Aldrig prøv

Kapitel 1

"Nej det har i ikke gjort??!" sagde jeg højt og rystede på hovedet.

"En sort Stella McCartney taske, som du ønskede dig," sagde min far, og jeg rejste mig fra min plads og gav ham et stort kram. Det samme fik min mor.

"Tusind tak, det skulle i ikke have gjort?" sagde jeg og tog tasken i mine hænder. Den var perfekt.
Jeg lagde den forsigtigt ned i æsken den kom fra og beundrede den.

Jeg tog en bid af min rundstykke, og kiggede forvirret på mine forældre som kiggede underligt på hinanden.

"Hvad er der med jer to?" spurgte jeg, og de smilte begge to.

"Vi har en gave mere," sagde min far og rakte mig en konvolut.
Den var let. Alt for let til at kunne indeholde penge. Hvad mon det var?

Jeg åbnede den forsigtigt, og tog en check ud af konvolutten.
"Til din fremtidige bil" stod der og jeg tog mig for munden, da jeg så beløbet.

"50.000??!" råbte jeg nærmest og var ved at græde af glæde.

"Pengene er sat ind på din konto, og klar til når, du skal have en bil," sagde min mor.

"Pengene er kun til bilen ikke andet," tilføjede min far koldt og jeg nikkede.

"Selvfølgelig!" sagde jeg og lagde checken tilbage i konvolutten.

Jeg fik aldrig mange gaver, men derimod få dyre gaver.
Og jeg var lykkelig.
Sådan da.

Jeg kunne få hvad jeg pejede på, men venner kunne jeg ikke.

Jeg havde kun meget få, og de få boede i Jylland.
Skønt.

Vi havde været nødt til at flytte til København på grund af mit fars arbejde. Så da vi flyttede, efterlod jeg mig mine gamle veninder.

Så nu havde jeg ingen.
Vi havde boet her i godt halvandet år nu, og jeg elskede det.
København er en skøn by, men jeg havde håbet jeg kunne få flere venner her.
Men her kunne jeg ikke engang få én, at være sammen med.

"Tillykke med de 18 min skat," sagde min mor og smilte.

"Tak," sagde jeg glad.

"Vi er hjemme igen i aften," sagde min far og rejste sig.

"Skal jeg køre dig i skole eller går du?"

"Du må gerne køre mig," sagde jeg og gik ud på badeværelse for at vaske fingre.

"Vi er kørt om 5 min," sagde min far og kom ind på badeværelset til mig.
Jeg nikkede.

-

"Vi ses mor," råbte jeg da jeg gik ud af døren.
Jeg satte mig hurtigt ind i min fars bil, på grund af det kolde vejr.

Dejligt med Januar.

Note:
Ja det var så første kapitel.
Måske heller ikke helt så spændende, men tro mig det bliver den.
Kan ikke vente med at udgive flere kapitler!
Husk at like, hvis i vil læse mere.