Aldrig prøv

Kapitel 15

Stefan og Mille havde spurgt om jeg ville følges ad hjem fra skole, men jeg blev nødt til at takke pænt nej tak, da jeg skulle i lektiecafe.

Jeg havde en matematik aflevering for til fredag, og ville bare have den ud af verden, hurtigst muligt.

-

En stemme kaldte på mig, da jeg var på vej og af trapperne til vores lejlighed.

"Hvad laver du?" spurgte jeg og stoppede op.
Jeg vendte mig rundt og fik øje på Stefan.

"Jeg var ude med skraldet," sagde han og tog hurtigere skridt op ad trappen, for at komme op til mig.

"Jeg så sig slet ikke udenfor," sagde jeg og låste døren op til min lejlighed.

"Hey forresten, jeg skulle spørge fra min mor, om dine forældre og dig ikke ville komme over senere?"

Jeg tog nøglen ud af døren, og blev stående i indgangen. 

"Du ved bare så de kan hilse på hinanden?" tilføjede han og jeg nikkede forstående.

"Jo selvfølgelig. Er der et bestemt tidspunkt vi skal komme?"

"Klokken 19:00?"

"Lyder fint, vi ses," sagde jeg.
Vi sendte hinanden et smil, før vi forsvandt ind i hver vores lejlighed.

Jeg tog mit overtøj af, og blev mødt af mine forældre der sad ved køkkenbordet og drak kaffe.

"Hej skat," sagde min mor.

"Hej," svarede jeg og gik ind på mit værelse, for at finde en elastik.

"Hey øhm, vi er blevet inviteret til aftensmad hos vores nye naboer til aften," sagde jeg, imens jeg satte mit hår op i en hurtig hestehale.

Jeg gik hurtigt ud til dem igen, da jeg vidste de ikke ville tale med mig, hvis vi ikke kunne se hinanden.

Min mor var på sin mobil, og min far læste avis.
De var aldrig til at komme i kontakt med.

"Hallo??" sagde jeg, da de ikke svarede.

"Undskyld min skat, sagde du noget," sagde min mor og lagde mobilen fra sig.

"Vi er blevet inviteret til aftensmad hos vores nye naboer til aften," sagde jeg igen.
Jeg gik ud i køkkenet for også at tage mig en kop kaffe.

"Har du allerede snakket med dem?" sagde min far lige pludselig, i stedet for at svare på mit spørgsmål.

"Ja, selvfølgelig. Stefan bor inde ved siden af, han er forresten lige startet i min klasse,"

De kiggede begge forvirret på mig.

"Ja altså han bor selvfølgelig sammen med sin mor og søster. Ikke selv," sagde jeg og de nikkede, og drak af deres kaffe.

"Hvad siger i?"

"Hmm tjo," sagde min far og mumlede.
Han lød ikke specielt overbevisende.

"Men vi bliver ikke længe.." sagde min far endelig, og jeg nikkede forstående.

"Det er klokken 19:00," sagde jeg inden jeg smuttede ind på mit værelse.

HUSK AT LIKE ❤️❤️