anden.. Så.. det gjorde det mere.. du ved.."

"Behageligt?" Gættede han.

"tjoh.. det kan man vel godt sige.." Smilede jeg og krammede mig selv, mens jeg sparkede til en sten.

Snart efter stoppede vi ude foran hytten. Jeg bemærkede at han skævede til døren, som skulle  han lige forberede sig mentalt på at være professor igen. Pludselig vendte han ansigtet imod mig.

"Hvem tænkte du egentlig på?" Hvorfor var det nu, så vigtigt for ham at vide?

"Det er lige meget.. det var ikke noget.." Slog jeg det væk.

"Ej kom nu.. Jeg troede vi var venner og at vi fortalte hinanden alt."

"Joo.. det er vi da, men ligefrem alt?" Han grinede og tog sig til nakken.

"Okay.. Jeg lover ikke at grine.."

"Hvorfor skulle der være behov for at grine?"

"Det ved jeg ikke? Men så forstår jeg virkelig ikke, hvad det er du er så bange for?" Han smilede stort til mig. Jeg forstod ikke hvorfor han var så interesseret i at vide det.

Jeg mødte hans øjne, og med det samme var det som om en million tanker spillede sammen til en tone og en lyd. Dig. Jeg tænkte på dig, Andrew. Dig og kun dig. Tanken om nogen anden, ville aldrig gøre at jeg rent faktisk kyssede en anden pige igen. Men jeg ville aldrig kunne sige det, kunne jeg? Kunne jeg virkelig stå overfor min professor og fortælle ham, at han var den jeg tænkte på? At han var grunden til at jeg kyssede igen. At det hele var blevet mere behageligt ved tanken om ham? På den anden side, ville det at fortælle ham sandheden, jo egentlig være det modsatte. Mit hjerte hoppede i brystet på mig, da jeg blev mødt af hans skønne øjne. Et behersket, men kækt smil klædte hans mund. Havde han nogen ide om hvilken tiltrækningskraft han havde på mig? Var han klar over at han nærmest var umulig at modstå? Det eneste der hold mig fra at kysse ham lige nu, var tanken om at han ville miste sit arbejde. Jeg ville ikke være grunden til at han mistede sin indtægtskilde. Det var ikke sådan jeg var. Men hvor alt var, havde jeg lyst til at fortælle ham om min besættelse. Måske ville han så selv reagere på det, uden at jeg var skyld i noget.

Et nervøst grin fra ham, hev mig ud af mine tanker, og tilbage til den virkelighed jeg stod overfor. At jeg havde forstillet mig ham, og at jeg skulle gøre det modsatte.

Jeg grinede ned imod jorden. Jeg fattede ikke at jeg skulle til at fortælle ham det.

"Okay.. fint nok.." Smilede jeg til ham og blev mødt af et skævt grin, der fik mig til at synke hårdt. "Jeg tænkte på.. øhm.." Shit! Nu kommer den skide usikre pige op i mig igen! SIG DET NU BARE!!! Jeg trak vejret dybt. Mon han lagde mærke til min indre kamp? Men netop som jeg havde taget mig mod til det, pakket den skide usikre pige ned i sin kasse igen og ordene lå på mine læber, parat til at blive vippet ud over kanten af min tunge. Brasede døren op og i stedet for min stemme, hørtes Domers fine og fornemme, men på samme tid forbløffede stemme.

"Gabriella? Andrew? Hvad laver i dog oppe på den her tid af morgenen?" Jeg lagde mærke til at Andrew dårligt vidste hvor han skulle gøre af sine hænder, som hurtigt endte i hans lommer, hvorefter den ene fløj op i nakken på ham. Han var vel ikke mentalt klar til at stå overfor Domer, iført irriterende tætsiddende løbetøj.

"Vi snakkede.." Sagde han hurtigt, som om det ikke var tydeligt nok i forvejen.

"okay?" Hun stod lidt og hvilede sin hånd feminint på gelænderet til den lille trappe der førte op til døren. Hendes øjne skiftede karakter når hun så på mig, og med det samme vidste jeg at hun nok ikke ville give mig gode karakterer i engelsk fremover.

"Jeg havde drenge problemer og havde brug for at snakke med én om det.." Sagde jeg og lagde mærke til at hendes mund gjorde et kærligt opadvendt vip, når hun så på Andrew. Jeg havde allermest lyst til at smække hende én, men det ville skabe mere ballade end nødvendigt.

Andrew nikkede af mit input.

"Jep.. Drenge problemer. Og hvem er så bedre at snakke med, end én der har været en dreng.." Han smilede skævt til hende, hvilket virkede til at tø hende op fra hendes isdronninge stadie.

"Jeg vil da også gerne snakke med dig, hvis du har andre ting du har lyst til at snakke om på et senere tidpunkt.. Jeg forstår dig sikkert også bedre end en mand.." Sagde hun mens hun gik hen til Andrew og flettede sin arm om hans. Jeg nikkede bare og forsøgte at skjule min indre vrede over at hun domernerede ham (Ja.. det var et lille wordplay.)

"Tak.." Sagde jeg sammenbidt. "Det skal jeg huske." Hun smilede falsk til mig og lagde sit hoved på hans skulder mens hun kiggede på ham med store tiggende øjne. Man må ikke slå Gabbi, man må ikke slå! "Jeg vil gå ind og.. Tjekke til Tris.." sagde jeg og gik op til døren.