Aldrig prøv

Kapitel 87

LÆS FORRIGE KAPITEL, HVIS I IKKE KAN HUSKE HVAD DER ER SKET

Jeg vidste det var forkert af mig, at gå med til Anthons planer. Men den måde han bad mig give ham et blowjob, kørte på repeat i mit hoved. Jeg kunne ikke modstå det.

Hvorfor var jeg så magtesløs i hans selskab? Hvorfor kunne han få mig til hvad som helst?

Jeg satte mig forsigtigt ned på knæ foran ham, og tog mine hænder op til hans bælte. Jeg fik det hurtigt op, og trak hans bukser ned til anklerne. Selvom jeg ikke kunne se ham, kunne jeg fornemme hvordan hans erektion voksede i hans underbukser.

Jeg trak stille hans underbukser ned, og Anthon gav et lille sødt støn fra sig, idet jeg gjorde. Hans vejrtrækning var blevet hurtigere og han placerede sine hænder i mit hår.

"Du trækker tiden ud Kamille...," viskede han.

"Desperat?" sagde jeg flabet, og grinte svagt af ham.

"Ikke spil flabet... det bliver værst for dig selv," viskede han, og hævede mit ansigt op med sin pegefinger.

Anthon stønnede svagt, da jeg endelig tog fat om ham med min ene hånd. Jeg bevægede min hånd frem og tilbage i et behageligt tempo, men stoppede lige inden han havde nået sit klimaks.

"Du kommer til at betale for det der," sagde han bestemt, og stønnede i ærgrelse over, at jeg ikke lod ham komme.

Efter et halvt minuts tid, tog jeg fat om ham igen og tog ham i min mund. I cirkler lod jeg min tunge løbe hen over spidsen af hans erektion. Anthon stønnede og gjorde hans greb om mit hår strammere.

Anthon skubbede sig længere ind i munden på mig. Så langt ind, at hans erektion ramte det bagerste af min hals. Jeg kunne høre på hans vejrtrækning og mange støn, hvor meget han nød det. Så jeg prøvede at ignorerer brækfornemmelsen der virkelig træng på.

Anthon stønnede mit navn gentagende gange, imens jeg bevægede min mund op og ned af ham.

"Fuck," udbrød han, og kom uden advarsel i munden på mig.

"Slug det...," viskede han lidenskabeligt og jeg gjorde som han sagde. Jeg vidste det ikke var en decideret ordre, men den måde han snakkede frækt til mig på, fik mig til at blive våd. Han gjorde mig så liderlig. Selv de mindst ting ved ham, kunne få mig til at blive blød i knæende.

"Hmmm," mumlede han, og trak sine underbukser samt bukser op igen. Jeg kom på benene og kyssede ham blidt på munden, da han havde taget sit bælte på igen.

Jeg slog blidt mine arme rundt om hans nakke, og kyssede ham igen. Jeg hvilede mit hoved på hans ene skulder et kort øjeblik, før jeg tog et lille skridt væk fra ham.

"Jeg må hellere... du ved, komme tilbage til timen," sagde jeg en smule usikkert og låste døren op.

"Mød mig i Øregårdsparken efter skole.." sagde Anthon hurtigt og tog min hånd.

"Så snakker vi der," tilføjede han og jeg nikkede.

Anthon gav mig et hurtigt og blidt kys, før jeg forvandt ud fra toilettet.

-

Mine forældre var ikke hjemme, da jeg trådte ind af døren. Ikke at det kom bag på mig.

Jeg satte min taske ind på mit værelse, og tog en jakke over mig. Vejret udenfor havde været gråt og kedeligt hele dagen, og det var som om det var blevet endnu værre nu. Jeg skrev en lille seddel til mine forældre om at jeg var ude at løbe, inden jeg smuttede ud af lejligheden. Mine forældre skulle nødigt sætte en hel efterforskning i gang efter mig, fordi jeg ikke var hjemme.

Jeg valgte at gå hen til Øregårdsparken, da det ikke kunne betale sig at starte bilen op for så lille en tur.

Derudover havde jeg godt af lidt frisk luft.

Da jeg nærmede mig parken, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle gå hen. Jeg havde ikke fået andet at vide, end at jeg skulle møde ham i parken efter skole.

Til mit held fandt jeg ham efter kort tid. Han sad på et blomstret tæppe og stirrede ud i luften med en smøg i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvor selveste Anthon Edwards Knutzon havde fået fat i et blomstret tæppe henne.

"Hey," sagde jeg stille, da jeg kom hen til ham og satte mig forsigtig ned på tæppet, så jeg ikke gjorde det beskidt med mine sko.

Anthon svarede ikke, men smilte kort til mig i stedet.

"Virkelig noget dårligt vejr i dag..," sagde jeg og kiggede op på himlen.

"Jeg tror snart der kommer regn," begyndte jeg samtalen, da jeg ikke ville starte direkte ud omkring episoden i weekenden.

Anthon kiggede underligt over på mig, men nikkede.

"Anthon jeg-," sagde jeg men blev stoppet.

"Undskyld," afbrød Anthon.

"Jeg fortjener dig ikke."

"Måske har Thor ret? Måske har han ret i at jeg burde være mere sammen med dig, end mine fucked up venner."

"Anthon stop...," sagde jeg lavt, men højt nok til at det kunne høres. Men han blev ved.

"Måske har han ret i, at jeg vælger druk og andre piger frem for dig," tilføjede han og kiggede håbløst ud i luften.

"Men jeg elsker dig... du ved jeg prøver at lave om på mig selv," sagde Anthon og kiggede mig dybt ind i øjnene.

Note:
Undskyld jeg stopper mit i det hele... men kunne ikke lige finde på mere haha.
Men håber i kunne lide kapitlet!

Og undskyld småfejl...

HUSK AT LIKE