Aldrig prøv

Kapitel 34

Huset var mørkt og beskidt. Det så en smule faldefærdigt ud, og møblerne var snavsede og splittet op flere steder.

Overalt var der plakater med det ene uhyggelige logo, efter det andet.

Vi kom ind i køkkenet, der var lige ved siden af entréen og jeg kunne ikke undgå, at lægge mærke til de mange tomme dåser og flasker, der flød overalt. Det gamle trægulv knirkede, og flere steder var der store huller i gulvet.

Hvad var det her for et hus?

"Fuck det ser godt ud bro," sagde Anthon og blev ved med, at kigge sig omkring.

Så godt ud? Det så forfærdelig ud.

Jeg fulgte efter dem ind i en stor stue, med gamle sofaer og stole. De var rykket ud til siden, og på gulvet lå der en masse pap og avispapirer.
Ovenpå avispapiret stod der en masse sort spraymaling.
Da jeg kiggede på væggen forstod jeg hvad de skulle, med alt den spraymaling.
Der var tegnet en stor sort slange på væggen. En pyton slange, gik jeg ud fra.
Det var helt den samme, som Anthon, Teodor, Lauge og Stefan havde.

Så det var derfor de havde den? Så man kunne se, de var med i den rockergruppe de havde opbygget?
Og på den måde, var velkommen i det her skræmmende hus?

Det gjorde ondt, at tænke på hvad Stefan var blevet til allerede nu. Han var slet ikke sig selv længere, og det var deres skyld.

"Fuck det skønt, jeg er flyttet ind her," sagde Anthon, og satte sig ned i en mørkegrøn sofa i stuen.

Flyttet ind? Boede han her?
Han kan da ikke bo, sådan et sted som dette? Hvor fik han pengene fra? Røverier og solgte stoffer?
Det skulle ikke undre mig.

"Det bliver så fedt, når de andre drenge joiner os her," sagde Anthon og fandt en halv cigaret på gulvet, og tændte den med en lighter han havde i lommen.

Der var stille og pludselig kunne jeg høre nogle fodtrin.
Anthon hørte det også.
Jeg vendte mig om og så en skikkelse, men kunne ikke se hvem det var.
Det var sikkert bare en af de andre rockere, der boede her.

"LEIF???!" råbte Anthon men fik ikke noget svar tilbage, da der pludselig lød et stort smæk med en dør.

"Er Leif her i dag? Troede først han kom næste fredag?" spurgte Anthon.

"Han har været ved, at flytte sine ting herover i dag," svarede Nyholm og satte sig ned i en anden sofa i stuen.

"Hvorfor skal han egentlig bo her, nu når han ikke er så meget for at feste? spurgte Nyholm forvirret.

Jeg stod stadig mit i stuen og lyttede på hvad de talte om, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Jeg håbede bare på, at jeg snart kunne komme hjem.

"Han manglede et sted at bo, og han ville gerne dele huslejen med os," sagde Anthon og Nyholm nikkede.

"Og det kan vi ikke sige nej til," tilføjede Anthon.

"Hvorfor bor han ikke bare derhjemme?" spurgte Nyholm. Anthon rullede øjne af Nyholm, og lignede en der var ved at blive træt af alle hans sprøgsmål.

"Han ville gerne væk hjemmefra lidt tid, men kunne ikke finde et sted at bo. Han er trods alt 20," sagde Anthon og Nyholm begyndte at rejse sig op fra sofaen.

"Kom, du skal med ovenpå og se," sagde Nyholm og gik hen imod nogle trapper.

Jeg tog en dyb indånding og fulgte efter dem, selvom jeg ikke ville.
Kunne jeg ikke snart blive kørt hjem???

Note:
HUSK AT LIKE
TAK FOR 10K, ELSKER JER