21.10.1891
Balancen er tabt og Verdenen staar paa Pinde. Modstanden fra Lyset er svindende, mens Mørket er altopslugende. Al Innovation er gaaet i Staa og der er ingen Orden at finde. Kampene er ved at tage Overhaand, mens jeg desperat fortsætter min Søgen.
Vi befinder os lige nu i jeres Verden for første Gang. Det er lykkedes os at lokalisere Porten. Min Skibsbesætning er endnu ikke underrettet, men jeg frygter, at de vil paabegynde en Ravage af dette ukendte Land.
Et enkelt Skib krydsede vores Vej Dagen forinden den i Dag, og de anede ikke, hvad der var dem i Vente. Det første halve Hundrede Mennesker af jeres Verden maatte lade Livet for vores Tørst. Forvirringen i Menneskenes Ansigter stemte ikke overens med Vampyrernes Forventninger om Frygt. Grundet dette Sammenstød er der Oprejsning blandt Besætningen, der fornemmer den fremmede Luft.
Denne Søgen kan nu nærmest betegnes som mit Kald; jeg føler mig næsten levende. Jeg mindes min Tilværelse som Menneske, og jeg vil næsten vove at paastaa, at jeg af og til føler Vemod efter Følelsen af varmt Blod i mine Aarer. Mit eget Blod vel og mærket. Ak, hvad jeg ville give for at kunne nyde direkte Sollys igen. Det er én Ting, jeg under Englene. At lade min Krop varmes af Solens lyse Straaler. Efter Aarhundreder i Mørket, Skyggerne og det sparsomme Lys af Flammer, kan jeg til Tider føle mig som en Parasit. Aldrig har jeg følt mig mere ussel, end da jeg ved Solhverv havde den Ære at se Englene i Serib stige til Himmels i Fryd ved Dagens første Lys. Tavs maatte jeg se til fra Skyggerne. Da betvivlede jeg, hvorvidt jeg kæmpede for den rette Side.
Jaque Bareilles
YOU ARE READING
√ | Som Natten, så Dagen
FantasyMenneske med en blodsforbandelse, eller Gudinde med en mission? Som syttenårig burde man være bebyrdet med overvejelser om uddannelse og karriere såvel som kærester og venner. Men da Amelia bliver kidnappet og bragt til en verden parallel med hendes...
