Kapitel 55

1.7K 48 3
                                    

Den højt rungende larm af mennesker og højtalerne med dårlig bas var ikke til at kapere.
Hvordan kunne de holde det ud?

Jeg prøvede at ignorere larmen og gik ind i stuen, da Anthon næsten altid var at finde der.

Han sad med en flakse alkohol i en af stolene og betragtede en pige med knald rødt hår give Nyholm et lapdance.

Jeg gik længere ind i stuen, og da Anthon så mig gjorde han tegn til, at jeg skulle komme hen til ham. Han satte flasken med alkohol ned på gulvet ved siden af ham og kørte hans hånd igennem sit hår.

"Jeg troede du var blevet hjemme," sagde han og trak mig ind til et kram.

Jeg rystede stolt på hovedet af mig selv, og blev stående akavet ved siden af ham.
Dog ikke så længe.

Han tog min hånd og trak mig hen til ham, og placerede mig ovenpå hans skød.
Han lagde sine hænder rundt om min mave, så jeg ikke kunne røre mig. Jeg lagde mine over hans og nussede dem diskret med min tommelfingre.

De spillede overraskende nok ikke S,P eller K i dag, men sad derimod bare og snakkede.

"Skal jeg give dig noget at drikke?" tilbød Anthon men jeg rystede på hovedet.

I det jeg takkede nej kunne jeg ikke undgå at se Karlas flaske smil. Hun rystede på hovedet af mig og tog en stor slurk af hendes breezer.

"Hmm jeg vil gerne smage alligevel," sagde jeg modigt til Anthon og bed mig i læben.

Han fjernede den ene hånd fra mig for, at nå et plastisk krus der stod på bordet.
Han bad mig tage flasken der stod på gulvet ved siden af ham og bad mig fylde det halvt op i kruset. Det lugtede stærkt men han havde sikkert styr på hvad han lavede. Han ville sikkert ikke give mig noget alt for stærkt alkohol, da han vidste jeg ikke drak.

Han tog en cola fra bordet og blandede det i den hvide væske i kruset, indtil farven skiftede fra hvid til brun.

"Her," sagde han og gav mig kruset.
Jeg lugtede hurtigt til det før jeg tog en slurk. Det brændte hele vejen ned i min hals og jeg havde alvorligt brug for noget at skylle det ned med, men jeg bed den grimme smag i mig.

Der gik ikke længe, før jeg havde drukket det halve. Jeg ville ikke have de skulle tro jeg ikke kunne drikke. Nu da jeg var Anthons ven, følte jeg, at jeg blev nødt til at drikke for at føle mig "velkommen."

"Rolig nu," sagde Anthon, da jeg havde drukket det hele. Karla sad og små fniste af mig samtidig med hun røg. Hvad havde jeg nu gjort forkert?

Jeg rejste mig op fra hans skød og følte mig svimmel i samme øjeblik.
Kunne det allerede være alkoholen?

Note:
HUSK AT LIKE

Aldrig prøvDonde viven las historias. Descúbrelo ahora