Aldrig prøv

Kapitel 61

Jeg lænede mig op af døren, og gled ned på gulvet imens jeg brød ud i gråd. Jeg var træt, sur, forvirret og mest af alt skuffet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu.

Jeg kunne ikke tage hjem, da jeg havde sagt til mine forældre jeg var sommerhus. Så hvis jeg kom hjem nu, ville de regne ud at der er noget galt.

Jeg tørrede mine våde kinder og prøvede at fokusere.

Måske var det ikke så slemt som jeg troede. Anthon havde vel en forklaring på, hvad der var sket? Jeg prøvede at være så positiv som overhoved mulig, men det var bare svært.

Lige nu havde jeg brug for en at snakke med. Jeg tog mig sammen og kom på benene igen, og gik hen til vinduet for at se om Mille stadig sad dernede og røg.

Hun sad der stadig, men havde fået selvskab af hendes flirt. Så hende fik jeg ikke særlig meget hjælp fra lige nu.

Hvem skulle jeg så tale med? Jeg havde ingen udover hende?

Stefan var en mulighed, men om han overhoved ville tale med mig, var ikke til at sige. Måske var det at tale med ham den rigtige løsning. Jeg havde stadig ikke fundet ud af, hvorfor han i en lang periode har holdt afstand til mig.

Jeg måtte prøve at finde ham. Men før det var jeg nødt til at skifte til noget andet tøj.

Jeg tog et par sorte jeans på og trak en grå hættetrøje over hovedet. Meget enkelt og slet ikke noget man så mig gå i til hverdag, men jeg orkede ikke tage stramt og fint tøj på nu.

Jeg åbnede døren og gik ud fra værelset.

Nu var spørgsmålet bare, hvor hans værelse var i det her gigantiske hus.

-

Jeg stod stille i et øjeblik ude på gangen og prøvede at gætte på, hvor han havde værelse henne. Måske skulle jeg spørge en eller anden?

Pludselig kunne jeg høre fodtrin oppe fra anden sal og ned kom Karla. Hende kunne jeg da ikke spørge? Kunne jeg?

"Øhh ved du hvor Stefan har værelse henne?" spurgte jeg forsigtigt, idet hun kom tættere på mig.

"Hvorfor sprøger du ikke bare Anthon?" svarede hun koldt tilbage og gik lige forbi mig.

"Hallo Karla?"

"Hvor er hans værelse?" spurgte jeg ivrigt igen.

"Anden sal, der er et langt mærke på hans dør," sagde hun uden at kigge på mig, da hun var på vej nedenunder.
Hun var så pisse irriterende. Altid.

Hvorfor var det her hus også så sort.

Der var stueetagen, hvor køkkent og stuen var. Der var første sal, hvor Anthon havde værelse også var der også anden sal. Der var cirka 5 værelser på hver sal.
Så der var rigeligt med plads til Anthon og de andre der boede her fast, samt de der bare kom for at feste og manglede et sted at sove.

Jeg gik hen imod trapperne der var helt nede af gangen og gik ovenpå. Da jeg kom op, kiggede jeg koncentreret rundt, for at finde en dør med et langt mærke på.

Jeg kiggede frem og tilbage på de 5 døre, og fandt hurtigt døren med mærket. Døren stod en smule åben, så jeg gættede på at Stefan var vågen.

Jeg åbnede den forsigtigt og gik ind.

Jeg kunne høre Stefan snorke, da jeg trådte ind og fandt ham liggende i sin seng.
Han sov stadig.

Hvad skulle jeg nu gøre?

Note:

LÆS TAK
Har tænkt på en ting. Jeg har overvejet at lave en Snapchat, der kun kommer til at handle om Aldrig prøv.

Jeg ville komme til at lægge lidt hemmeligheder ud omkring historien, hvis jeg ikke opdatere i lang tid fortæller jeg hvorfor, også vil jeg generelt bare snakke om min ff.
+en masse andet godt

Så tænkte på om nogen ville følge med på en Snapchat, hvis jeg lavede en?

Det var bare en ide? Hvad synes i?

HUSK AT LIKE