⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

when your heart breaks.

Jeg var på vej ned af gangen på skolen, og håbede så inderligt at jeg ikke ville møde Andrew, ja faktisk overhovedet ikke se ham resten af dagen. Men selvom det var mit store ønske lige nu, stod han alligevel pludselig foran mig og smilede sit altid store og glade smil. Noget i mig knækkede midt over, mens han gjorde et nik med sit hoved imod sit kontor.

Snart efter lukkede han døren bag mig og mødte derefter mine læber.

"Hej.." Hviskede han, mens han betragtede mit ansigt med så stor kærlighed, at jeg dårligt vidste, hvad jeg skulle stille op med det. "Hvor ser du dejlig ud i dag, men det er jo ikke noget nyt.." Smilede han og kørte sin næse imod min. "Jeg har nyheder!" Fortsatte han, mens han gik om bag sit skrivebord.

"Oh.. okay?"

"Jeg har fundet os et hus, i Congo. Det er ikke for stort eller småt, men lige tilpas. Bare til os to." Smilede han stort og hev ivrigt en lille grå mappe frem som han rakte mig. Jeg mødte hans glade øjne, og tog så imod mappen. Han var så utroligt meget oppe at køre, at han helt overså hvor forsagt og stille jeg var lige nu.

Jeg åbnede mappen og så det sødeste lille hvide murstenshus, midt på en halv svitset græsplæne. Vindueskarmene og døren, samt taget var alt sammen malet sort. Ved siden af døren var der et virvar af tropiske blomster og klatreplanter, der snoede sig op over dørens øverste karm. Jeg var allerede forelsket i det, og kunne sagtens se os sammen i det. De næste par side afslørede den indre indretning. Jeg anede ikke engang at man kunne få den slags hus i Congo, men han havde alligevel opsnuset det.

"Det der er stuen.." Sagde han og kom om til mig. "Og jeg tænker det der, skal være vores soveværelse." Smilede han mens han pegede på billederne. Vores.. Vores soveværelse.. Vores stue.. Vores hus. Jeg smilede op til ham og forsøgte at skjule min indre smerte og forpinte sind.

Snart efter gav jeg ham den lille mappe tilbage.

"Så hvad synes du?" Han var et stort spændt smil, mens jeg prøvede at tillægge mig en facade.

"Det er virkelig et sødt hus.." Smilede jeg påtaget. Han kom over og holdt om mig, mens han så ned på mig med varme kærlige øjne.

"Jeg kan lige se os der.. Det er lidt dyrt, men det er okay. Desuden ligger det tæt på skolen hvor jeg kommer til at arbejde. Så det ville være perfekt!" Bemærkede han sket ikke mine bedrøvede øjne og min krakelerende facade? "Jeg er simpelthen helt oppe og køre, jeg har allerede været inde og tjekke efter billetter.. Jeg betaler selvfølgelig for os begge, det skal du ikke tænke på.." Gud hvor er jeg ulykkelig lige nu. "Jeg tror virkelig du vil elske det. Dit søde og milde væsen ville passe perfekt i Congo. Jeg kan slet ikke holde mig fra, at tænke på, alt det vi ville kunne udrette sammen.." Sagde han glad og gik om på den anden side af bordet igen, mens han fortsatte sin uendelige snak om Congo, og om hvor glad han var, for at vi skulle derned sammen. Jeg ender med at knuse ham totalt, og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke tage Congo fra ham, det er det hans hjerte banker for!

"Andrew.." Piv jeg, men det virkede ikke til at han hørte mig. "..Andrew.."

".. Der er selvfølgelig også store edderkopper dernede, men det er ikke værre end at man bare.. Kvaser dem!"

"ANDREW!" Fik jeg sagt lidt for højt og lidt for hårdt.

"Ja? Undskyld.. Jeg fare bare afsted, jeg er bare spændt på vores tur." Hans store smil, fik mig til at se ned i jorden, mens jeg mærkede at jeg fik åndenød, som havde jeg lige løbet virkelig hurtigt.

".. Jeg kan ikke tage med.." Han blinkede befippet et par gange og grinede nervøst.

"Hvad mener du? Er det huset? For jeg kan sagtens finde et andet..!" Han begyndte at rode i sin taske efter flere muligheder. Jeg vidste at han altid havde en plan B.