Aldrig prøv

Kapitel 30

Ingen havde spurgt mig om noget endnu. Så jeg troede de måske havde glemt jeg var her.
Jeg håbede i hvertfald på det.
Men da det blev Lauges tur og han tog mig på låret, begyndte mit hjerte at banke ekstra hurtigt.
Der stod det klart for mig, at han i hvertfald stadig bemærkede min tilstedeværelse.
Han begyndte at kærtegne mit lår med sin tommelfinger, ved at køre den frem og tilbage.
Anthon kiggede jaloux over på os.
Jeg sad helt stille og gjorde ikke modstand. Jeg turde ikke.
Heldigvis fjernede han den selv, da Anthon havde kigget surt og længe nok på ham.

"S, P eller K Kamille?" spurgte Lauge.
Jeg frøs i et kort øjeblik. Hvad skulle jeg dog stille op?

"Hvorfor spørger du overhoved? Hun vælger sikkert S eller sådan noget shit," sagde Munke.
Hans ord gjorde ondt men noget i mig selv fortalte mig, at jeg ikke skulle finde mig i det.
Typer som disse, var personer mine forældre sørgede for, at jeg ikke blev venner med.
Mine forældres holdning var, at de intet nyttigt gjorde, og kun tænkte på én ting. Nemlig at komme i trusserne på mig.

Jeg kunne mærke hvordan mit had til ham Munke fyren og Lauge, allerede var ved at vokse sig stor. Egentlig ville jeg ikke have sagt Munke igen, men lige i dag, havde jeg tilstrækkelig nok selvtillid til at gøre et godt comeback.

De skulle ikke tro dårligt om mig, bare fordi jeg var dyre påklædt end dem, og ikke gik i helt sort tøj.

"K," sagde jeg modigt, men fortrød i samme sekund. De spillede kun med ét K. Det betød, at jeg skulle gøre det Lauge sagde lige meget hvad.

"Ikke vær for hård ved hende," sagde Anthon roligt, lige præcist højt nok til at Lauge hørte det.
Da Anthon bad Lauge om ikke være for hård ved mig, kunne jeg se hvordan Anthon undgik at få øjenkontakt med mig.

Lauge rullede øjne af ham, og formede et hjerte med sine hænder.
Prøvede Anthon virkelig at beskytte mig?

"Tag et shot," sagde han.
Anthon rystede på hovedet af ham, hvilket han bemærkede.

"Jeg kan sgu da ikke gøre for, at hun aldrig har spillet S, P eller K for helvede??"

"Så svært er det da heller ikke at tage et shot?" tilføjede han, og begyndte at hælde et shot op.

Jeg tog imod glasset og kiggede længe på det.
Det kunne jeg ikke. Jeg brød mig ikke om alkohol overhoved.

"Jeg uhm.. jeg drikker altså ikke," sagde jeg, hvilket fik Karla til at bryde ud i grin.

"Selvfølge drikker mors lille pige ikke..." sagde Karla. Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere. Denne gang ikke af nervøsitet men af had.

Jeg tog glasset tættere op til munden, og slugte den brændende væske.
Vodka ville jeg formode det var.
Alle i sofaen og rundt om der var med i legen, begyndte at grine af mig.
Sikkert af mit ansigtsudtryk, da den uvante væske ramte min tunge.

"HVAD LAVER DU KAMILLE??" råbte en bekendt stemme. Det var Mille.
Jeg rejste mig hurtigt op.

"Undskyld mig," sagde jeg og rejste mig fra sofaen og fik med besvær bevæget mig hen til Mille, der stod med en eller anden fyr.

HUSK AT LIKE