Kapitel 9

2.4K 58 1
                                    

Carlo havde jeg ikke set særlig meget til på det sidste, men det skulle ikke undre mig han morede sig med en eller anden tilfældig pige.

-

Jeg gik ud fra toilettet og ind i aulaen, hvor jeg måtte kæmpe for, at komme igennem de mange fulde mennesker.

En hånd fangede min og trak mig i den modsatte retning.

"Du skulle vel ikke til at gå?" spurgte Carlo og jeg rystede på hovedet selvom det var en løgn.

Han smilte, hoppede op og ned og dansede ærgerlig talt som en idiot.
Jeg smilte bare og beundrede ham danse.

"Skal du ikke danse?" spurgte Carlo og jeg rystede på hovedet.
Det her kunne kun blive akavet.

Han kiggede forvirret på mig, hvilket gjorde mig en smule nervøs.
Havde jeg gjort noget forkert?

"Vent her," sagde han og smilte.
Jeg blev stående som en sten, og følte mig meget utilpas imellem de mange fulde mennesker. Flere stødte ind i mig, men jeg prøvede så vidt muligt at undgå dem.

Sangen skiftede, da jeg fik øje på Carlo igen. Jeg kendte ikke sangen, men den var meget stille.

"Du lovede jo at danse med mig," sagde han og strakte sin hånd ud imod mig.

Jeg lagde min hånd i hans og nejede, som var jeg en prinsesse.
Jeg rystede på hovedet og grinte af mine handlinger.
Med sin ene hånd i min og den anden om min hofte, var det som at være midt i en romantisk film.
Sådan stod vi og rokkede frem og tilbage, ligesom en masse andre der havde fundet sammen midt inde i aulaen.
Jeg kiggede lidt rundt og så Teodor danse med Karla.
De så ud til at hygge sig.

Jeg nød øjeblikket med Carlo.
Sangen var ved at have nået sin ende og han kiggede mig dybt i øjnene, hvorefter han kyssede mig.

Jeg prøvede så godt som mulig at kysse ham tilbage, men jeg var bange for at jeg ikke gjorde det godt nok.
Jeg havde aldrig kysset en dreng før, så følelsen var fremmed for mig.
Carlo var mit første kys.

-

Festen i sig selv var kedelig. Nok fordi jeg ikke rigtig var en del af den.
Carlo havde halv fuld tastet sit nummer ind på min mobil, da han var bange for at jeg blev væk eller voldtaget på vej hjem.
Sikke betænksom han var.

Inden jeg gik kyssede han mig på kinden, og råbte at jeg skulle passe på mig selv.

Den kolde januar vind borede sig ind i mit ansigt og igennem mit tøj.
Jeg frøs af helvedes til.
Sneen der kom igår var allerede ved at smelte, derfor jeg gik forsigtigt hjem så jeg ikke fladt på de isglatte veje.

Klokken havde nærmet sig 03:00 og jeg var bange for, hvad mine forældre mon ville sige til, at jeg havde gået hjem midt om natten, og været så længe oppe.
Og hvad ville de mon sige til, at jeg havde kysset med Carlo?
Selvfølgelig var det ikke noget jeg havde tænkt jeg at sige, med mindre de kunne gennemskue, at jeg holdt noget hemmeligt for dem.
Hver gang jeg havde lavet et eller andet de ikke havde været en del af, var det som at være til forhør, når de så ville høre om det.

Jeg låste døren til vores lejlighed op og lukkede den forsigtigt i igen.
Da jeg havde låst gik jeg ind i køkkenet og tog noget at drikke.
Sidst jeg fik noget at drikke, var da jeg "drak" min øl. Jeg tog et stort glas vand og gik derefter ind på badeværelset for at gøre mig klar til at gå i seng.

-

Da jeg var klar til at smutte i seng listede jeg stille ind på mit værelse, og sikrede mig inden da at mine forældre var hjemme.

Snorkelyde kom inde fra deres værelse, så jeg var ikke i et sekund i tvivl om, at de var hjemme.

Jeg lagde mig udmattet ned under min dyne og faldt forholdsvis hurtigt i søvn.

Aldrig prøvWhere stories live. Discover now