⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

argh.

Det var svært at koncentrere sig om at lave lektier, når ens flotte, betænksomme lærer havde skrevet sit nummer øverst på siden. Jeg overvejede at skrive til ham, bare for at se om nummeret virkede selvfølgelig. Imens gennemgik jeg for og imod igen og igen inde i mit hoved. Normalt, ville jeg bare sidde og fangirle, måske ringe til Tris og have en god snak om det, grine og så ellers ikke gøre andet. Jeg bed mig i læben, mens jeg skævede til min mobil på min seng. Han havde jo sagt, at jeg bare skulle skrive. Jeg rystede modvilligt tanken ud af hovedet. Nej! Gabbi! Det gør du ikke! Han er din lærer!! Jeg vendte mig og sukkede dybt, mens jeg forsøgte at komme videre med mine lektier. Efter noget tid, gik det op for mig at der rent faktisk var nogen af udregningerne jeg havde besvær med. Endnu en gang skævede jeg til mobilen. Okay.. tænkte jeg og pressede læberne sammen. Jeg skulle jo gøre det modsatte af, hvad jeg normalt ville gøre. Jeg rejste mig hurtigt og greb mobilen. Det var som om jeg gik i stå. Hvorfor skulle det være så svært at skrive til sin lærer? Jeg havde jo et problem og han havde jo sagt at jeg bare skulle kontakte ham! Aaargh!! Krisen ramte endnu en gang og jeg kastede derfor telefonen på sengen igen. Det er forkert! Det er bare forkert!! Mindede den fornuftige side af mit hoved mig om, mens den anden begyndte på modsigende argumenter. Heeeey! Det er kun forkert hvis mit motiv er forkert? Right? Jeg har jo problemer med et par af opgaverne, og han havde jo sagt.. jeg samlede mobilen op igen.

"Okay!" Sagde jeg højt "nu gør jeg det! Nu gør jeg det modsatte!" Jeg skyndte mig over til mit skrivebord og tastede nummeret ind.

Heeej.. lagde jeg ud i beskeden. Okay.. måske lige en tand for frisk.. hvad med..

Kære Professor Conn.. nej nej nej nej..

Davs du.. Tag dig dog sammen.. okay.. okay.. hmm..

Hej.. Min mor bankede på døren og stak hovedet ind.

"Er alt som det skal være? Sagde du noget til mig lige før? Jeg hørte det ikke?" Jeg fik selvfølgelig et chok og gemte mobilen under min pude.

"Nej nej.. det var.. øh.. til mig selv!"

"Når okay, er du ok?" Hun kom helt ind på værelset.

"Ja ja.. jeg er bare ved at lave lektier.." jeg blev helt befippet da jeg mærkede mobilen vibrere en besked ind. Havde jeg trykket send? Mit hjerte stoppede, mens min mor smilede.

"Okay, jamen så lader jeg dig lave dine lektier." I det døren lukkede bag hende, hev jeg mobilen frem.

Hej? Hvem skriver? 😅 Shiiit! Han havde rent faktisk svaret! Omg!! Argh. Hvad siger jeg? Hvad gør jeg? Jeg ringer til Tris! Nej! Vent! Gør. Det. Modsatte!! Okay okay..

Gabriella skrev jeg og lagde mobilen på sengen mens jeg stirrede intenst på den mørke skærm. Mit hjerte hamrede afsted. Hvad nu hvis han ikke svarede, når han kunne se at det var mig? Hvad nu hvis han syntes jeg var underlig? Hvad nu hvis.. Pludselig lyste skærmen op igen.

Har du problemer med dine opgaver? ☺️ jeg smilede.

Ja, der er nogen af dem der driller lidt 🙁👎🏼 han svarede hurtigt igen.

Okay. Ville vi kunne klare det over telefonen eller skal vi mødes? ☺️ Hvad??? Normalt ville jeg sige over telefonen, ville jeg ikke? Men jeg ville heller ikke være til besvær.. argh!!

Kan vi mødes? Det er kun hvis det ikke er til besvær! 😳 jeg bed mig i læben og så hurtigt en besked tjekke ind.

Det er overhovedet ikke til besvær 😉 Biblioteket kl. 18:30? 🤗 Argh! KEEP COOL FFS!!

Lyder fint! 👌🏼

Så siger vi det. Vi ses, Gabriella 👍🏼

This calls for some seal sax.. 🎶Duuuuuh duuuuh duuu du du du du.. 🎶