Aldrig prøv

Kapitel 93

Den rungende lyd af højt musik og lugten af massevis af stive mennesker mødte mig, da jeg trådte ind af den meget beskidte hvide hovedør, der ikke var så hvid længere. Den var klistret og smurt ind i jord, blod og indtørret alkohol.

Skulle de aldrig nogensinde gøre rent her?

Jeg lukkede døren bag mig og gik op ovenpå, for at finde Anthon. Jeg håbede på han var på sit værelse, nu da han vidste jeg ville komme forbi. Jeg tog fat i håndtaget, men kom ikke meget videre end det, da døren var låst. Han låste aldrig sin dør? Hvad lavede han?

"Anthon?" kaldte jeg, og bankede på døren. Jeg fik intet svar tilbage.

Jeg lagde stille mit ene øre mod døren for at høre, om han var derinde. Dog opgav jeg hurtigt, da den høje musik nedefra dræbte stilheden. Han var her ikke. Jeg kunne ligeså godt opgive det.

Jeg kom ned af trapperne, og blev mødt af et par velkendte øjne. Anthons. Han sad i sofaen med sine bedste venner.

"Aldrig prøv Kamille," råbte Lauge grinende, da han så mig på vej ind i stuen.

"Var red room for meget for dig?" grinte Karla ondskabsfuld og kiggede tilfreds hen på Anthon, der gav mig det mest kolde blik. Da jeg var inde i stuen og stod overfor Anthon, stoppede jeg op.

Hvordan vidste de om red room? Der var ingen andre der vidste det end Anthon og jeg. Havde han fortalt dem det?

Karlas veninde Emilie stod og smågrinte af en video på sin mobil og lyste op, da hun så mig. Hun nærmest løb over til mig, og stak hendes mobil i hovedet på mig. Da det slog mig hvad hun viste mig, rystede jeg gentagende gange på hovedet. Videoen var af et rødt rum, og en seng i midten. Jeg havde ikke brug for at se mere af videoen, for at forstå hvad alt dette handlede om. Han havde optaget os have sex? Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og jeg kiggede rundt på alle Anthons stive venner der grinte af mig. Jeg havde svært ved at fokusere, og de mange stemmer og ansigter, fik mig til at se uklart.

"Hvad har du gjort???" spurgte jeg panisk Anthon.  Han havde optaget os have sex i red room? Synsvinklen i videoen kom over fra kommoden af. Der hvor han stod og slukkede sin mobil. Eller det var i hvert fald hvad han sagde han gjorde. Men han havde sat en video i gang, og filmet det hele? Hvad havde han gang i?

Han løftede et øjenbryn af mig og kiggede ned i jorden, mens han rystede på hovedet. Han tog sig til hovedet og begyndte ligesom Lauge, at grine af mig på en ondskabsfuld og arrogant måde.

"Vi er færdige Kamille," sagde Anthon kort og koldt.

Jeg sendte ham mit mest forvirrede blik, og kiggede rundt på alle Anthons venner, der grinte af mig.

At jeg var kommet her for at være sammen med Anthon igen, gik ikke som planlagt. Jeg var mildes talt blæst bagover af Anthons ord. "Vi er færdige?" Hvor kom den fra? Hvorfor var han lige pludselig så kold overfor mig?

"Du skulle have holdt dig væk fra mig fra starten af Kamille..," startede han og inhalerede.

Skulle jeg have holdt mig væk fra ham? Som jeg husker det, var det han der var besat af mig. Det var ham der blev ved med at presse mig til at kunne lide ham. Hvilket også lykkedes ham.

"Dine forældre havde ret. Jeg var kun ude på at komme i bukserne på dig."

"Men du var for naiv til at se det i øjnene. Jeg har aldrig kunne lide dig Kamille."

"Tak for din tid.  Det er nok det bedste sex jeg har fået længe," sagde han ironisk og grinte.

"Den var god mate," grinte Lauge, hvilket fik Karla til at følge efter.

