Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 5: Nyheden

Alexandras synsvinkel:

Da jeg vågnede næste morgen, havde jeg en forfærdelig hovedpine. Jeg kunne mærke, hvordan mavesyren langsomt sneg sig op gennem min hals, og jeg væltede ud over kanten af sofaen. Jeg snublede næsten også over stiletterne, der lå på gulvet. Hold da op, den morgen startede allerede godt. Gad vide, hvordan resten af dagen ville forsætte... Jeg nåede lige at kaste mig ned foran toilettet, før jeg kastede op. Ew, jeg hadede det! Da jeg var færdig, fandt jeg Mira i køkkenet. Hun lignede en, der var stået op fra de døde. Der gik dog ikke længe, før jeg måtte tage hjem. Jeg ville ikke gøre min mor mere sur end nødvendigt.

Da jeg nåede hjem, kom jeg i tanker om, jeg nok burde have badet og renset makeuppen af mit ansigt, inden jeg var taget hjem. Der var heldigvis ingen hjemme, så jeg skyndte mig ovenpå og tog et bad, så alle sporerne af, hvad jeg havde foretaget mig, var væk.

Da jeg kom ned igen, var der stemmer i køkkenet, og jeg gjorde min entre. Jeg mødte min mors blik, og Lisette gik hurtigt ud, mens hun gav mig et nervøst blik. Shit... det betød helt sikkert, min mor var en tikkende bombe, der kunne springe når som helst.

"Alexandra, sæt dig ned!" sagde hun i en meget anstrengt tone, og jeg gjorde, som hun sagde.

"Jeg blev ringet op af din lærer Søren i går..." startede hun, og så flippede hun helt ud på mig. Hun skældte mig hæder og ære fra. Hun gav mig et langt foredrag om, at jeg kunne blive smidt ud, komme til eksamen i fuldt pensum og forlangte at få af vide, hvad der foregik. Jeg startede bare fra en ende af og fortalte hende det hele. Først kunne hun slet ikke forstå, hvorfor jeg havde slået op med Andreas, men da hun fik grunden, skriftede hun som ved et trylleslag fra at skælde mig ud til at være mega omsorgsfuld. Jeg vidste, utroskab berørte hende. Det var nemlig grunden til, at mine forældre var skilt, fordi min far heller ikke kunne finde ud af at holde nallerne væk fra de forkerte steder. Bagefter lovede jeg også hende, at jeg ville anstrenge mig for at komme til tiden, og så gik jeg ellers ind til Lisette i stuen for at fortælle hende om mailen fra i går.

"Jeg skal lige snakke lidt med dig," sagde jeg til hende, og hun kiggede op fra sin bog: "jeg har nemlig noget, jeg skal fortælle dig."

"Hvis det er om Andreas, så hørte jeg godt dig og mor. Jeg er ked af, at han har behandlet dig sådan," sagde hun og gav mig et kram.

"Ja, men det er heldigvis overstået nu. Det, jeg skal fortælle dig, er noget helt andet. I går modtog jeg nemlig en mail," startede jeg. Hun kiggede uforstående på mig. Hun anede tydeligvis ikke, hvad jeg snakkede om.

"Vi skal møde Marcus og Martinus," sagde jeg langsomt.

"Nej! Er det rigtigt!" råbte hun: "du vandt Meet and Greet'et? Omg! Hvor er det sindssygt!" Hun begyndte at græde og kunne slet ikke styre sine følelser.

"Ej, jeg må skrive til Anika og Maya!" skreg hun gennem sine tårer og løb ud af stuen. Jeg havde også et smil plastret på læberne. Jeg var faktisk lige så spændt, som Lisette, men i en alder af atten år, kan jeg ikke længere tillade mig at flippe ud over det, som hun gjorde. Jeg er jo "voksen"... eller noget.

Resten af dagen brugte Lisette og jeg på at finde ud af, hvad vi skulle have på ind til koncerten, mens vi kørte den ene M&M-sang igennem efter den anden på fuld udblæsning. Hende og jeg delte altid vores merchandise. Det var ligesom vores fælles søster-ting.

"Hvorfor er det lige, du bedst kan lide Marcus?" spurgte hun: "det har du aldrig villet svare på!"

"Det ved jeg ikke, det kan jeg bare. Skal der være en grund?" grinede jeg.

"Du kan bare godt lide hans knold," sagde hun grinende: "du synes, den er nuttet, og du vil mega gerne prøve at sætte den på han, ik?"

Jeg grinede bare, for det var ikke engang løgn.

"Det skal jeg da nok huske at sige til ham, når vi møder dem," sagde hun.

"Det gør du ikke!"

"Vent og se!" sagde hun med den mest flabede attitude, hun kunne lave, og så kastede jeg mig ellers over hende. Jeg kildede hende, og hun skreg bare. Da jeg så fik spurgte hende, hvorfor hun bedst kunne lide Martinus, fik jeg mega lang forklaring på, hvorfor hun foretrak ham. Tænk engang, at min søster på fjorten, kan give en bedre forklaring end jeg.