Aldrig prøv

Kapitel 35

Vi kom ovenpå, og som jeg havde gættet, var der rigtig mange værelser.
Nyholm viste sit værelse frem samt Anthons, til at starte med.

Nogle af de andre værelser han viste, havde helt farvet tapet.
Et værelse var farvet helt orange og ligesom nedenunder, fyldt med uhyggelige plakater på væggene.

"Er du klar til din første nat i Pyton?" spurgte Nyholm, da vi var på vej nedenunder igen.

"Ja er du sindsyg," svarede Anthon.

"Lauge har lige skrevet. Jeg kører over og henter ham hos Teo nu," sagde Nyholm og var hurtig ude af huset.

Så var det kun os.
Anthon og jeg.

"Hvad vil du lave? Er du sulten?" spurgte Anthon venligt.

"Jeg vil bare gerne hjem," sagde jeg, og lød mere kold end jeg havde forventet.

"Selvfølgelig," mumlede han og gik ind i køkkenet, og tog en øl fra køleskabet.

Han gik ind i stuen og satte sig i den mørkegrønne sofa ligesom før. Jeg blev stående i køkkenet og betragtede ham, som han gik ind i stuen.

Stille og rolig bevægede jeg mig også ind i stuen og satte mig i den anden tremandssofa der var.
Jeg stirrede længe på den spraymalede slange på væggen.

Jeg savnede Stefan.

Jeg gabte og rettede på mit undertøj, som Mille havde købt til mig.
Anthon havde ikke engang bemærket det i aften. Det var også det jeg prøvede at overbevise Mille om, at han ikke ville, da hun købte det til mig.
Men hun ville ikke lytte.

"Er du træt?" spurgte Anthon og refererede til mit gab.

"Nej," svarede jeg kort.

Han rettede sig op og tog et tæppe, der lå i fodenden af sofaen han sad i.
Han kastede det over til mig, og jeg smilte til ham.
Hvad havde han gang i?

"Du er velkommen til at sove lidt, indtil Nyholm er tilbage," sagde han, men jeg rystede på hovedet.
Det sidste jeg skulle, var at falde i søvn på den her klamme sofa, under det her beskidte tæppe.

Men jeg tog alligevel tæppet over mig, da det ikke var specielt varm, og jeg kun var iført min korte kjole.

Jeg sad og legede med mit hår, og stirrede på væggen hvor slangen var malet. Ingen af os sagde noget.
Jeg gabte igen. Jeg var træt, men jeg ville ikke sove her. Jeg blev også snart kørt hjem, så det nyttede ikke noget, at tage en lille lur.

Anthon kiggede på mig i det jeg gabte. Han smilte svagt og rystede på hovedet af mig.

"Jeg er altså ikke så træt okay?" sagde jeg og han nikkede falskt.
Jeg var nødt til at lyve, da jeg ikke ville sove her, eller bare tage en lille lur.
Det kom ikke til at ske.

"Hvis du siger det," sagde han og rejste sig fra sofaen.

"Jeg smutter lige ud i køkkenet og laver mig noget at spise," sagde han og jeg nikkede og mumlede et svagt okay.

Jeg kunne høre, hvordan han fumlede med en masse ting ude i køkkenet.
Det lød ikke som om han lavede mad, men retter som om han var ved, at rive hele huset ned.

I takt med et lydene blev svagere omkring mig, sank jeg længere og længere ned i sofaen.
Mine øjenlåg føltes tungere, og før jeg vidste af det lukkede jeg mine øjne i og faldt i søvn.

Note:
Hej alle dejlige læsere
Undskyld jeg ikke har opdateret i lang tid efterhånden, men jeg har haft meget travlt.
Jeg har haft mange lektier, også har jeg som sagt været til koncert i fredags, hvor jeg var så heldige at have vundet meet & greet.
Men nu er jeg klar til, at skrive nogle kapitler til jer igen.

I får lige nogle billeder fra i fredags, hvis skulle være interesseret i at se dem.

HUSK AT LIKE