Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Den følgende morgen vågnede jeg til lyden af en motorcykel der stoppede udenfor, og det samme gjorde Tris. Hun havde bare en lidt andet tilgang til tingene. Hun sprang derfor ud af sengen og kastede sig over til vinduet for at se hvem det var.
"Ah! Yes!" Hun dansede rundt mens jeg åbnede det ene øje.
"Hvordan er du så frisk på det her tidspunkt?" Mumlede jeg og puttede mig yderligere under dynen.
"Det ville du også være, hvis du så, hvem der netop er ankommet på en mega lækker motorcykel. Shiiiiiiit!" Jeg sukkede dybt og tog mig sammen til at hive dynen af mig og stikke benene ud over kanten af sengen. Mit hoved snurrede og mine øjenlåg kæmpede for at forblive åbne. Jeg gabte et par gange og kørte min hånd i ansigtet.
"My garwd du er langsom, G! Kom nu!!" Jeg så træt på hende mens hun viftede med armene. Jeg strækkede mig en sidste gang og rejste mig så for at komme over til hende. Håret stod ud til alle sider og jeg havde sorte streger i ansigtet efter den mascara jeg ikke fik fjernet dagen forinden.
"Hvad er det.." sagde jeg træt i det jeg stoppede ved siden af Tris. Hun gjorde et nik imod vinduet, og rykkede sig så jeg også kunne se.
Ligesom man troede, at man kunne bruge dagene her, på at komme sig over en tåbelig forelskelse i en vis uopnåelig professor, står han pludselig ved siden af en motorcykel på ægte badboy maner, iført læderjakke, t-shirt og jeans. Shit!! Den FREAKIN perfekte røv i de jeans!! If I could just smack it or squeeze his ass, then life would be goooooooooooooooooooooood!!!
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Hvordan kunne et menneske, en homosapiens, et mandfolk være så skide perfekt! Fra top til tå. Der var seriøst intet ved ham jeg ikke ville have i netop dette øjeblik. Men som så ofte før, skulle øjeblikket jo ødelægges af noget andet, dødhamrende irriterende perfekt!
Professor Domer kom ud af hytten, vinkende med et "ju-huuu! Andrew! Heeeej! Og velkommen til!" Hun strøg direkte over og kastede sig om halsen på ham som var han hendes. Det hele lignede noget fra en film fra 60'erne. Om lidt ville han vel se dramatisk på hende, fortælle hende at han elskede hende, men blev nød til at følge sit hjerte og derefter kysse hende passioneret til lyden af violiner. Herefter ville han køre imod solnedgangen og hun ville stå tilbage og vinke med en enkelt perfekt tåre trillende ned over sin ene kind..
"Ej! Domer.. for helvede.." mumlede Tris, der også stod og var øjenvidne til det hele og samtidig skubbede mig ud af mine tanker. "Hun er kraftedme desperat!"
"Hun ved bare hvad hun vil have og går efter det.." sagde jeg stille uden at flytte blikket fra Andrew og Lily.
"Ja.. men behøver hun være så irriterende? Det er jo lige før hun efterlader sig et sneglespor så våd hun er.." jeg grinede og lagde mit hoved på Tris' skulder.
"Hvor har du ret min kære.."
"Skal vi ikke se at få tøj på?" Spurgte Tris kort efter og så på mig. Jeg nikkede bare. Mens Tris trissede over og tog tøj på, så jeg hvordan Domer greb hans hånd og trak afsted med ham. "Du skal se dit værelse.." kunne jeg høre hun sagde og han fulgte villigt med.
Noget i mig havde lyst til at græde, mens noget andet skubbede irriterende til mig og mindede mig om mit nytårsforudsæt. Normalt ville man da have givet op på ham, på det her tidspunkt? Havde man ikke? Jeg mødte mit blik i spejlet. Nej! FANDME NEJ!! Du står ikke der og har ondt af dig selv! Tag dig så sammen! Gør det modsatte!
Efter at have skreget ind i en pude, bestod det modsatte i løst bølgende hår, perfekt make up og lækkert tøj, der gav mig selvtillid og samtidig ossede af sex. Valget stod imellem at lade situationen styre mig, eller at jeg styrede situationen.
