Aldrig prøv

Kapitel 31

"JEG HAR LEDT EFTER DIG," sagde Mille højt og trak mig ind til et kram.

"HVORFOR VAR DU SAMMEN MED ALLE DEM HAH? DET LIGNER SLET IKKE DIG?" sagde hun højt og morede sig åbenbart meget med det.

Hun var fuld, meget fuldt. Hun var helt lalleglad og jeg vidste hvad det betød.

"Du er ikke på lykkepiller lige nu vel?" viskede jeg til hende, selvom musikken var høj. Men hun hørte det godt, for hun nikkede til mig.

Hun vendte opmærksomheden fra mig og rettede blikket, mod ham fyren.
De begyndte at snave, og jeg kunne ikke lade værre med at bemærke fyrens hånd, der bevægede sig op og ned af hendes røv.

"Jeg tror jeg smutter," sagde jeg men de registrerede det slet ikke.
Så jeg gik.
Men jeg vidste ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg kunne ringe efter mine forældre, men fandt de ud af, at jeg festede med typer som Anthon, fik jeg ikke lov til at gå ud mere.
Så der var ikke andet at gøre, end at vente på at Mille ville hjem.

Jeg prøvede at kæmpe mig ud af mængden af mennesker for, at finde et toilet jeg kunne gemme mig på.

Jeg fandt hurtigt et toilet, men da jeg kom var der kø. Der var to piger foran mig, så jeg måtte vente.

Døren gik heldigvis hurtigt op, og de to piger gik ind.

Som jeg stod der i min egen verden og ventede på, at de to piger blev færdige, kom Anthon gående.
Dog havde han ikke set mig, da han gik med øjnene begravet ned i sin mobil.

Han stoppede op få meter fra mig, og tog mobil op til øret.

Jeg kiggede på klokken og sukkede, da jeg så klokken kun var lidt over 22:00.
Hvad skulle jeg dog lave? Jeg havde mest af alt lyst til at tage hjem, da ingen til festen ville være sammen med mig.
Jeg passede ikke ind her, og jeg ville ikke med til flere af den slags fester.
Fremover måtte Mille tage af sted selv.
Det havde skræmt livet af mig, og jeg skulle ikke ende i flere situationer, som da jeg spillede S, P eller K tideligere.
Jeg havde det bedre under min dyne med en god bog og en kop kakao.

"VILDT!!!" udbrød Anthon lige pludselig, hvilket fik mig til at rette blikket mod ham. Musikken var ikke så høj herude, så alting var nemmere at høre.

"Jeg står klar om 5 min, ude foran Teodors hus," sagde han og begyndte at gå længere væk fra mig.
Men jeg kunne stadig se og høre ham.

"Ja han holder en af hans røvsyge privatfester igen," sagde han og grinte.

"Det bliver SÅ ild, når vi skal holde åbningsfest i pyton," sagde han og hans ansigt lyste op.

"Vi ses om lidt bro," sagde han og lagde på. Han tog hans mobil ned i baglommen, på sine sorte bukser med huld i knæene.

Hvis Anthon kørte hjem nu, kunne det være han ville give mig et lift hjem.
Det tog ikke så lang tid, at køre ud til Teodor fra mig af.
Han var min eneste mulighed for, at slippe væk fra den her dødkedelige rocker fest.

Han begyndte at gå, og jeg gik efter.
Jeg var ikke helt klar over, om jeg turde spørge, men jeg ville hjem.
Så hvorfor ikke?

Han gik ud af hoveddøren og jeg fulgte efter.
En bil kørte ind i indkørslen i samme øjeblik jeg kaldte på ham.

"Hey Anthon vent lige," fik jeg fremstammet meget usikkert og han vendte sig rundt, og kiggede forvirret på mig, da han så det var mig der snakkede til ham.

Note:
go' mandag derude 🤘🏻🤘🏻
HUSK AT LIKE
BTW SÅ ELSKER JEG NÅR I LIKER OG KOMMENTERE MINE KAPITLER!
DET GØR MIG SÅ GLAD