Aldrig prøv

Kapitel 75

Ugen gik alt for hurtigt her. Der var altid nogen at snakke med og noget at lave. Man var næsten aldrig alene. Anthon og jeg havde haft det så sjov sammen, de sidste par dage.

Det var gået op for mig, at Anthon ikke bare så mig, som endnu en ligegyldig pige i sit liv.

Det gjorde ham ikke noget, at holde hånd med mig i offentligheden, kysse mig foran sine venner, eller drikke om kap med mig til fester. Bedst af alt var det, at han ikke var pinlig berørt over, at være sammen med mig.
Der var stadig mange af Anthons venner, der rullede øjne af mig, hver gang de så mig.
De fleste synes stadig, at jeg ikke hørte til her. At jeg ikke burde være her, fordi jeg ikke lignede dem og opførte mig som dem.

Det irriterede mig, og op til flere gange havde jeg overvejet at gøre noget ved mig selv, for at komme til at ligne dem. Jeg var træt af at blive set ned på, på grund af mit udseende.

-

Ugen havde nået sin ende. I hvert fald for mit vedkommende.

Jeg havde lovet mine forældre, at være hjemme lørdag eftermiddag, så jeg kunne forbedrede mig til skolen om mandagen. Derfor var det min sidste fest i Pyton i aften, inden skolen begyndte igen.

Fredag var åbenbart den dag, de havde inviteret flest til fest. Anthon og de andre havde været oppe at køre hele dagen, over festen i aften. Anthon havde drukket lige siden morgenstunden og var allerede stiv klokken ni i morges. Det betød, at han havde været fuldkommen liderlig hele dagen. Når først han havde drukket, holdt han ikke fingrene fra en.

På grund af Anthons ekstra kærlige adfærd i dag, var svært at undgå kommentarer omkring os. Op til flere havde spurgt os, om vi var kærester.

Men det var vi kke.

Mit hjerte sank en smule, de gange Anthon svarede, "nej vi er bare gode venner."

På en måde havde jeg det fint sådan her.
Fint med ikke at være kærester.
Dog var der noget i mig, der mere end noget andet ønskede, at jeg kunne kalde ham min.

"Der har vi dem jo," sagde Lauge og kiggede sarkastisk på os. Han satte sig ned i sofaen ved siden af os. Anthon sendte ham et vredt blik og rullede øjne af ham.

"Fik du det??" spurgte Anthon, og Lauge rystede på hovedet. Anthon løftede sine øjenbryn og kiggede håbløst på ham.

Fik hvad? Hvad havde han nu gang i?

"Bjørn reder dagen drenge," sagde Bjørn højt, da han kom ind i stuen.
Han smed nogle små poser på bordet med hvidt pulver i. Var det kokain?

"Det er sidste gang, du tager pis på mig," sagde Anthon smilende og slog Lauge på skulderen.

"Jeg har ventet på det her," sagde Anthon og åbnede en af de små poser. Bjørn fiskede et dankort op af lommen, for at lave tre rækker med kokain.

Som rygtet siger, tog Anthon og hans venner stoffer. Dog havde jeg bare ikke troet, at det rent faktisk passede.

Jeg ville mest af alt få Anthon til at droppe stofferne, men det at han lød så afhængig og trængende til stoffer, gjorde det til en umulig opgave.

Jeg satte mig tilbage i sofaen og så på, mens Anthon, Lauge og Bjørn skiftevis sniffede en bane hver.

Note:
Undskyld den sene opdatering og det dårlige kapitel hmmm.

Håber i nyder jeres ferie.

HUSK AT LIKE - ER SNART OPPE PÅ 4K LIKES!!!!