√ | Som Natten, så Dagen

6. september 1558

06.09.1558

BERETNING

Pave Benedictus Undecimus havde i Dag kaldt til Forsamling paa Peterspladsen for hele Ager Vaticanus. En Snes Tjenere havde baaret Pavens ti Tusind duella tunge Trone ud paa de store Trapper, der normalt leder Folk ind i Basilikaen. Men i Dag vare Folk ikke tilladt at nærme sig Ham. Han vare hævet over Folket. Han sad paa sin Guldovertrukne Trone med sin Ædelstensbesatte Krone og betragtede sit Folk. Pave Benedictus er den Anden Oprindelige Engel i Paverækken efter Pave Gregorius Decimus, der overbeviste Samfundet om, at Englene ikke blot vare til for Beskyttelse, men at de vare en slags Overmennesker. Han blev Magtsyg og til Sidst gik Han fra Forstanden. Han kunde alligevel ikke leve med sin Udødelighed. Siden Gregorius' Styre har intet Menneske været tilladt at bære Den pavelige Titel. Men Dette er flere Livstider siden, og Menneskene husker Det selvfølgelig ikke længere.

Da Pave Benedictus besluttede sig for, at Mængden af fremmødte Undersaatter vare Ham værdig, løftede Han blot Den ene Haandflade mod sit Publikum, og Flokken tav.

"Illustra faciem Tuam super servum Tuum," hilste Han os. Det vare ikke en rigtig Hilsen, men en Maksime, som Han Selv havde skabt. Det vare et slags Gudeligt Bud om at lade Sit Ansigt skinne ned paa sin Tjener. Det skulde forestille at omhandle en Viderebringelse af Kiærlighed, Oplysning og god Vilie, men jeg opfattede Det mere som Nidkiærhed, Bedrevidenhed og Overlegenhed.

Men Folket bøjede deres Hoveder og blottede deres Nakker for at vise Ham deres gode Tro. Jeg med maatte vende mit Ansigt mod Jorden for at udtrykke min Underlegenhed, om end Det blot vare foregivent. Jeg vare trods Alt fortsat en Giæst her.

"Jeg har allernaadigst besluttet at opføre nye og forbedrede Skoler i hele Serib," sagde han, og jeg syntes at fornemme et Smil gemme sig i Hans Fuldskæg, medens Hans Ord blev kastet ud over Pladsen langs de kurvede Søilevægge, Der førte Meddelelsen ud til hvert et Øre, "Disse er Instanser, hvor Drengebørn, der har tretten Vintre eller mere, kan komme og lære at forsvare sig Selv og vores Land. Børnene vil modtage daglige Maaltider, en personlig Seng samt blive tilknyttet en Engel, der vil Veilede og Hiælpe dem. Deres Dage vil bestaa af Kamptræning og almindeligt dannende Undervisning. For at vise vores Taknemmelighed, vil Drengens Familie desuden modtage et ugentlig Beløb, saaledes I kan sende Breve til ham paa Skolen. Er jeres Barn endnu ikke tretten, kan han faa Lov at modtage Træning, hvis han er voksen af sin Alder og allerede kan betvinge en Form for Vaaben."

Da Han holdt inde, spredte en Uro sig giennem Mængden paa Peterspladsen. Nogle jublede, nogle gispede, nogle raabte. Det vare, som om Pavens Ord fik alles Øine til at søge til de nærmeste Drenge i Forsamlingen, og de gribbeagtige Blikke fik Eliyas til at trykke Betiras Haand haardere, medens han traadte ind i min beskyttende Skygge. Enkelte Blikke vare medfølende, men de Fleste skulde hurtigt komme til at betragte Drengebørn som Fremtidens Soldater og vigtige Brikker i en blodig Krig. Da Paven syntes, han havde faaet en Reaktion, løftede han endnu Engang sin Haand mod Folket for atter at faa Stilhed.

"Dette her er en uovertræffelig Mulighed for jeres Drenge at opnaa stor Ære. Vi er nødsaget til aktivt at bekiæmpe Mørket, og hver en Klinge giør en Forskel. Vi maa Alle bidrage til Lysets Kamp paa alle Maader, Der er os mulige."

De skulde ofre deres Drengebørn som Slagtekvæg paa Slagmarken. Værre Ting fandt Sted i Barion, men Dette her, Det vare grusomt. Mennesker kunde leve i Fred i Serib under Englenes Beskyttelse og paa Afstand af Vampyrerne, men Prisen vare blevet Høi. Menneskebørn vare det Eneste, der vare værdifuldt nok for Pave Benedictus.

Da jeg stod paa Peterspladsen i dag, vare der flere Mennesker en Engle. Det skal Pave Benedictus nok sørge for at fra lavet om paa. Jeg kan ikke undgaa at se, hvordan Englene bliver stadigt mere organiserede end Vampyrerne. Naar først disse Skoler begynder at bære Frugt, da vil Englene have en Fordel. Der gaar ikke mange Aar, førend jeg har tilegnet mig nok Viden om Englene og deres Styrker og Svagheder. Da kan jeg atter vende Hiem til min fortiente Plads som Raadets Overhoved, saasom Nox har mig lovet.

Vampyrerne har indtil Nu været uorganiserede Individer, der hærger paa Maa og Faa, men jeg kan samle dem. Jeg kan lede dem.

Jaque Bareilles

-------------------------

Forfatterbesked: Jack, din identitetsforvirrede satan, jeg troede lige, du var kommet ind i en god periode, når du nu lige har mødt dit livs kærlighed og det hele. Men måske ved du det bare ikke endnu.

Jeg har brugt laaang tid på research til dette kapitel, hvilket af og til kan være ret nedslående, men det kan samtidig være ret inspirerende. Jeg føler, at det er vigtigt, når det nu foregår i et parallelt univers, at der faktisk kan trækkes snore til virkeligheden, så det på en måde kan give min historie mere hold.

For eksempel er Pave Gregorius Decimus (=den tiende) en rigtig pave, der indførte en række forandringer i de pavelige konklaver. I min historie har jeg så bare valgt, at han ændrer Englenes rolle i samfundet. Disclaimer: Han har ikke i virkeligheden brændt et bibliotek ned for at dække over hans løgne.

Pave Benedict Undecimus (=den ellevte), som vi møder i dette indlæg, var Pave fra oktober 1303 indtil han døde i juli 1304. Han havde rent faktisk mottoet: "Illustra faciem Tuam super servum Tuum"(=lad dit ansigt skinne på din tjener). Disclaimer: Ifølge fortællingerne på hans wiki, så var han en del mere sympatisk, end jeg har gjort ham, og han har så vidt, jeg ved, ikke etableret træningslejre for børn.

Desuden så er en duella en antik romersk måleenhed og svarer ca til 90,1g, så tronen vejer altså næsten et ton.

Så lærte vi alle noget nyt i dag. ;-)

– Brochmann <3