Aldrig prøv

Kapitel 40

Jeg var på vej ned af trapperne i opgangen, da jeg hørte en dør smække længere oppe.

"HET VENT LIGE!" råbte Mille og kom i en fart længere ned mod mig. Jeg stoppede op for, at vente på hende.

"Hvor blev du egentlig af i fredags?" spurgte hun, i det vi gik udenfor.

Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle hende sandheden, men jeg stolede trods alt på hende, og regnede ikke med, at hun ville fortælle det til nogen. Da jeg ikke svarede på hendes sprøgsmål med det samme, sendte hun mig et lumsk blik.

Vi satte os ind i min bil, og da jeg have sat nøglerne i og startet den, kiggede jeg seriøst på hende.

"Det er en lang historie, men jeg tror du fikser efter, at jeg tog med Anthon hjem," sagde jeg, hvilket fik hende til et tage sig hurtigt for munden. Hun rystede på hovedet af mig og smilte.

"Mener du det??" spurgte hun, og jeg nikkede.
Hun sad længe og smilte ved tanken om, at Anthon havde taget mig med hen til Pyton.

"Har du egentlig hørt, at Anthon, Lauge, Teo og en eller anden ældre fyr, har købt et hus sammen ikke så langt herfra," spurgte Mille, men jeg rystede på hovedet.

"De vil bo der indtil de får råd til deres eget, men mest af alt bruge huset til at holde en masse fester," fortalte hun og lød begejstret.

Jeg kiggede på Mille med store øjne.

Jeg skulle ikke til flere fester der involverede det, at være sammen med en masse af Anthons venner. Det kom ikke til at ske igen.
Mille måtte gå til fester alene fremover.

Jeg skulle ikke risikere at ende i situationer, som da jeg spillede S,P eller K med Anthon og en masse af hans venner.

"Det var der Anthon tog mig med hen," sagde jeg, hvilket fik hende til, at sende mig et forvirret blik.

"Hvad?" sagde hun forvirret.

"Han kørte mig hen til Pyton, og jeg faldt i søvn på sofaen i stuen," sagde jeg og drejede ind på skolens parkeringsplads.
Det var svært for mig at fortælle, da det stadig ikke var gået op for mig, at det rent faktisk var sket.

"Pyton?? Er det hvad de har navngivet huset?" spurgte hun, og jeg nikkede.

"Så vidste du sgu da også, at Anthon havde købt hus med nogle af sine venner" sagde hun.

"Jeg tror ikke jeg hørte dit spørgsmål ordenligt, da du spurgte mig," sagde jeg og klikkede min sele op, da jeg havde slukket bilen.

Vi gik begge ud af bilen og var på vej op til døren. Mille var helt mundlam, efter alt det jeg havde fortalt hende.

"Ved dine forældre godt alt det her?" spurgte hun uroligt.

"Nej og det skal de heller ikke," svarede jeg og gik ind i skolen med Mille lige i hælene på mig.
Døren lukkede i med et højt smæk bag os og Mille smågrinte af mig.

"Jeg troede du fortalte dine forældre alt?" spurgte hun forvirret, og jeg rystede på hovedet.

"Ikke alt," svarede jeg med en klump i halsen. Det var ikke af min bedste vilje, at jeg løj overfor dem, men jeg blev nødt til at gøre, hvad der var nødvendigt.

Det mindede mig om, at jeg hellere måtte få fortalt Mille, at mine forældre have forbudt mig at se Stefan, så hun kunne spille med på den, hvis det blev nødvendigt.

Mine forældre skulle helst ikke finde ud af, at jeg i forvejen ikke snakkede med Stefan længere.

Note:
TAK FOR ALLE JERES SØDE KOMMENTARE TIL ALLE KAPITLERNE DET GØR MIG RIGTIG RIGTIG RIGTIG GLAD

HUSK AT LIKE