29.04.2012
I min søgen på at finde Datteren af Dagen, er jeg draget til drastiske beslutninger, og min besætning og jeg har undersøgt den anden Verden i håbet om at finde Hende.Gamle skrifter siger, at Hun har levet utallige liv i forskellige former. Hendes sjæl vandrer videre, når den gamle form dør.
Vi befinder os nu i en storby, I mennesker ser ud til at kende som Miami. Vi har opfanget en sær energi, en speciel lugt herfra. En duft, jeg én gang før har lugtet magen til. Kilden ser ud til at være en ung pige.
Hun opfører sig som jer. Godtroende. Hun tror, hun kan leve forevigt. Typisk af mennesker fra jeres Verden.
Hendes navn: Amelia Strattford. Direkte efterkommer af Elizabeth Philips. Hendes papirer siger, at hendes moder døde under fødslen af Amelia, men hun har dog en broder fra et af faderens senere forhold. Han tog arbejde som forrestningsmand og representant for et firma, der producerer chokolade. Ofte på forretningsrejse. Hvordan ved jeg dette? I vil være overraskede over, hvor meget jeres regering har på jer, og hvor let tilgængelige disse informationer holdes.
Vi har iagttaget hende i ugevis. Intet tyder på, at det ikke er Hende. Men kun hendes duft beviser, at hun ikke er menneskelig. Eliyas Winter påstår at have set yderligere tegn på, at hun ikke er en af jeres slags. At hun ikke er menneske. Efter hans beretning, dannede der sig sirlige mønstre på hendes krop i månelyset, da han forsøgte at hidkalde Hende. Mit gæt er, at det er Hendes sjæl, der skinnner igennem ved lyden af hidkaldelsen.
Når solen går ned, vil vi påkalde Sønnen af Natten. Nu, da vi formodenligt har fundet Hende, den rigtige Datter af Dagen, hvad skal vi så stille op? Hvordan kan vi udnytte dette og bruge det mod englene?
Jaque Bareilles
YOU ARE READING
√ | Som Natten, så Dagen
FantasyMenneske med en blodsforbandelse, eller Gudinde med en mission? Som syttenårig burde man være bebyrdet med overvejelser om uddannelse og karriere såvel som kærester og venner. Men da Amelia bliver kidnappet og bragt til en verden parallel med hendes...
