Aldrig prøv

Kapitel 42

Tirsdag, onsdag og torsdag gik hurtigt da vi havde "mini projekt uge" om kvinders rettigheder.
Til mit held var jeg ikke i gruppe med Stefan eller nogen anden der irriterede mig.
Projektet skulle heller ikke fremlægges, så heldet var virkelig med mig.

-

Fredag morgen stod jeg op med et smil på læben, da jeg vidste påskeferien var lige rundt om hjørnet.

Mille og Stefan fik bil i tirsdags, så hende kørte jeg ikke med længere.
De var faktisk godt og vel et halvt år ældre end mig, men havde bare ikke fået bil før nu, da økonomien ikke kunne række til det.

-

Her for tiden havde vi en masse vikartimer. Det var også tilfældet i dag. Vi havde en kvindelig vikar ved navn Lise.

Vi skulle egentligt forbedrede noget til vores kommende eksamener, men ingen i klassen lavede en skid.

Stefan og Teodor havde haft en samtale igang over Facebook hele timen, og blev ved med at smågrine til hinanden i klassen.

En besked poppede op på min Facebook, og da min computer ikke var på lydløs kunne alle i klassen høre det, hvilket fik to piger til at kigge sig tilbage. Heldigvis hørte Lise ikke noget.
Det var Mille der havde skrevet.

Mille: ER DU OGSÅ BLEVET INVITERET TIL ÅBNINGSFEST I PYTON I AFTEN?

Kamille: Nej, hvorfor?

Mille: En del af de "seje" er nemlig inviteret? Du ved Karla, Emilie og Carlo og nogle andre.

Hvorfor havde de inviteret Carlo med? Jeg mente ikke Anthon kunne lide ham?
Det ville være underligt, hvis de to var venner igen, efter dengang Anthon svinede ham til foran mig.

Kamille: Nå men det er jeg ikke...

Egentligt irriterede det mig af en eller anden grund, at jeg ikke var inviteret.
Jeg var aldrig "populær" nok til noget som helst. Nu da jeg var gode venner med Mille, og Anthon havde sagt til mig at vi burde give hinanden en chance, da vi havde fælles venner, forstod jeg ikke hvorfor jeg ikke var inviteret.

Dog havde jeg alligevel ikke tænkt mig at tage med, hvis jeg var inviteret. Det irriterede mig bare grænseløst, da jeg virkelig ikke troede Anthon bare kunne "glemme" mig på den måde.

Mille: Det kan da ikke passe, at du ikke har fået en invitation?

Kamille: Jamen det har jeg altså ikke. Hvad havde du regnet med? Det er mig?

Mille: Stop nu Kamille... Snak med ham i frikvarteret? Måske har ham og de andre bare glemt, at tilføje dig til begivenheden?

Kamille: Jeg vil alligevel ikke med, så det kan være lige meget.

Mille: Ikke med? Hvad snakker du om? Det bliver det vildeste!!

Kamille: Ja lige præcis. Det er derfor jeg ikke skal med.

Der gik et stykke tid før hun svarede mig.
Hun var sikkert så glad over at være inviteret, at hun sad og snakkede om festen, med de der var blevet inviteret fra hendes klasse.

Et kvarter efter vores samtale poppede en ny besked op. Der var igen lyd på min computer, men til mit held, var det kun de to piger der hørte det igen og kiggede tilbage ligesom sidst.

Mille: Så er det hele næsten løst.

Kamille: Hvad mener du?

Mille: Jeg har skrevet til Anthon, at du skal snakke med ham efter skole.

Kamille: Hvad? Hvorfor? Hvad skal jeg snakke med ham om?

Mille: Om hvorfor du ikke er blevet inviteret til fucking åbningsfest i Pyton, selvfølgelig?

Det havde hun bare ikke gjort.
Det var slet ikke meningen han skulle vide jeg var irriteret over, at jeg ikke var inviteret, men nu havde jeg ligesom ikke noget valg.

Hvad skulle jeg sige? Jeg ville jo egentligt ikke med, når det kom til stykket?

Note:
Jeg prøver så godt som jeg kan, at poste et kapitel hver dag. Derfor skulle dette kapitel lige udgives inden 00:00 haha.

HUSK AT LIKE