⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

taxa.

Jeg hadede at være sammen med det gamle slæng, så jeg forsøgte altid at finde en udvej, på en eller anden måde. Vi skulle alle sammen hjem til Will, men jeg orkede det ikke, for jeg vidste at Nick ville begynde på sine tåbelige forsøg på at score mig, eller også ville en anden fisk i havet, også kaldet Blake, begynde på sit ævl om at vi skulle finde sammen igen. (Som du sikkert kan fornemme er jeg ikke suuuuper optimistisk omkring situationen, men hey! Tris havde alligevel igen hevet mig med. Skøøøøønt)

I et stykke tid havde vi siddet og drukket, mens de andre havde grinet af Nick der pludselig havde fået den helt igennem geniale ide med at rende og bolle al ting. Efter at have lavet bollebevægleser op af puder, tv og dørkame kom han pludselig imod mig med et stort grin. indtil nu havde jeg blot passet mig selv. Ikke nogen store udskejelser eller grin på nogen måde. Så da jeg fik øje på Nick, blev jeg klar over hans agenda.

"Nej." Knurrede jeg og sendte ham et par dræber øjne, som han vidst udemærket godt forstod. For lige med det samme skiftede han kurs til en lampe i hjørnet. I stedet for at se efter hans perversiteter, drak jeg roligt videre på mit glas Morgan, og blev mindet om Andrew. Sidst jeg havde drukket rom havde været sammen med ham, på en lille usynlig bar, inde midt i byen. Mon han sad der nu? Jeg skævede over imod døren og tænkte på det, han havde sagt. Havde han virkelig ment det? Sådan.. Ment-ment det.. Eller havde det bare været et spontant udbrud? Et romantiseret forsøg på at få mig til at skifte hold. Jeg tømte mit glas og rejste mig ubemærket for at gå ud på toilettet.

Mit spejlspillede afslørret et dumt pigebarn. Hvad lavede jeg overhovedet her? Når den mand jeg var forelsket i lige havde gengældt de følelser, jeg så længe havde håbet på at han ville. Det her var ikke det liv jeg havde lyst til at leve. Med drukture og konstant drengejagt. Den eneste grund til at jeg overhovedet var her, var fordi Tris var kommet op til mig, kort efter at Andrew havde fortalt mig at han var forelsket i mig, og spurgt. I min egen befippethed havde jeg svaret ja. Og nu stod jeg så her, hvor jeg som sagt, ikke havde lyst til at være.

I stedet for at spilde en masse tid på the old crew, valgte jeg at smutte midt i det hele. Tris mødte mig ude på gangen og gav mig et par øjne der tydeligt sagde "Går du allerede?" Så jeg sparede hende for at spørger og sagde:

"Jeg er blevet dårlig.. Så jeg tager hjem.." Det var en løgn. Men hun nikkede og gav mig et kram.

"Jeg håber du får det bedre så. Love you." Hun fulgte mig helt over til døren. "Skriv til mig når du er kommet hjem, ikk?"

"Det skal jeg nok."

Da jeg stod nede på gaden, var klokken blevet omkring 23:45 og jeg havde problemer med at få fat på en taxa. I stedet valgte jeg at gå. Jeg vidste at der var langt, og jeg forbandede også mig selv op og ned af stolper, for at have taget højhælede på.

Da jeg havde gået i omkring en time, stoppede en taxa ved min side. Jeg var forundret, normalt skulle man både vinke og vifte og nærmest lave en hel parade, for at få deres opmærksomhed.

"Brug for et lift?" Jeg så på ham og bed mærke i at han var nusset at se på, med øjne der stak og smalle læber.

"Nej tak.. Jeg har ikke min pung.." Det havde jeg virkelig ikke. Jeg troede det ville få ham til at køre videre, men i stedet fortsatte han.

"Det er lige meget.. hvor skal du hen?"

"Diven Street..?" Svarede jeg.

"Hop ind.. Jeg skal samme vej.." Jeg skyndte mig at sætte mig ind og takkede ham fordi han ville samle mig op. Han sagde ikke ret meget, så jeg besluttede mig for at kigge ud af vinduet. Jeg var virkelig taknemlig for at han ville give mig et lift, mest fordi mine fødder lige nu dunkede helt skørt. Jeg lagde mit hoved ind imod runden og mærkede mine øjenlåg blive tunge, mens mine tanker endnu en gang fløj i retning af Andrew.

————

Jeg måtte have været faldet i søvn, for jeg vågnede i hvert fald da bilen gjorde et stop.  Jeg så rundt, og kom pludselig til den frygtelige konklusion, at det her bestemt ikke var Diven Street.

"Nårh.. godt du er vågent.." Smilede han slesk til mig, mens han hev håndbremsen. "Det er tid til din betaling.."

"Betaling? Jamen, jeg fortalte dig jo, at jeg ikke havde nogen penge før jeg satte mig ind.."

"Jo, det husker jeg godt.. Men der er andre måder at betale på.." Han begyndte at åbne sit bælte. "Giv mig et blowjob.." Han begyndte at lyne sine bukser ned. Det var tydeligt han var igang med at finde sin sjover frem.

Hvilket ikke var hvad jeg havde lyst til, med en fremmet mand, kl. 02:11 om natten. Hurtigt hoppede jeg derfor ud af bilen med et halv panisk NEJ!

Og skyndte mig væk fra bilen for at finde et sted jeg kunne gemme mig, i tilfælde af at han ville følge efter mig.

Det underlige var, at jeg på trods af at jeg vidste hvor forkert det var, stadig stod og havde dårlig samvittighed over ikke at have gjort det. Han havde trods alt samlet mig op, selvom jeg ingen penge havde. Alligevel var det en røvet måde at gøre det på. Så hvorfor skulle jeg stå her, og føle mig som et utaknemligt stykke pigebarn?

Kort efter så jeg hvordan stoplygternes røde lys, holdt op med at lyse skarpt, og hvordan bilen satte i gear og kørte sin vej. Jeg åndede lettet op. I stedet stod jeg nu midt på en mørk allé, jeg ikke anede hvor var, med et bankende hjerte og frygten for, at min mobil snart ville løbe tør for strøm..