Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Jeg hev snøftende mine hyggesokker på, og forbandede den mandelige race i mit stille sind. Hvorfor havde han sagt at han blev, når han alligevel bare valgte at skride? Jeg satte mig på min seng og fandt en pude jeg kunne tude i. Måske havde det hele alligevel været for godt til at være sandt. Sikke en lorte dag! Nu ville jeg bare gerne have, at den skulle tage sin ende, så jeg kunne komme videre med mit liv i morgen.
"So stupid.. stupid, stupid, stupid, stupid.." hviskede jeg for mig selv, mens jeg fjernede den ene tåre efter den anden.
Med et hørte jeg nogle tage i min hoveddør, og jeg krøb sammen. Jeg frygtede at jeg skulle udsættes, for endnu en ubehagelighed før dagen var omme.
"Ej!.." udbrød personen ved min dør, mens jeg snøftede og rejste mig op. "Sikke noget lort.." Jeg kiggede ud af dørspionen og åbnede døren.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Andrew løftede med det samme ansigtet imod mig og smilede kejtet. "Må jeg komme ind igen?" Jeg så undrende på ham, mens jeg flyttede mig, så han kunne komme ind og samtidig svarede ham med et meget stille ja. Da han var kommet helt ind i gangen skævede han til mig. "Har du grædt igen?" Jeg så ned i jorden mens jeg nikkede. Hurtigt stillede han de ting han havde med sig, fra sig og tog kærligt om mit ansigt. "Hvorfor? Er det stadig det med din far?" Jeg rystede på hovedet.
"Neej.." Trak jeg på det, og blev flov over hvor dum jeg havde været. "Jeg troede du var gået.."
"Hva? Uden at sige farvel først?" Jeg mødte hans bløde øjne, før han trak mig ind til et kram. "Aldrig! Jeg ville bare hente lidt vi kunne spise." Han smilede ned til mig med sine glade øjne og jeg havde allermest lyst til at begynde at tude igen, men denne gang ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg ikke følte at jeg fortjente ham. "Så du!" Smilede han skævt og slap grebet om mig. "Smut lige ud på badeværelset igen.." Han drejede mig rundt og gav mig et forsigtigt puf.
"Hvorfor?"
"Fordi jeg har en overraskelse.. Afsted med dig!"
Kort efter lukkede jeg døren bag mig, og lænede mig op af den. Det var tydeligt at han tumlede rundt derinde. Jeg smilede for mig selv og sank. Jeg kunne ikke have forestillet mig, ikke engang i min vildeste fantasi, at en mand som ham, ville finde mig interessant. En følelse af at være heldig, strømmede ind over mig, før den blev afbrudt af Andrew inde fra stuen.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
