⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

the date part 5.

Han trak afsted med mig igennem engen, hele vejen over til et stort piletræ, hvis grene hang helt ned til jorden som et tæppe af mystik. Himmelen var blevet mørk, og herude på landet, var himmelen endnu mere klar, med stjerner af tusindvis.

"Hvor er vi på vej hen?" Hørte jeg mig selv sige.

"Vores anden date." han grinede over skulderen til mig.

"Hvad mener du?" Snart stoppede han foran piletræet og vendte sig imod mig.

"Jeg håber det er okay at vi tager date 2 nu?" Jeg grinede af ham.

"Ja, hvorfor ikke?" Med en let fejende håndbevægelse, skubbede han piletræets grene til side og afslørrede et lille klapbord der var dækket op til to. Rundt om i den lille cirkel, som piletræets grene formede, var der placeret utallige stearinlys. Over bordet hang flere lyskæder sirligt viklet om grenene. Det var et magisk syn på sin helt egen romantiske måde, som fik mig til at smile stort. Aldrig havde jeg forstillet mig, at jeg ville opleve noget bare ligne dette. Jeg havde været godt tilfreds med turen til stranden, de forbrændte skumfiduser, solnedgangen og et dyk i havet, men det her oversteg alle mine vildeste forventninger.

"Hvordan har du.."

"Magic, my lady.." Han hev ud i stolen jeg skulle sidde på, hvorefter jeg satte mig helt paf. Jeg måtte oven i købet nive mig selv diskret under bordet, for det her virkede mere som en vild drøm, end den reneste virkelighed. "Eftersom jeg skal køre dig hjem," begyndte han og hev en flaske op af en spand med is "har jeg i dagens anledning, taget børnechampagne med.." Han grinede ned imod jorden da han så at jeg knækkede sammen af grin. "Jeg håber du kan bære over med det.." Smilede han, mens jeg stadig grinede højt af hvor vidunderligt fjollet han var.

"Selvfølgelig kan jeg det" Smilede jeg op til ham, mens han holdt flasken professionelt frem for sig.

"Godt! For som du kan se er det en utrolig fin årgang fra landet BobleJam!" Hans påtagede seriøse mine fik mig til i endnu højere grad at grine. "Kunne frøkenen tænke sig et glas?" Jeg rækkede mit glas frem for mig, mens jeg fortsat fnisede som en tosse. Alt han gjorde var at smile stort og selv fra tid til anden fnise en smule.

"Tak." Smilede jeg og sippede forsigtigt til mit glas, mens han satte sig overfor mig.

"Okay.. så hovedretten er pasta med kylling og parmasan.."

"Har du selv lavet det?"

"Ah.. Nej.. Jeg er elendig til at lave mad.." Smilede han undskyldende. "Jeg har købt det nede på den italienske på hjørnet.." Han små bed sig flov i underlæben og kiggede væk et øjeblik. "Men jeg kan så love dig at det her, smager 100 gange bedre end hvad jeg kunne have præsteret."

"Altså jeg er bare glad for at der er mad.." Han grinede. "Så er jeg lidt ligeglad med hvem der har lavet det.." Han nikkede.

"Du gætter aldrig hvad vi skal have til dessert.."

"Er der dessert?" jeg lyste helt op.

"Yeah.. men lad nu hver at få for høje forhåbninger.."

"Hvad skal vi have?"

"Blåbærmuffin.." mumlede han og så ned i bordet, mens jeg grinede.

"Pragtfuldt! Det her er bare pragtfuldt, Andrew!" jublede jeg og klappede glad i hænderne.

"Virkelig?"

"Ja." Jeg smilede til ham og tog hans hånd ind over bordet. "Jeg elsker det.. Det er simpelt og perfekt og lige til.. Jeg beder ikke om mere!"

"Altså.. Nu kunne jeg ikke tage dig med på resturante.. så det blev det her i stedet.." Jeg lagde mit hoved støttende i min håndflade og kunne vist ikke helt undgå at lade min forelskelse drive mig lidt ud af den, mens han talte.

"Det her er langt bedre" Grinede jeg, mens han øsede op til os.

"Så.." Begyndte han, mens han stak til en pasta pen. "Fortæl mig.. Hvordan endte sådan en sød, smuk og vidunderlig ung kvinde som dig, sammen med et røvhul som Blake?" Jeg var lige ved at sprutte min fornemme årgang fra landet BobleJam ud over bordet. "Jeg må godt kalde ham for et røvhul, ikk?" han løftede øjenbryne af mig, mens jeg tørrede mig omhyggeligt om munden med servietten.

"Jo du må kalde ham lige hvad du har lyst til.." Smilede jeg og spiste noget af maden på min tallerken. "Jeg tror det var en blanding af at alle andre havde en kæreste, og så ville jeg også have en, og det at jeg gerne ville bekræftes af en af det modsatte køn... Du ved.. Som at han fortalte mig at jeg var smuk og dejlig.. og at jeg så godt ud og sådan.." Han nikkede.

"Forresten.." Brød han ind. "Har jeg fortalt dig at du ser utrolig smuk og dejlig ud her til aften? Du ser virkelig godt ud!" Jeg grinede højt.

"Åh Andrew.." Jeg rystede på hovedet. Han smilede stort til mig.

"Men helt seriøst.. all jokes aside.. du ser virkelig godt ud.. som du sidder der med dit krøllede hår efter en tur i havet, er du helt utrolig dejlig at se på for ikke også at nævne vidunderligt smuk.." jeg rødmede mens jeg bed mig i læben. "Det er bare sandheden.." smilede han og tog en tår af sit glas hvorefter han vrængede på næsen. "Du godeste en gang regnbue pis!.." jeg brød med det samme ud i latter og blev hurtigt mødt af hans søde øjne mens han selv grinede. "Sidder du ikke og lider?"

"Nah.. jeg nyder at være sammen med dig, dit fjollehoved."