Aldrig prøv

Kapitel 101

Der var nu gået omtrent en måned siden jeg så Anthon sidst. Hver dag var en kamp, men som dagene gik begyndte jeg at indfinde mig med situationen. Anthon var her ikke længere, og til min overraskelse kom jeg hurtigere over ham end forventet.

Jeg var begyndt at se mere til Thor, efter konflikten med Anthon. En uge efter Anthon forlod Pyton flyttede Thor også ud. Han havde nemlig fundet en lille lejlighed i indre by.

Hele indflytterprojektet var jeg en del af. Det afledte mig fra de tusinde problemer der cirkulerede rundt i mit hoved. Ikke nok med det, var jeg kommet tættere på Thor. De sidste tre uger havde vi hyggede os, og drukket spandevis af kaffe imens vi malede vægge, og indrettede lejligheden.

Thor havde købt ny sofa. De møbler han havde fra tideligere, havde også fået en plads i lejligheden. Dog manglede der diverse møbler og småting. Netop nu befandt vi os derfor på motorvejen på vej mod IKEA.

-

"Hvad med den her spurgte jeg," og pegede på endnu en stor plante. Han kiggede opgivende på mig, og rystede på hovedet.

"Ja! Tag du sådan en, den vil pynte fint i lejligheden," sagde han, og jeg var sikker på, at mine øjne lyste op, som var jeg Kamille 6 år på juleaften. Endelig havde jeg overtalt han til at købe en plante.

"Yessss!!!" råbte jeg så højt, at jeg var sikker på, at alle i IKEA kunne høre mig. Da jeg så ham grine af mig, forstod jeg han bare jokede med mig.

"For 223-gang inden for den sidste time... NEJ, jeg skal ikke have nogen form for plante med hjem." Han grinte af mig, og jeg rynkede panden og gik ham i forkøbet, da jeg fik øje på en pande, der var på udsalg.

"Mangler vi ikke have sådan én?" spurgte jeg, og viftede svagt med panden, så han kunne se den.

Jeg tog mig selv i at sige "vi", men Thor lod ikke til at bemærke det — heldigvis.

Han kom gående imod mig, og tjekkede prisen.

"Wow, det var billigt. Godt initiativ, så kan det også være vi kan få noget andet end koldskål til aftensmad fremover," sagde han og grinte.

Thor fik købt diverse møbler og køkkengrej. Jeg havde selvfølgelig udfundet mig en plante, jeg bare måtte eje, så den gik jeg stolt og bar på vej ned til bilen.

Vi fik efter lidt besvær pakket bilen, og vendte snuden hjemad igen. Jeg nød at være i Thors selvskab. Hans jordnære sind, var svært ikke at holde af. Hver dag jeg tilbragte med ham, var et plaster på mit puslespil af et hjerte.

-

Jeg var drænet for energi, da vi havde slæbt de sidste ting op i lejligheden. Jeg smed mig på sofaen og sukkede.

"Du kan bare blive sovende igen, hvis du vil?" sagde han, og placerede de sidste varer på gulvet.

Jeg svarede ikke, før han kiggede lumsk på mig fra køkkenet af.

"Du er jo teknisk set flyttet ind alligevel?" sagde han og grinte sødt. En tot hår faldt ned i hans pande, og jeg kunne ikke modstå hans charme, som han stod der.

"Jeg bliver," sagde jeg, og smilte til ham.

-

Solen skinnede ind ad vinduerne, da jeg stod op. Jeg fiskede min mobil frem, og kiggede på klokken. Klokken var allerede 11:30, dog åndede alt fred i lejligheden. Thor stod i køkkenet og satte de nye ting på plads. Da han fandt ud af jeg var vågen kiggede han muntert hen på mig og sagde godmorgen. Jeg kunne mærke glæden boble i mig. Over hvad var jeg ikke klar over. Dog var jeg glad — oprigtigt glad, for første gang i lang tid. Jeg tog en dyb indånding, og smilte for mig selv.