⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

guf med guf.

Jeg havde netop færdiggjort en ordentlig omgang Ben&Jerrys, da min telefon pludselig ringede. Navnet på skærmen fremkaldte med det samme et smil, der var nærmest umuligt at tørre af igen.

"Heey.." Smilede jeg lykkeligt og mærkede mine kinder blive varme. 

"Heej.. hvordan har du det?" Andrews søde stemme fik mig til at bide ned i min læbe.

"Bedre.." sagde jeg og fortsatte mit gnaveri i min læbe. "Men stadig ikke super.." skyndte jeg mig at tilføje.

"Tris sagde godt, at du ikke var på toppen.. så jeg tænkte på om du ville have noget imod, hvis jeg kom forbi med dine lektier?" Jeg snoede en tot hår om min finger og smilede.

"Neej.. det ville jeg da bestemt ikke have noget imod, Professor." Sagde jeg i en kælen tone, som jeg kunne høre han grinede af.

"Er du hjemme?" Jeg kiggede rundt på mit rod og tænkte, at det var uroligt så meget jeg kunne rode på så kort tid. Havde jeg ikke lige gjort rent?

"Jo, det er jeg.. Hvornår.." jeg blev afbrudt af banken på min hoveddør. "Øjeblik.." smilede jeg og rejste mig for at gå ud for at se hvem det var. Jeg åbnede døren som afslørrede Andrew ude foran. Stadig med telefonen oppe ved øret fortsatte han med sit skæve smil:

"Jeg bliver nok nød til at smutte nu, der er lige en skønhed der har taget min opmærksomhed.." med det sagt fjernede han telefonen fra øret og smilede stort til mig. "Håber det er okay, jeg lige kom forbi?" Hans skæve smil fik mig til genert at bide mig i læben igen og skyde blikket ned, mens jeg per refleks begynde at rette på mit tøj og hår. Jeg var overbevist om at jeg lignede en katastrofe. 

"Det er helt i orden." Smilede jeg og forsøgte at rette på min makeup og fixe mit hår, for at han ikke skulle tro jeg var alt for sjusket. "Vil du.. ind?" Først nu fik jeg øje på de mange poser, der stod for fødderne af ham.

"Hvis ikke jeg forstyrrer for meget..?" Hans milde øjne hvilede på mit ansigt, og fik hvert eneste fiber i min krop til at snurrer vidunderligt. Men samtidig stod jeg også og frygtede, at jeg så helt forfærdelig ud. 

"Du forstyrrer aldrig.." sagde jeg og forsøgte at lyde flirtende, selvom min selvtillid lå på bunden af min mave. Ikke nok med at jeg rodede helt vildt, jeg så også selv rodet ud. Med håret i en pjusket knold og i pyjamas bukser, traskede jeg forsigtigt efter ham ud til mit køkken. 

Jeg var frygtelig flov over alle de mange beskidte tallerkner og kopper, men han virkede ikke til at lade sig tage sig af det. Mit blik fór rundt i lejeligheden for at se, om jeg havde lagt noget andet, ucharmerende, så som et par blodige trusser, et eller andet sted. Men mine øjne fandt heldigvis intet af den art, og min opmærksomhed kunne nu endnu en gang falde på Andrew.

"Tris fortalte mig at du.." han holdt en pause og så kort på mig, før han så ned i posen igen. "Øhm.." han sank, før han igen mødte mit blik. "Hun sagde at du havde dit.. du ved.. månedlige.." jeg smilede over hvor akavet han var over det, og nikkede blot. "Så jeg tænkte at jeg ville prøve at gøre et eller andet godt for dig.. Så det ikke føltes så, uudholdeligt.." han begyndte at hive op af posen. "Jeg har købt smertestillende, hvis du har ondt. Fire forskellig slags is.. Jeg videste ikke lige hvad du var til.. Så øh.. Fem forskellig slags Chips, igen.. ikke helt sikker på, hvad du fortrak. Og.. øh.. chokolade.." han lagde det ud på bordet og så undskyldende på mig.

"Lad mig gætte, du vidste ikke hvad for en, jeg bedst kunne lide?" Grinede jeg og holdt mig for munden.

"Er det så tydeligt?" Han bed sig i læben. Jeg rystede på hovedet med et stort grin. "Oh!" Begyndte han igen. "Jeg vidste ikke helt hvad du cravede, så jeg har købt pizza, sushi og cheeseburgere.."

"Pommesfritter også?" Han nikkede.

"Det måske dem der trækker mest?" Han fandt dem og rækkede mig dem.

