Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 34: Jeg kunne ikke vente med at se dig

Maraton 1/6

Alexandras synsvinkel:

Jeg løb praktisk talt hele vejen hjem i mine høje hæle. Jeg ignorerede smerten fra mine fødder. Det var lige meget lige nu. Min destination var altafgørende. Da jeg nåede mit hus, brasede jeg ind af hoveddøren. Da jeg havde lukket den, stod jeg bare og lænede mig op af den, mens jeg gispede efter vejret. Der brød jeg sammen. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage længere. De havde presset på, siden jeg løb ud af cafedøren. Jeg bare græd og græd.

"Alex!" sagde min mor, da hun kom i entréen: "hvad sker der?"

"Ikke noget," svarede jeg bare. Jeg græd stadig. Min makeup var løbet ned af mine kinder.

"Kom med ind i stuen," sagde min mor: "der er en, som gerne vil hilse på dig."

"Ikke når jeg ser sådan her ud!" sagde jeg oprevet og rev mig løs fra min mors arm. Jeg satte kursen mod trappen, men da jeg passerede døren ind til stuen, så jeg en skikkelse, jeg altid kunne genkende. Martinus. Jeg stoppede og kiggede bare på ham. Jeg bevægede mig ikke ud af flækken, jeg var som fastfrosset til stedet. På den ene side, var jeg ret irriteret over, han var kommet uden at have fortalt mig det. For det passede faktisk virkeligt skidt ind i mine planer. Om nogle få dage skulle jeg til en fest, og den kunne han ikke tage med til. Men samtidigt elskede jeg det faktum, at han havde droppet alt, hvad han havde i sine hænder for at komme og være hos mig. Man må give ham, at han ikke var fedtet med at vise, hvor meget jeg betød for ham.

Han begyndte at gå hen imod mig, og jeg smilede svagt. Han var snart helt henne hos mig, men stilheden fortsatte. Vores øjne var klistret til hinanden, og til sidst stod vi få centimeter fra hinanden og bare stirrede intenst på den anden. Han var den smukkeste og dejligste dreng ever.

"Åh Martinus," sagde jeg i en hvisken: "hvor er jeg dog glad for at se dig."

Og så kastede jeg mig direkte ind i hans favn og begyndte at græde igen.

"Jeg kunne ikke vente med at se dig," sagde han og strammede grebet om mig. Han løsnede sig dog kort fra mig og pressede sine læber mod mine. En varm velkendt følelse spredte sig i min krop. Da vores læber slap hinanden, kyssede jeg ham rundt i hele ansigtet.

"Hvad er der sket, siden du græder?" spurgte han forsigtigt, mens vi gik op af trappen og ud på badeværelset, så jeg kunne vaske den udtværede makeup af.

"Min veninde skulle på date, men hendes fyr havde åbenbart en ven med, og han begyndte så at sidde og gramse på mig."

Martinus arm, der lå blidt rundt om min talje, blev til et fuld greb rundt min mave, og nogle kys blev placeret på min hals og videre ud på min skulder.

"Jeg har virkeligt lyst til at gøre noget ved ham!" sagde han hårdt: "der er ikke sket dig noget, vel?"

"Nej, jeg slap med chokket om en fremmedes hånd, der strejfede mine nederste parter."

Jeg vendte mig rundt, så jeg havde fronten mod Martinus. Han spændte i kæben. Han prøvede tydeligvis at undertrykke sin vrede.

"Der er ikke nogen, der skal røre min pige," sagde han så og nussede mig på ryggen: "andre end mig."

"Så vil du blive glad for at høre, jeg stak ham et par."

Martinus fik et lille smil på læben, da jeg sagde det.

"Det kan du tro, jeg er," svarede han og kyssede min mund blidt. Jeg lod ham dog ikke slippe mine læber igen og fortsatte kysset. Jeg kunne mærke, han blev ivrig, og hans kys blev mere bestemte. Normalt ville jeg have trukket mig, men af en eller anden grund, gjorde det her ikke noget. Martinus var tryghed, min tryghed. Jeg stolede på ham, og jeg lod ham blive ved. Jeg kunne mærke, hvordan han prøvede at sprede mine læber ad, og jeg gjorde det mere en frivilligt. Kysset blev til snav, og hans hænder, der før havde ligget om min talje, var nu nede på min røv, hvor de klemte den blidt. Hans hænder bevægede sig dog hurtigt op til kanten af min trøje og ind under den. Hele min krop gibbede, da jeg mærkede hans kærlige berøringer mod min bare hud. Jeg kunne heller ikke holde mine hænder i ro længere. De gled også ind under hans trøje og kærtegnede hans krop. Jeg tog fat i kanten af hans trøje og brød kysset for at trække den over hans hovedet. Hans blik hvilede på mig med så meget kærlighed, jeg aldrig nogensinde havde turde håbet på at finde. Han tog også min trøje og kørte derefter hænderne ned langs min krop og ned til bagsiden af mine lår, hvor han tog fat og løftede mig op, så jeg måtte krumme mine ben rundt om hans mave.

"Hvor ligger dit værelse henne?" spurgte han ind i mellem kyssene.

"Det er lige ovre på den anden side af gangen," svarede jeg.

Han bar mig ud af badeværelset og ind på mit eget værelse. Jeg nåede lige at snuppe vores trøjer med, da de havde ligget lige ved siden af mig. Jeg håbede ikke, der kom nogen og så os nu. Ikke når vi var halvafklædte. Da vi var kommet derind, lagde han os ned i min dobbeltseng, ham oven på mig, og vi fortsatte det, vi havde gang i.