Kapitel 77

3K 103 56
                                    

"Vi er bare venner, det er alt," sagde jeg og løftede øjenbrynene.

"Hvor gammel er du egentlig?" spurgte jeg, for at snakke om noget andet end Anthon og jeg. Jeg havde hverken energi eller overskud, til at fortælle om vores komplicerede forhold til hinanden.

"Jeg er 20," svarede han.

"Jeg fyldte 18 i januar," sagde jeg og smilte til ham.

"Du ligner ellers en der er ældre," sagde han, og gengældte mit smil.

"Virkelig?" spurgte jeg og han nikkede.

"Du er forresten virkelig køn," sagde han og hældte lidt mere vodka i sin drink.

"Jeg kan sagtens se hvad Anthon ser i dig."

"Han er heldig," tilføjede han og kiggede mig dybt ind i øjnene.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare ham. Jeg var dybt smigret af hans søde ord. Han var virkelig venlig. Han var helt det modsatte af alle de andre i det her hus. Så på det punkt, lignede vi meget hinanden.

"Tusind tak... du virker også rigtig sød," sagde jeg en smule usikkert.

Jeg tog en slurk af min drink, i samme øjeblik Thors mobil begyndte at ringe.

Han kiggede hurtigt på den, og derefter på mig.

"Jeg bliver lige nødt til at tage den her," sagde han og rejste sig.

"Men hey, hvis der sker et eller andet eller du har brug for nogen at snakke med, så kom til mig," sagde han før han tog mobilen og gik hen imod udgangen. 

Jeg nikkede selvom han ikke så det, og tog den sidste mundfuld af min drink.

Jeg var begyndt at føle mig en smule svimmel, og lugten af røg over det hele i huset, fik mig kun til at føle mig endnu mere dårlig.

Jeg rejste mig, for at tjekke op på Anthon.

Til mit held var kokainen væk fra bordet, da jeg kiggede ind på dem fra køkkenet. Jeg vidste ikke, hvor meget Anthon havde taget og det bekymrede mig.

Thor snakkede stadig i telefon, så jeg fandt min vej hen til trappen for at gå ovenpå.

Hele gangen var fuldkommen mørk, men jeg kendte efterhånden vejen hen til Anthons værelse. Jeg stoppede op foran hans dør, men gik ikke ind. Et svagt rødt lys, der kom oppefra fangede min opmærksomhed. Jeg gik hen imod trappen til anden sal, og gik op. Den første dør lige ved trappen, stod halvt åben. Jeg åbnede den forsigtigt og gik ind.

Var det her red room?

Lamperne herinde lyste en kraftig rød farve. Der var ikke så meget andet end en stor dobbeltseng og en kommode herinde. Jeg gik hen imod sengen for at kigge nærmere.
Nye som brugte kondomer lå og flød ved siden af sengen. Der lå endda et par sorte trusser i sengen, en pige havde glemt. Dynen og puderne i sengen lå helt forskudt fra hinanden. Hvis ikke min mavefornemmelse tog meget fejl, havde værelset lige været i brug.

Jeg gik væk fra sengen og hen imod kommoden, hvorpå der stod en rød lavalampe og der lagde en bunke kondomer.

Var det virkelig her de tog deres mange damer med op for, at have sex med dem? Jeg rystede på hovedet over, hvor åndsvagt det lød. Det eneste de gik op i her, var virkelig også bare damer og alkohol.

Som jeg stod midt i værelset optaget af mine egne tanker, lukkede døren bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om i chok og så Anthon.
Havde han fulgt efter mig?

"Hvordan vidste du jeg var her?" spurgte jeg forvirret.

"Du var ikke i køkkenet eller på værelset og da jeg så det røde lys oppefra, tænkte jeg du var gået herop," sagde han og kom tættere på mig.  Jeg nikkede og gik ham i møde.

"Så det her er altså red room?"

Anthon nikkede samtidig med, at han tog hår om bag begge mine øre. Jeg placerede mine arme om hans nakke og trak ham ind til et kys.
Han løftede en smule op i min trøje og begyndte at kærtegne mig på maven med sin finger.

"Du ved godt jeg elsker dig, ikke?" sagde han og afbrød kysset.

Jeg kiggede ham dybt i øjnene og nikkede.
Han havde aldrig direkte sagt til mig før, at han ligefrem elskede mig. Så at jeg vidste det, var en løgn. Dog havde jeg haft en forhåbning om, at han elskede mig, selvom han ikke havde sagt det til mig.

Men det at han lige havde sagt det, fik mig til at smile. Det var rart endelig, at høre det fra ham.

Han elskede mig virkelig.

"Godt," viskede han og kyssede mig en enkelt gang på panden.

Note:
HUSK AT LIKE

Aldrig prøvWhere stories live. Discover now