⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

forbandede stylter.

Da vi trådte ind på skolen, følte jeg at alle stirrede på mig. Tris havde hele vejen over til skolen sagt til mig, at jeg skulle rette ryggen, smile og hvis jeg kunne få mig selv til det, blinke til nogen af fyrene. For fyrer var de bedste allierede. Jeg havde bare sukket og nikket.

Der var da også flere der vendte sig og så efter os, et par få piftede og nogen kom med tilråb som "giv mig dit nummer!" og "Let me butter your muffin!" Hvilken muffin der var tale om aner jeg virkelig ikke, for jeg havde ingen muffin. Men det var da meget pænt af dem, som sådan at tilbyde det.

Gennem det meste af dagen havde jeg svært ved at koncentrer mig. Mine blonde trusser fik det til at kilde og klø på samme tid. For ikke at snakke om bh'en der var ved at stramme livet ud af mig og mine bryster. Jeg fik en tåbelig vane med at kigge mig i spejlet hele tiden, rette på min make up, tilføje noget mere, sætte håret på ny og tjekke om tøjet stadig sad som det skulle. En af gangene tog jeg mig selv i at betragte min egen røv i spejlet og tænke at de bukser gjorde en hel del for mig.

Men på trods af alt det, havde jeg stadigvæk en uddannelse jeg skulle koncentrer mig om. Så selvom Tris strengt havde forbudt mig at gå ind på biblioteket den dag, fandt jeg alligevel mig selv vakle der ind. Mine fødder hadede både mig og Tris lige nu, og jeg hadede mig selv for ikke at have smuttet et par ballerinaer med i min skoletaske inden jeg tog hjemmefra. Backup sko! ALTID HA' BACKUP SKO MED!!!!

Jeg var ved at lede efter noget, til en historie opgave om den franske revolution, mens jeg holdt kampagtigt fast i reolen. Jeg havde netop fundet en større bog om det, og hev den ud af reolen, da jeg pludselig vrikkede om og væltede.

"Du godeste!" Hørte jeg én sige, mens jeg samtidig mærkede en hånd om min arm. "Kom du noget til?" Jeg løftede blikket og kunne have svoret at Connigan fik et mindre chok. Det lød i hvert fald sådan da han fortsatte: "Gabriella?" Et øjeblik stoppede han op og betragtede mig.

"Du ser.." begyndte han tøvende og hjalp mig på benene. "Anerledes ud." Han brød ud i et smil, mens jeg forsøgte at rette på mit tøj så godt jeg kunne og bad til at min makeup ikke var blevet slået af og nu lå på gulvet. For en sikkerheds skyld sendte jeg lige hurtigt gulvet et blik, før jeg rettede på mit hår. Connigan samlede bogen der havde væltet mig omkuld, op fra gulvet.

"Du er sikker på, at jeg ikke lige skal hjælpe dig med den her?" Han grinede. "Vi skulle jo nødig have at du vælter igen." Jeg smilede ned imod gulvet og kunne tydeligt mærke hans øjne på mig. "Lang dag?" Fortsatte han i en mere blød og dyb tone.

"Yeah.."

"Er de ikke svære at gå i?" Smilede han og nikkede ned imod mine høje hæle.

"Jo! De er ved at slå mig langsomt ihjel.. Men det var Tris's ide.. Alt det her.. Det er normalt ikke mig.." Jeg vidste ikke lige hvorfor jeg følte en trang til at forklare mig selv. At undskylde for hvordan jeg så ud. Jeg ville bare ikke have, han troede noget dårligt om mig.

"De høje hæle?"

"Ja.. og Mega bitch 2.0." Connigan løftede forbløffet øjenbryne, mens han ikke kunne lade hver at smile stort.

"Mega Bitch.. 2.0?" Jeg nikkede. "Okay! Det bliver jeg simpelthen nød til at høre mere om.. " Jeg grinede. Jeg vidste godt det hele lignede det rene cirkus. "Hvis jeg nu spørg, sådan helt hypotetisk set.." Sagde han og trådte et skridt tættere på mig, mens han så sig om, muligvis for at tjekke om der var andre i nærheden, som kunne ricikere at hører ham. Han dæmpede stemmen ".. Om du vil have en kop kaffe med mig senere, hvad ville du så, sådan helt hypotetisk set, svare?" Han tog sig til nakken, mens han for et øjeblik så væk. UNDSKYLD MIG!!! Men invitere manden mig lige på date?? Aaaaaargh!!! Men han er jo min professor?? Nej nej! Det er lige meget!! Gør det FREAKIN modsatte!! Hvad er det modsatte?? I DONT KNOOOOW!!!! Så forvirret! Uuurgh!!

"Jeg ville sige at, jeg ikke kan lide kaffe.." Jeg bemærkede lynhurtigt skuffelsen i hans blik og skyndte mig at tilføje: "Men sådan hypotetisk set, ville jeg svare ja, hvis bare jeg må få en kop te i stedet." Hans ellers skuffede øjne, lyste op.

"Wauw! Virkelig? Så vi har en aftale? Efter skole?" Hans skæve smil gav mig endnu en grund til at vakle en smule på mine høje hæle. "Du kunne jo.. fortælle mig mere om Mega Bitch 2.0.." Jeg smilede helt ukontrolleret. Han er simpelthen for kær! Det er næsten for meget af det gode!

"Vi har en aftale!" Smilede jeg, mens han nikkede bekræftende.

"Det vil jeg se frem til" Han blinkede og tilbød mig hans arm. "Kom, så hjælper jeg dig med den bog der.."