"Har du- har du bare udnyttet mig for sex?" sagde jeg helt ude af stand til at tænke.

"Ja, ligesom alle de andre piger jeg har haft."

"Du var aldrig anderledes. Selvom du nok troede det så inderligt. Du var så nem at narre."

En tårer trillede ned af min kind og jeg rystede på hovedet af ham, imens han sad afslappet tilbage i sofaen blandt de andre og røg.

"Lauge og jeg kedede os, så vi valgte at få lidt sjovt ud af det sidste halve år her på skolen. Og det var så her du kom ind i billedet."

"Hvad mener du?"

"Husker du festen i januar? Det var der det hele startede. Carlo var min indgang til dit hjerte. Du troede sikkert også han var smask forelsket i dig ikke? Jeg betalte ham for at kunne lide dig og derefter knuse dit hjerte, kun så jeg kunne komme ind i billedet og lege helt. Intet var tilfældigt. Hvorfor tror du vi ville være sammen med Stefan? Han er en del af pyton nu, men i starten var det kun for at komme tættere på dig. Alt har været gennemtænkt Kamille."

"Jeg burde næsten blive skuespiller. Du troede på alt, hele vejen igennem. Imponerende."

"Ser du, vi ville have lidt sjov ud af den sidste tid her på skolen, så vi besluttede os for at se, hvor hurtigt jeg ville kunne komme i trusserne på dig. Og nu er vores lille "udfordring" så slut. Det lykkedes mig."

"Hvorfor mig? Hvor lige mig?"

"Du er stædig men også det letteste offer i 3 g. Og der skulle vel også være lidt udfordringer ved det. Bare så det ikke blev for let," sagde han flabet og inhalerede.

"Jeg troede-,".

"Selvfølgelig gjorde du det. Du troede jeg var blevet forelsket i dig?" sagde han flabet, og jeg tog et par skridt tilbage og tog mig til hovedet.

"Jeg vil aldrig se dig igen..." afbrød jeg ham, og lod mine tårer trille ukontrolleret ned af mine kinder.

"Tro mig søde, det skal du ikke bekymre dig om,".

Jeg gik ud af stuen og var på vej ud, da jeg stoppede op og vendte rundt. Den video af os skulle slettes på en eller anden måde. Det blev nok svært, men jeg var nødt til at give det et forsøg.

Jeg gik ind i stuen igen og lagde mine arme over kors, da jeg stod foran Anthon.

"Uh, der er vidst en der er hidsig," grinte Karla, og tog en stor slurk af en flaske vodka.

"Jeg vil gerne bede dig om at slettet den video af os," – sagde jeg til Anthon og tørrede mine røde øjne.

"Det er for sent, - den er ude overalt," sagde han og kiggede fuldstændig ligeglad på mig.

"Hvorfor gør du det her? Hvad får du ud af det?"

Han kiggede på mig på den mest arrogante måde, og rullede øjne af mig. Intet svar.

Jeg skulle til at fortælle ham, hvor meget jeg hadede ham, men kunne ikke finde nogle ord. Jeg smilte i stedet bare falsk til ham, og gik ud mod min bil igen.

Jeg åbnede døren og satte mig ind bag rettet.

Jeg lagde mit hoved på rettet og brød ud i gråd. Jeg græd og græd, og lige meget hvor meget jeg prøvede at tage mig sammen til at stoppe, virkede det ikke. Jeg var så sur og ked af det på samme tid. Jeg burde have vidst det. Han var ligeså koldt og kynisk, som han altid havde været. Hans søde adfærd overfor mig var bare skuespil. Det hele. Jeg bankede mine hænder ned i rettet flere gange og skreg. Jeg blev ved med at skrige. Ingen kunne alligevel høre mig, på grund af den høje musik. Jeg bankede, skreg og græd uafbrudt. Jeg kunne ikke stoppe.

Note:
Håber i nyder dette kapitel, også håber jeg i kommer godt ind i det nye år.

HUSK AT LIKE