Aldrig prøv

Kapitel 3

Min mobil ringede lige i det øjeblik jeg gik ud af toilettet, så jeg prøvede at fiske den op fra min baglomme.
Jeg var ikke opmærksom på, hvor jeg gik i det jeg tog telefonen op af lommen, hvilket resulterede i at jeg gik ind i en eller anden og var ved at snuble.

"Så se dig dog for man!" sagde Anthon irriteret og jeg tænkte bare åh nej.
Gik jeg lige ind i ham.

Han vente sig ikke om for at sige undskyld eller noget, han gik bare videre ned af gangen med Lauge og Teodor på hver deres side af ham.

Idiot.

-

Jeg gik i den modsatte retning af dem, selvom det ikke var den vej jeg skulle.
Jeg skulle bare væk fra dem.

"Kamille skynd dig at få pakket dine ting sammen, du skal til tandlæge," sagde min far, da jeg tog telefonen.

"Var det ikke først onsdag i næste uge?" spurgte jeg undrende.

"Nej vi må have set forkert, for de har lige ringet," sagde min far.

"Men de havde en ny tid om en halv time, så den har jeg sagt ja til. Jeg kommer om 10 min, husk at sig det til en lærer," sagde han og lagde på.

Min time startede om 5 min, så jeg gik ind i klassen for at pakke sammen.

De andre kiggede underligt på mig, imens jeg pakkede mine ting sammen.
Jeg gik ud af døren, og fik som sædvanligt ikke noget 'vi ses i morgen' fra nogen i klassen.

-

Min far var der som lovet, da jeg gik ud fra skolen.
Jeg smed min taske ind i bilen først og satte mig så ind.

"Det koldt udenfor var?" sagde min far, og jeg nikkede.

"Meget," svarede jeg og fandt mine handsker frem fra min taske og tog dem på.

"Havde du ikke et vigtigt møde i dag, siden det var meningen, du først var hjemme i aften?" spurgte jeg og skruede helt op for varmen i bilen.

"Jo det er også startet, så vi skal skynde os," sagde han og jeg nikkede.

Min far var økonomidirektør, hvilket han tjente kassen på.

Så med en mor som plastikkirurg og en far som økonomdirektør, var det letter at forstå mine forældre have mange penge.

"Fik du sagt til din lærer du tog til tandlæge?"

"Fuck!" sagde jeg, men tog mig hurtigt for munden.
Mine forældre forbød mig at bande, så hver gang jeg gjorde, fik jeg altid det sygeste dræberblik eller hvad der var værre, af enten min mor eller far.

"Undskyld."

"Det glemte jeg," sagde jeg og kiggede ud af vinduet, for at bryde øjenkontakten.

Da mine forældre selv var meget fine i det, var deres omgangskreds også de pæne og rige.

Derfor var det vigtigt, jeg var ligesom mine forældre.
Så defor lignede jeg dem på mange punkter.

Det var vigtigt for mig også at se pæn ud og have et pænt sprog.
Især hvis jeg skulle til et selskab, med mine forældre.

"Jeg skriver til din lærer om lidt," sagde min far.

"Tak," sagde jeg, mine øjne stadig rettet ud af vinduet.

-

"Sikke pæne tænder du har fået," sagde min tandlæge, og kørte stolen op.

"Ja bøjlen har virkelig hjulet," sagde min far, og jeg smilte.

"Vi får først brug for at se dig, om lang tid. Katrine giver dig en ny tid, men ring hvis noget ikke går som det skal," sagde min tandlæge og gav mig hånden og sagde farvel.

-

Vi var hurtigt hjemme, og min far satte mig af.
Jeg fik lov til at få fri resten af dagen, og gik i gang med at bage boller til de gæster vi fik i aften.

Jeg fik bagt omkring 100, så vi også havde til senere.
Hele lejligheden duftede af nybagte boller, hvilket jeg nød imens jeg hoppede i en fin kjole fra Acne Studios, som min mor elsker så højt.

Jeg sad tålmodigt og ventede på at de ville komme hjem, da jeg havde forberedt alt mad og drikke.
Mine forældre var altid meget stressede efter arbejde, så som regel stod jeg for madlavningen.

Mine veninder fra Jylland havde ønsket mig tillykke på Facebook, hvilket fik mig til at indse, hvor meget jeg egentlig savnede dem.
Men igen andre en dem også min farmor, havde ønsket mig tilykke.

Men det overrasker mig heller ikke.

Klokken var 21:00 og mine forældre var stadig ikke kommet hjem.
Jeg var godt klar over de kom sent hjem, men ikke så sent.
De sørgede altid for at være tideligt hjemme, hvis jeg havde fødselsdag eller lignende.

Jeg ville tage maden af bordet, da de ikke kom hjem lige foreløbigt.
Men i det jeg tog fadet med boller, kom min mor ind af døren.

"Hej skat," sagde hun og trak lidt på skat, så det lød som om hun var ked af det.

"Hvor er far?"

"Han skulle arbejde over," sagde hun og hang pænt sin jakke og taske op på knagen.

"Hvad med gæsterne? Har i aflyst det?"
Hun nikkede og gik over mod mig, og åbnede sine arme, for at trække mig ind til et kram.

Jeg vidste, at hvis jeg sagde hende imod, ville det koste mig dyrt.

Så i stedet for at protestere, gav jeg hende et kram.

"Du har jo også fået gaver af os ikke? Det jo det vigtigste," sagde min mor og strøg mig over håret.

Jeg nikkede og trak mig ud fra hendes arme.

"Du kan invitere nogle venner over måske? For vi får ikke spist alle de boller selv," sagde min mor men jeg rystede på hovedet.

De venner jeg ikke havde.

"Jeg går i seng," sagde jeg stille og lagde mig i min seng som det første, da jeg kom ind på mit værelse.

Note:
Sorry der først er kommet et nyt kapitel nu. Men har virkelig meget at se til for tiden.
Øv.

HUSK AT LIKE - hvis i kunne lide kapitel altså haha. :-)
Nyt kapitel lige om lidt.