"Måske.." smilede jeg genert og kiggede ned i pommesfritterne. Jeg kunne mærke hvordan mine hormoner totalt tog over. For pludselig fik jeg en klump i halsen og tårerne begyndte at trille ned over mine kinder. Og nej, det var ikke på grund af pommesfritterne, eller pizzaen.

"Oj.." lød det kærligt fra ham, da han fik øje på den her lille hormonelle tude Marie. "Har jeg gjort noget forkert?" Han så på mig med urolige øjne, mens jeg rystede på hovedet.

"Nej.. nej.. jeg tror virkelig ikke, det er muligt for dig, at gøre noget forkert i den her sammenhæng.." et forsigtigt smil pressede sig på, på hans læber.

"Hvad er det så, miss piggy?"

"Jeg er vel bare overvældet.." snøftede jeg og tørrede en tåre væk med mit ene ærme. "Du er bare så sød altid.. jeg fortjener det ikke.." Han lagde en forsigtig hånd om mit ansigt, og fjernede en tåre fra min kind med sin tommelfinger. 

"Du fortjener langt mere.." Han sendte mig et ømt blik, der føltes som kærtegn for mit sind. Efter at have kysset mig på panden, mødte han mine øjne igen. "Går det?" Jeg nikkede snøftende.

"Yeah.." Hans ansigt kom tøvende tættere på mit, og før jeg vidste af det, havde jeg mødt hans mund med blide kys, der fik ham til at lukke øjne og smile et frydefuldt smil. Jeg kunne ikke lade hver at klukke over hvor sød han var, mens jeg holdt om hans dejlige ansigt. 

"Mh! Dejlig.." Smilede han til mig med smalle nydende øjne. Jeg vidste at det måtte være mig der var den dejlige. Han lagde armene om min talje og trak mig ind til sig. Jeg elskede når han holdt om mig, for jeg følte mig altid så let og fin. Men der var også det ved det, at jeg virkelig synes det var dejligt at være tæt på ham. Så meget, at hvis jeg kunne, ville jeg forsvinde ind i ham og aldrig komme ud igen. "Åh.. Jeg har ikke lyst til at gå.." Hviskede han ind imellem vores gentagende kys. 

"Du behøver da ikke at gå.. du kan da bare blive.." Han løsnede grebet en smule på mig, og smilede til mig. 

"Jeg ville ønske jeg kunne, men jeg har et død sygt møde på skolen i aften, jeg skal til og som med garanti trækker ud.." Han så træls på mig og sukkede. "Men jeg ville så meget hellere blive her hos dig.." han nussede sin næse imod min.

"Bliv." Hørte jeg mig selv sige, mens jeg blidt halede ham ind ved hans slips. Han smilede skævt og sendte mig et par bedroom eyes, mens han bed sig i læben. 

"Lille frøken altså.." grinede han forelsket til mig. "Du tirre mig.. Hvilket absolut ikke gør det lettere at skulle til det møde." Han lagde sin pande imod min og smilede, hvorefter han kyssede mig nænsomt. "Men jeg bliver nød til det." Sukkede han og satte en ærgerlig grimasse på. "Men.. jeg tænkte på.. " Han holdt en kort pause og tog sig til nakken. "Nu hvor vi ikke havde vores date, her den anden dag, om du måske, når du havde fået det bedre, havde lyst til at tage på date med mig? Det er selvfølgelig hvis du stadig synes, at det er en god ide." Han smilede nervøst til mig, som var det, det dummeste han kunne have spurgt om. 

"Hvad siger du til onsdag?" Svarede jeg, og så ham lyse op. 

"Klokken 18.30?" jeg nikkede. "Okay.. så er det en aftale." Han virkede så glad, at jeg dårligt vidste hvorfor. Det var jo bare mig. På en måde var det i sig selv et kompliment, at han var så glad, som han så ud til at være. Det betød vel at han virklig godt kunne lide mig. 

"Jeg glæder mig allerede.. Rigtig meget." Smilede jeg, og så ham stråle som en stolt lille dreng. 

"Det gør jeg også. Tag noget casual på.. Jeg henter dig på min motorcykel." Han kyssede mig og sendte mig glade øjne. "Jeg skriver til dig, skat." Jeg nikkede og så ham forsvinde ud af min dør. Havde han lige kaldt mig skat? Jeg smilede fra det ene øre til det andet og bed forsigtigt ned i min læbe, før jeg kastede mig over til vinduet og så ham kaste et sidste blik op imod mit vindue. Efter at have stoppet og set på mig et øjeblik, smilede han og  satte han sig ind i sin bil og kørte.