Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 74: Eksamen og Isspanden

TJEK FORFATTERBESKED I BUNDEN!

Alexandras synsvinkel:

Eksamensperioden var næsten overstået. Jeg havde ikke set Martinus i en hel måned – vi havde begge travlt med oplæsningen. Vi talte dog hver aften over Facetime. Også Marcus havde jeg snakket en hel del med – faktisk næsten lige så meget, som med Martinus. Ham og jeg havde holdt oplæg for hinanden over computeren, inden vi skulle til eksamen, havde hørt hinanden i, om vi nu også kunne det, vi skulle, og det havde faktisk gjort eksamenslæsningen en hel del mere spændende.

Lige nu stod jeg dog foran mit eksamenslokale og ventede på, det blev min tur. Efter denne, havde jeg endeligt sommerferie – og i aften var der fest hjemme hos en fra klassen, så vi kunne fejre, vi var færdige med 2.g, og nu kun manglede et enkelt år, før huerne kom på.

Døren til lokalet gik op, og min lærer stod og kiggede på mig.

"Så er det dig Alexandra," sagde min samfundsfagslærer. Jeg smilede til ham og gik ind i lokalet. Jeg gav censor hånden, og så gik jeg ellers i gang. En halv time senere gik jeg på sommerferie med endnu et 12-tal på karakterbeviset!

Om aftenen troppede jeg op hjemme hos Christian, som holdt festen. Det samme hus, hvor jeg havde haft Martinus med til fest nogle måneder tidligere. Folk var allerede godt stive – og jeg havde ikke rørt en eneste genstand endnu. Det blev der dog hurtigt ændret på, og inden længe var jeg med i aftenens første Bier Pong turnering – på hold med Xander og Mira.

"Hvordan gik din eksamen?" råbte jeg til Mira; i håb om, hun kunne høre mig gennem musikken.

"Jeg dumpede!" råbte hun tilbage: "hvad med dig?"

"Har jeg ikke lyst til at fortælle," svarede jeg: "ikke, når det gik dig sådan."

"Du fik 12!" råbte hun. Så prikkede hun ivrigt Xander på skulderen: "Alex fik sgu 12 i samfundsfag. Vi skal så meget have tequila som fejring!"

"Fik du 12?" råbte han og nåede lige at gribe bolden, der kom flyvende, inden det andet hold hamstrede den tilbage. Jeg nikkede: "jamen, så får prinsessen af samfundsfag lov til at skyde på idioternes glas derovre."

Jeg ramte plet – lige ned i et af deres krus, og vi vandt slaget. Mira, Xander og jeg satte kursen mod baren, fandt en tequila og drak sejrsshot.

"Også skål og tillykke med dit 12-tal. Du er den eneste, der har fået den karakter i vores klasse," sagde Xander.

"Det er løgn, ik?" sagde jeg chokeret, men Mira rystede på hovedet.

"Nej, halvdelen af os dumpede faktisk!" svarede hun, og jeg sendte Xander et blik.

"Ikke kig på mig, jeg fik faktisk 10," sagde han og holdt hænderne op i forsvarsposition.

Senere på aftenen var jeg lidt overladt til mig selv. Jeg sad bare og slappede lidt af, da en af drengene pludseligt stod ved siden af mig. Jeg gav ham bare et lille smil. Lasse havde jeg arbejdet sammen med adskillige gange under projekter, og vi kom forholdsvis godt ud af det med hinanden. Jeg stoppede dog hurtigt med at smile. Han havde et udtryk i ansigtet, jeg bestemt ikke brød mig om.

"Hej Alex," sagde han omtåget: "du ser rigtigt godt ud her til aften."

"Jo tak, Lasse," svarede jeg bare og rynkede mine bryn: "er du helt okay?"

"Nej..." indrømmede han: "men du kan gøre mig okay."

Jeg kiggede uforstående på ham, og han tog pludseligt fat om mine hofter og pressede min krop op mod hans. Jeg gispede og prøvede at skubbe mig væk igen.