Fredag gik alt for langsomt. Jeg blev ved med at tænke over festen, og havde mistet evnen til at koncentrere mig fuldstændig.
Da skoledagen endelig var forbi, var det første jeg gjorde da jeg kom hjem, at smøre mig en bolle.
De gav mig dårlige minder, men de smagte godt.
Jeg tog min bolle og et glas kakaomælk med ind på mit værelse.
Jeg kiggede håbløst ind i mit klædeskab og sukkede højt.
Hvad skulle jeg dog tage på?
Var der alkohol til festen?
Smagte det overhoved godt?
Hvad hvis jeg blev fuld?
Hvad hvis...Mine bekymringer drev mig til vanvid, og op til flere gang tænkte jeg på at blive hjemme.
Men hver gang tanken dukkede op i mig, tænkte jeg på Carlos perfekte ansigt og hvordan han havde spurgt mig, om jeg kom.
Jeg var ikke forelsket.
Bare overrasket over at en dreng, ville sprøge mig om det. Men chancen for at han spurgte mig på mere end venne måden var lille.
Mikroskopisk lille.
Også var han endda en af de søde og pæne drenge fra min årgang.
Den måde han gik klædt, ville mine forældre synes godt om.I modsætningen til hvis jeg kom hjem med Anthon, Teodor eller Lauge...
Jeg grinte indvendigt bare ved tanken.Hvis jeg kom hjem med en af dem, ville jeg nok blive udstødt fra min familie. Jeg mener, hvis jeg kunne lide en af dem var det sådan set mit valg, men nu er situationen sådan, at jeg ikke bryder mig om nogen af dem.
Overhoved.Da jeg kom tilbage til virkeligheden igen, gik jeg i gang med at finde tøj til i aften.
Jeg tog min røde måske lidt korte silkekjole ud af skabet, og holdt den op foran mig selv. Jeg kiggede mig længe i spejlet.
Var den for kort?
Eller skulle man bare ligne en kostbar bitch til fester?
Det er i hvertfald, hvad de kendte gør i reality programmer.Reality programmer. Endnu en ting mine forældre forbyder mig.
De mente det var spild af tid, og at deltagerne ikke sagde noget begavet overhoved.
Reality programmer samt, at bande var strengt forbudt, indenfor huset fire vægge.
Men jeg kunne ikke lade være. Af og til når jeg var alene, elskede jeg at se Paradis Hotel eller lignende.
Jeg kiggede op og ned af mig selv, men vidste ikke om kjolen var den rette.
Så imens jeg besluttede mig, fandt jeg mit pæneste undertøj frem og kiggede længe på det.
Mine forældre ville slå mig ihjel, hvis jeg tog det på.
De ville nok få et forkert indtryk af mig, hvis jeg gjorde.
Så jeg lod det ligge, og fandt et bedre og mere passende sæt undertøj frem, der var knap så vovet.Jeg prøvede flere forskellige kjoler, nederdele, bukser og bluser men det endte alligevel med, at jeg tog den vinrøde kjole på.
Jeg skiftede undertøj og tog kjolen på, og beundrede mig selv i spejlet.
Jeg håbede kjolen ville vække interesse og overhoved ville kvalificere sig til en fest.
Bare ikke folk ville se endnu mere ned på mig, når jeg trådte ind af døren iført dette.
Jeg fandt den billigste af mine Gucci tasker frem, i den forbindelse at den måske kunne blive våd eller væk til festen.
Jeg fandt læbepomade, penge og andre nødvendige småting frem, og tog det ned i tasken.
Jeg var en af de heldige piger, hvis
man kan sige det. Min hud var fejlfri. Det var kun meget få gange jeg havde oplevet, at have en bums hist og her.Af den grund gik jeg heller ikke med særlig meget makeup.
Mascara af og til, men ellers ikke noget.Jeg tog lidt mascara på og opfiskede mit naturligt krøllede korte hår, med lidt vand.
Jeg var godt og vel klar til at smutte.
Jeg fandt en lille blok i vores skuffe og skrev.
"Til fest på skolen, ses senere"
-KamilleJeg lagde den hen ved siden af kaffemaskinen, så jeg var sikker på, at mine forældre så den.
Note:
Håber i stadig læser med selvom cb ikke er særlig meget med lige nu.
MEN DET KOMMER, SÅ PLEASE BLIV VED MED AT LÆSE
Og kan fornemme det bliver megaaaaa godt.
Glæd jer siger jeg bare hahaI næste kapitel afslører jeg noget, nogle af jer nok ville kunne lide hihi.
Så LIKE, hvis i vil vide min lille hemmelighed, og kunne lide kapitlet.
YOU ARE READING
Aldrig prøv
FanfictionDen upopulære pige Kamille, bor sammen med hendes rige forældre tæt på Øregård gymnasium, hvor hun går på tredje år. Da hun får nye naboer, udvikler hun et nært forhold til Anthon Edwards Knutzon, som ellers er en af de mindre søde personer på gymna...