Aldrig prøv

Kapitel 64

Vi sad længe på hans værelse og snakkede.
Vi fik snakket det hele igennem, og fik løst problemerne imellem os.

Det viste sig, at han havde haft nogle problemer med hans stedfar, og derfor ikke rigtig havde lyst til at snakke med nogen.
Ikke engang Mille.

Derudover var han i den periode, også meget sammen med Anthon og de andre drenge og følte ikke, at han have overskud til at snakke med nogen udover dem.

Dog havde han det en del bedre nu, og han undskyldte mange gange, for ikke at have fortalt mig det noget før.

Det var dejligt at vide, han havde det godt.
Jeg følte mig en del mere lettet nu.

Da vi var færdige med at snakke, begyndte vi at snakke om alt muligt andet. Det førte til, at vi havde sat og snakket i over to timer på hans værelse.

Det gjorde mig så glad at tænke på, at vi var "venner" igen.

-

"Vil du ikke med ud i byen og spise en pizza eller sådan noget?" spurte han venligt, og jeg takkede selvfølgelig ja til tilbuddet.

Der gik ikke længe, før vi begge sad ude i hans bil.

Anthon havde jeg ikke set noget til siden imorges. Dog prøvede jeg, ikke at bruge for meget energi på at tænke på ham.

Lige nu nød jeg endelig at have fået Stefan tilbage i mit liv.

Gud hvor havde jeg savnet ham.

-

Da alt kom til alt gad vi ikke spise pizza alligevel, så vi endte med at spise på Mc Donalds i stedet.

Vi hyggede os og grinte sindssyg meget.

Da vi havde spist, sad vi igen og snakkede inden vi besluttede os for, at det var på tide, at køre tilbage imod Pyton.

Der var fest igen i aften og vi skulle begge hjem for at gøre os klar. Nok mest mig.

Stefan skulle ud og handle lidt smøger og alkohol ind, sammen med nogle af de andre drenge, og havde lovet Teodor, at være hjemme til klokken 17:00.

-

Da vi ankom stod Anthon, Teodor og Lauge udenfor og røg. De havde alle sammen en genstand i hånden og så fuldstændig væk ud.

Stefan og jeg steg ud af bilen og gik hen imod dem. Eller han gjorde.

Jeg skulle ikke hen til dem. Min plan var bare at ignorere Anthon, og gå direkte ind.

"Så er du her fandme endelig!!!," råbte Teodor og satte sig ind på passagersædet, i Stefans bil.

"Drenge skal i med??" råbte Teodor fra bilen.

Lauge var på vej hen til bilen, men Anthon blev stående. Jeg kunne fornemme hvordan han prøvede, at få øjenkontakt med mig.
Dog kæmpede jeg virkelig for, ikke at give efter og kigge op på ham.

"Kamille.." sagde han og tog fat i min arm, da jeg havde passeret ham.

Selvom han fik fat i mig, sørgede jeg for ikke rigtigt at se ham i øjnene. Han tog fat om min nakke og prøvede at kysse mig, men jeg vendte hurtigt siden til.

"Hey? Noget galt?," spurgte han, og gav hurtigt slip på mig.

Jeg svarede ham ikke. Jeg skyndte mig at åbne døren og lukkede den hurtigt bag mig igen.

Jeg tog en dyb indånding, da jeg var nået indenfor. Jeg var stolt over, at have afvist ham på det groveste.

Selvom det gjorde en smule ondt på mig at afvise ham, vidste jeg at det var det eneste rigtige.

"Noget galt?" citerede jeg for mig selv.

Han var godt klar over, hvad der skyldtes mit dårlige humør, og jeg ventede stadig på en undskyldning fra ham.

Note:

HUSK AT LIKE