Aldrig prøv

Kapitel 80

Da den sidste torsdags time var overstået, kørte jeg hurtigt hjem. Min mor ville have mig med ud at bestille blomster, til min studenterfest. Min mor havde allerede en ide om hvilke blomster det skulle være, og havde derfor brug for mig til at godkende dem.

Hvad jeg vidste om dem var, at de var hvide og skulle bestilles hjem i god tid, da de var meget specielle.

Det var næsten som om min mor glædede sig mere til festen end jeg selv gjorde. Hun havde allerede købt det meste og havde planlagt alt til punkt og prikke. Det var kun blomsterne og min kjole vi manglede at få styr på.

"Er der andre blomster du kunne tænke dig?" spurgte min mor, da jeg havde godkendt de hvide blomster.

"Hmm vi kan lige kigge lidt rundt, hvis det er?" svarede jeg og min mor nikkede.

Jeg fulgte efter min mor men stoppede op, da en hånd landede på min skulder. Da jeg vendte mig om, stod Thor foran mig.

"Hvad laver du her?" var det eneste jeg kunne få frem. Det var ikke just her, jeg havde regnet med at støde ind i Thor.

"Jeg køber blomster til min fars kæreste, – det er hendes fødselsdag i dag," svarede han og viste mig blomsten i hans hånd.

"Hvad med dig?" sagde han og jeg kiggede om på min mor, som var stoppet op.

"Jeg kigger på blomster til min studenterfest," svarede jeg.

"Nårh ja, det er jo snart," sagde han og jeg nikkede, idet min mor kom tættere på os.

Hvad skulle jeg stile op? Hvordan og hvad skulle jeg præsentere ham som til min mor?

"Det her er så Thor, en yderst flink fyr der holder til i Pyton, hvor jeg tager hen næsten hver weekend for at drikke og være sammen med Anthon. " sagde min indre stemme.
Hvis bare min mor vidste, hvad jeg gik og lavede. Hun ville gå amok. Jeg tog mig hurtigt til hovedet og prøvede at tænke på noget, jeg kunne præsentere ham som.

Ingen af os sagde noget, da min mor stod ved min side.

"Skal du ikke præsentere mig?" spurgte min mor og jeg smilte falskt til hende og nikkede.

"Thor, det her er min mor, mor det her er Thor," sagde jeg, samtidig med at de gav hinanden hånden.

Akavet.

"Hvor kender i så hinanden fra?" spurgte min mor nysgerrigt.

"Han var en del af min læsegruppe dengang i 7 klasse," skyndte jeg mig at sige, så Thor ikke sagde noget der ville få mig problemer.

Thor sendte mig et forvirret blik og jeg krydsede fingre for, at han ville spille med på den.

"Nemlig... så da jeg så Kamille tænkte jeg, at jeg lige ville sige hej," sagde Thor og min mor nikkede forstående.

Jeg åndede lettet op og sendte Thor et lille smil, som tak for at han spillede med på den.

"Mor ville du ikke lede lidt efter nogle flere blomster?" spurgte jeg, da ingen sagde noget.

"Nårh jo, du kommer bare når du er klar skat," svarede hun og fangede min hentydning til, at hun skulle gå.

"Thor fra min læsegruppe i 7 klasse?" citerede han mig, da min mor var gået.

"Ja det var det eneste jeg lige kunne finde på," halvgrinte jeg.

"Kommer du til festen i Pyton i morgen?" spurgte han og skiftede emne.

"Jeg har lovet Anthon at komme, så der er ingen vej udenom nu," sagde jeg og smilte.

Thor trak kort på smilebåndet og kiggede så fortvivlet på mig. Var der noget galt?

"Jeg forstår det ikke... dig og Anthon. Han har aldrig haft noget med en pige i så lang tid, som han har haft med dig."

Jeg bed mig svagt i læben og vidste ikke hvad jeg skulle svare.

"Kamille! Hvad med de her?" råbte min mor fra den anden ende af butikken og holdt en rød blomst frem.

Jeg kiggede hurtigt om på hende og rettede så opmærksomheden mod Thor igen.

"Undskyld... jeg skal ikke forstyrre jer længere," sagde Thor og sendte mig et lille smil, før han gik hen til kassen for at betale.

Hvad gik det lige ud på? Sådan plejede han ikke at være? Det var næsten som om han lød helt bekymret for mig. Af hvilken grund dog?

-

Min mor smilte smørret til mig, da jeg kom hen til hende.

"Hvad gik der af dig og Carlo?" spurgte min mor undrende.

At høre hans navn fik mig til, at bide mig svagt i læben. Det var ikke lige det, jeg havde mest lyst til at tænke tilbage på. Det han gjorde imod mig, var langt fra glemt. Han var et kæmpe fjols. Han gav mig opmærksomhed, da ingen andre gjorde. Han lod som om han kunne lide mig og jeg hoppede på det. Tænk jeg kunne være så dum.

"Der har aldrig været noget Carlo og jeg," svarede jeg mere koldt end forventet.

"Jeg har jo sagt vi bare var venner," tilføjede jeg.

Mit mors ansigtsudtryk fortalte mig, at hun ikke helt troede på mig. Jeg løftede øjenbrynene og kiggede seriøst på hende, hvorefter hun nikkede og sagde okay gentagende gange.

-

Det endte med, at min mor og jeg blev enige om at bestille de hvide og røde blomster hun havde forslået.

Hele turen hjem kunne jeg ikke andet end, at tænke på samtalen med Thor. Var han bare jaloux på at jeg kunne lide Anthon og ikke ham? Eller var der noget andet der gik ham på?

Jeg havde ingen anelse og det irriteret mig ikke at vide det.

Note:
HUSK AT LIKE