⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

eftersidning.

Jeg sad til eftersidning og kunne dårligt holde ud af sidde i samme rum som Sabrina. Jeg tog mig selv i at skæve til hende, mens hun sad og filede sine negle ligegyldigt.

Det plejede at være Professor Grete Klein der tog sig af eftersidning, fordi hun var lettere militærisk og ingen turde give sig i kast med hende. Men i dag, til min egen fortvivelse, trådte verdens sødeste og mest charmerende lærer ind i lokalet i stedet.

"Hej, undskyld jeg lige blev forsinket.." han stoppede da han kom ind og låste sine øjne på mig, der flovt så ned i bordet. Det var som om han undrede sig over hvad jeg dog lavede der. Han blev afbrudt af en af drengene der også sad derinde:

"Så skal du da også have eftersidning!?" Han grinede mens Andrew gik over til kateteret.

"Jo, det er så også det jeg har fået nu, ikke Brotus." Han smilede til bøllen bagerst i lokalet, mens "Brotus" grinede højt. Det var tydeligt at det ikke var første gang han sad som læreren i eftersidning, og at han udemærket godt kendte "Brotus".

Efter at have delt nogle opgaver ud til os, satte han sig ved kateteret og begyndte at rette opgaver. Jeg kunne ikke fatte, at jeg kunne være så uheldig, at sidde til eftersidning, og så oven i købet med Andrew som lærer. Jeg skævede endnu en gang til Sabrina, og tænkte at hun snart måtte løbe tør for negl så meget som hun filede på dem.

"Professor..?" Sagde hun pludselig kælent. "Jeg har brug for hjælp.." Andrew rejste sig roligt op, og gik ned til hende, mens jeg kunne mærke at jeg blev helt dårlig over alle de tanker jeg havde i hovedet. Jeg havde lyst til at græde eller skrige. For det at Andrew bare var sød af natur, og derfor var det overfor alle, gjorde mig afsindigt jaloux og utilpas på en måde jeg ikke havde oplevet før. Det var som om Sabrina bare måtte have det jeg havde. Først Blake, som hun havde revet ud af hænderne på mig, og nu Andrew, som var så vidunderligt uopnåelig. Hun hviskede noget til ham. Hvortil han rettede sig op med et: "nej tak. Lav nu bare den opgave.." han gik tilbage til sit bord, og med det samme kunne jeg se hvordan Sabrina blev drøn fornærmet. Hvad i himmelens navn havde hun sagt til ham? Uanset hvad, havde han afvist det hurtigt, hvilket gjorde mig enormt nysgerrig.

Efter lidt tid i stilhed med at lave mine opgaver pligtopfyldende, skævede jeg forsigtigt til Andrew. Han så så sød ud når han sad og koncentrerede sig og fra tid til anden kløede sig i tindingen. Ville han mon også afvise mig, hvis jeg prøvede på noget? I virkeligheden var jeg ret sikker på at jeg ikke turde spørger, for hvad hvis han rent faktisk sagde ja? Ville jeg så kunne føre det ud i livet? Pludseligt kiggede han op og mødte mine øjne, som jeg skyndte mig at fjerne og se ned i bordet. Jeg kunne høre han rømmede sig, og jeg løftede forsigtigt mine øjne til ham igen. Han sad med den ene hånd kroget om den ene side af hans ansigt, med en finger foran sin mund, så de andre i lokalet ikke skulle få øje på hans lille skæve smil, der gik helt op i hans varme øjne. Forsigtigt gjorde han et forsikrende vip med øjenbryne, hvilket fik alt i mig til at snurre på en helt fjollet måde. Med det samme så jeg ned i bordet igen, genert som jeg var, men mærkede stadig hans øjne på mig. Han syntes sikkert jeg så fjollet ud. Det var en form for trøst, men jeg var stadig helt ødelagte efter min slåskamp med Sabrina og nu ville jeg et eller andet sted, bare rigtig gerne videre på arbejde og så hjem og sove.