Aldrig prøv

Kapitel 23

"Sker der broooooo," råbte Anthon til Stefan og slog ham venligt men hårdt på skulderen. Teodor stod ved siden af dem og tog fat om hans nakke og trak ham ind til et hurtigt kram.

"Du gjorde det fandme," tilføjede Anthon, og pedellen tyssede på ham.

Anthon rakte fuck og pedellen gjorde selvfølgelig ikke noget ved det. Han ignorerede ham og smuttede udenfor.

Jeg kunne ikke andet end at smile, da jeg så ham. Han var okay. Mit smil falmede dog, da jeg spottede hvad der lignede en tatovering på hans hals.

En ny tatovering dækkede noget af hans hals. Jeg tog mig til munden, da jeg så hvad det forstillede. Det var den samme som Anthons og Teodors. Jeg kiggede nøje for at være sikker, men jeg vidste jeg havde ret.

De havde hjernevasket ham fuldstændig. Også længe havde han ikke engang været her.

Mille gik hen imod Stefan og de andre, hvilket kom bag på mig.

"Hey Kamille," sagde Anthon og jeg kiggede først glad på Stefan, da jeg troede det var ham der snakkede til mig.

"Hej," svarede jeg ham usikkert.

"Piger!!!! der er fest hos mig på fredag," sagde Teodor og smilte frækt til Mille.

"Jeg er på," sagde Mille men Stefan rystede på hovedet.

"Seriøst mate, det er min søster?" sagde Stefan og virkede en anelse sur.

"Hvad så?? Alle flotte piger er velkomne," sagde Teodor og Stefan rystede utilfreds på hovedet og sagde ja ja.

"Flotte piger? Det må være mig du snakker om," sagde Karla da hun kom op bag ham. Da han så hende trak han hende ind til et kys. Jeg kunne ikke fordrage at se dem sammen. Det var decideret ulækkert.

"Jeg går nu," sagde jeg og Mille smilte til mig, som tegn på at det var okay.

En hånd greb fat i min, og til min overraskelse var det Anthons.

"Hey... kommer du?" sagde han og jeg smilte forvirret til ham.

"Kommer til hvad?"

"Festen? Teodors fest på fredag?" sagde han.

Mit hjerte bankede og jeg kunne se hvordan Stefan kiggede på os. Jeg rystede på hovedet og prøvede at få ham til, at give slip på mig.

"Overvej det... For min skyld," sagde han og gav slip. Jeg nikkede stille, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller sige.

Jeg gik hen imod mit klasseværelse, og vendte hovedet engang for at se på Anthon. Mente han det helt seriøst? Mine kinder blev røde. Hvad gik det lige ud på? Aldrig nogensinde havde jeg set den side af ham. Det var ikke ham. Sådan kunne han umuligt være.

Dog havde jeg tænkt mig at give ham en chance... tror jeg i hvert fald.

Om jeg ville komme til festen var dog ikke sikkert endnu.

-

"Anthon er sååååå vild med dig," råbte Mille i opgangen. Jeg rystede på hovedet, men hun blev ved med at nikkede og fortælle mig hvordan han tjekkede mig ud i morges.

"Du tager med til festen, om jeg så skal tvinge dig," sagde hun, men jeg svarede ikke.

Jeg var overhoved ikke klar, til at beslutte det endnu.

"Vi snakker om det senere Mille," sagde jeg og låste mig ind.

"Deal," svarede hun og sendte mig et luftkys inden hun lukkede døren bag sig.