Aldrig prøv

Kapitel 63

"Hvad har han gjort?" sagde han og lød desperat efter at vide, hvad han havde gjort imod mig.

"Jeg ved bare ikke hvad jeg skal tro om ham længere..." sagde jeg og sukkede.

Det overraskede mig, at han overhoved ville lytte til mig og mine problemer.

"Du ved jo godt, at vi har noget ikke?" spurgte jeg, og han nikkede.

"De sidste par dage har vi haft det rigtigt hyggeligt sammen. I dag finder jeg ham så liggende i stuen, sammen med en anden pige," sagde jeg, da jeg ikke ville gå i detaljer om, hvad vi helt præcist havde lavet.

"Jeg ved jeg ikke burde være sur over det, men jeg troede bare vi havde noget..." sagde jeg.

Stefan stod bare og kiggede på mig.

"Du har ret til, at være sur på ham Kamille," sagde han endelig.

"Hvis han virkelig vil være sammen med dig, så må han bevise overfor dig, at du er den han vil have," sagde han, og jeg nikkede.

Han havde vel ret i, hvad han sagde.

Jeg tog en dyb indånding for, at holde mine tårer tilbage. Jeg kiggede ned i gulvet og stenede i noget tid, før Stefan trak mig tilbage til virkeligheden.

"Kamille hør lige," sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene.

"Jeg vil råde dig til, at holde afstand til ham i dag."

"Det er ham der skal komme til dig, og ikke omvendt," sagde han og lød meget overbevisende.

Jeg sendte ham et lille smil, samtidig med at jeg nikkede forstående. Han havde ret.
Det var ham, der skulle komme til mig og forklare. Det var ikke mig, der skulle søge efter en undskyldning fra ham.

"Hvis ikke han undskylder, er han bare ikke det værd Kamille," sagde han.

"Du fortjener bedre end ham og det er du godt klar over."

Jeg svarede ham ikke rigtig, men sendte ham i stedet et lille smil.

"Tak for hjælpen," sagde jeg stille og han sendte mig med det samme, et af sine store varme smil til mig.

Vi var begge stille igen, men det var ikke på nogen måde akavet.

"Nu hvor vi alligevel snakker..." sagde jeg, og blev i samme øjeblik i tvivl om det var det rigtige tidspunkt, at tage snakken med ham. Dog længtes jeg efter at høre, hvorfor han ikke snakkede til mig. Jeg manglede ham i mit liv.

"Ja?" svarede han, og jeg tog en dyb indånding, før jeg skulle til at fortælle ham min side af historien.

Note:
Undskyld det korte kapitel..

HUSK AT LIKE