⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

cafésnak med min bestie.

Jeg fnisede da jeg tog en tår af min te, og fik med det samme øjne fra Tris, der sad på den modsatte side af café bordet. Jeg kunne dårlig tro, at der allerede var gået en måned, fra at jeg havde skubbet modet op i brystet og forført min vidunderlige professor i matematik, og nu også kæreste. Du godeste. Det føltes stadig underligt at kalde ham det, dels fordi det hele var så tystys. Men der var noget ved hele hemmelighedskræmmeriet, der gjorde det så utrolig sexet, syndigt og på samme tid så rigtigt. Jeg var dybest nede overbevist om, at det her var min ende station med hensyn til dating, og havde derfor ikke engang overvejet at downloade Tinder. Han var den helt rigtige og perfekte for mig.

"Nu fniser du igen.." Smilede hun, halvt gemt bag den kæmpe kop kaffe, hun havde bestilt. Jeg rystede på hovedet. "Lad mig gætte.. Det var noget han sagde til dig igår?" Mine kinder blev varme, mens jeg pressede læberne sammen til en streg.

"Yeah.. Men du er ved, at være træt af, at høre om det." Hun satte demonstrativt koppen fra sig og stirrede på mig.

"Der tager du fejl.. Jeg shipper jer SÅ meget.. Jeg mener, se lige dig! Du stråler som en lille sol!" hun rynkede kært på næsen, mens hun smilede til mig. "Fortæl mig noget mere.. Det er det veninder er der for." Hun tog koppen op til munden igen. Jeg gnavede forsigtigt i min underlæbe og kastede et søgende blik rundt i den lille halvmørke café, for at være sikker på at der ikke var nogen jeg genkendte herinde.

"Okay.. Har du nogensinde været så forelsket i nogle, at det eneste i laver, når i er sammen, er at ligge og kærtegne og studere hver eneste lille centimeter af hinanden?" Hun rystede på hovedet.

"Jeg troede i bollede hele tiden.." Jeg grinede og trak på skuldrene med et rævet smil.

"Også det.." Hun grinede højt op imod loftet.

"Men seriøst.. Jeg havde aldrig prøvet det, før jeg mødte Andrew. Og der er bare noget.. intenst og real over det.. Du ved.. Jeg føler mig så sårbar og nøgen.. Som om jeg totalt har overgivet mig selv til ham.." Tris gjorde store øjne, mens hun tog en tår af sin kaffe, og satte derefter koppen fra sig på det lille slidte træbord. Jeg skyndte mig at se flovt ned i bordet. Normalt snakkede vi ikke de dybere følelser, fordi vi tit blev akavede når de kom på bordet. Men Andrew havde virkelig gjort et stort indtryk på mig, med hensyn til at være ærlig omkring mine følelser og kommunikere dem ud, på en pæn måde. Jeg øvede mig stadig, og kom sikkert til det i lang tid. Men jeg kunne lide, hvad han lærte mig. Han gav mig virkelig lyst til, at være bedre.

"Wow.." Tris sank hårdt. "Jeg ved dårligt hvad jeg skal sige til det, andet end at det lyder enormt kinky og på samme tid, skide romantisk.." Jeg grinede og lagde en hånd på mit ansigt. Mine kinder brændte, men det gjorde ikke noget, når det var Tris. Jeg elskede at jeg endelig kunne fortælle hende om mig og Andrew. Jeg kunne dårlig tro at han var min, og at vores forhold var virkeligt. Jeg bliv helt fjollet ved tanken om ham, og tog mig selv i at smile fjoget konstant.

Tris grinede og afbrød mine tanker. "Du godeste, hvor er du ramt hårdt." Jeg smilede stort til hende mens jeg nikkede ivrigt. "Du ligner én, der er blevet ramt af Amour ekspressen."

"Er det så slemt?" Hun grinede af mig, mens hun rystede på hovedet. "Uh! By the way!" Jeg rykkede tættere på bordet og lagde samtidig mine arme spændt ind over bordet. Hun tog en tår af sin kaffe og smilede.

"Go ahead!" nikkede hun.

"Okay.. Her i morges, fortalte han mig, at han var begyndt at lede efter et ny job." Jeg bed mig forhåbningsfuldt i læben, mens jeg ventede på hendes reaktion. Jeg var selv helt oppe og køre over det, for det betød at vi endelig kunne være sammen offentligt, og at vores forhold rent faktisk kunne gå fremad, uden den stopklods der hed: Det er forkert det der!

Hun spærrede øjne op og skyndte sig at synke endnu en tår.

"Oh my god!"

"I know, right?"

"Det shit er ved at blive seriøst, imellem jer to!" Hun grinede forbløffet til mig, mens jeg nikkede lykkeligt.

"Jaer.." Fnisede jeg ned imod bordet.

"Men tror du han siger det, fordi han har på fornemmelsen, at nogle har fundet ud af, at han ikke har rent mel i posen?" Jeg trak på skuldrene.

"Det er da bedre at han opsiger jobbet nu, for så kan vi altid.. Du ved.. lave en dæk historie om at vi tilfældigvis mødtes senere hen og sådan.." Hun nikkede og brød ud i et stort smil.

"Jeg er bare så glad på dine vegne, jeg kan dårligt komme mig over det."

Jeg var så lykkelig. Alt var endelig ved at falde på plads i mit liv, og jeg elskede hvert et sekund af det.