Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 117: Nytår

LÆS FORFATTERBESKEDEN I BUNDEN! DER ER GODE NYHEDER TIL JER!! ;)) <3

Alexandras synsvinkel:

Jeg stod og lagde en flot festmakeup, der passede til mit outfit. Xander og jeg havde fået spist noget pizza og skulle afsted ud i byen. Vi havde besluttet at holde en traditionel nytårsaften – en stor fed fest med alle vennerne på den største natklub i København. Sådan havde det været hvert år i gymnasiet, og jeg havde altid elsket det. Men det føltes anderledes i år. Jeg følte ikke den samme trang til at feste og drikke mere. Alligevel tog jeg afsted. Det kunne jo være, jeg skiftede mening.

Da vi kom ned på natklubben og fandt de andre, var de fleste af dem allerede banke-stive. Mira stod allerede og snavede en eller anden fyr ude på dansegulvet. Jeg havde allerede drukket et øl, inden vi var taget hjemmefra, men jeg var slet ikke i nærheden af at være fuld. Jeg startede ud på dansegulvet sammen med Xander og alle vores venner. Men efter en halv times tid, blev det for meget. Folk var for tæt på mig, drengene var for tætte på mig. Musikken var for høj, og lyset blinkede for meget og gjorde mig helt ør i hovedet. Jeg klemte mig ud gennem mængden og tog hurtigt min mobil op. Der var stadig en halvanden time til midnat. Jeg stod og overvejede situationen lidt, inden jeg besluttede mig for at gå hen til Xander og fortælle ham, at jeg faktisk ikke magtede mere. At det hele var for meget for mig. Han var stadig på dansegulvet, og jeg fik klemt mig gennem mængden til ham. Puha, hvor var det dog ubehageligt at være så tæt på så mange fremmede. Et par fyre lagde en hånd på min numse på de kun to meter, der var hen til Xander. Jeg panikkede fuldstændigt og prøvede at løbe hen til ham.

"Xander, kan vi ikke tage hjem?" spurgte jeg, da jeg stod foran ham: "jeg... kan ikke holde det her ud."

"Jo, selvfølgelig," sagde han: "jeg gider det egentligt heller ikke."

Han lagde en arm om mig og gennede mig ud fra dansegulvet og videre ud af natklubben. Vi gik hele vejen hjem. Heldigvis var der ikke så langt. Da vi kom hjem, trak han mig med ud i bryggerset. Det viste sig, at han havde købt noget fyrværkeri og gemt det der.

"Er du tankelæser, siden du har det her stående? Vidste du, vi ville tage hjem?"

"Jeg havde en fornemmelse af det," svarede han: "vi er ikke de samme personer mere, vi var for et halvt år siden. Meget har ændret sig, og i virkeligheden har vi det nok begge to bedst med bare at lave noget, der ikke er vildt voldsomt."

Min mobil gav pludseligt lyd fra sig, og jeg så, at Martinus havde skrevet.

Martinus:

Tog du afsted til den der fest? <3

Alex:

Ja... men tog hjem igen ret hurtigt <3

Er du alene, skat?

Nej, Xander gad heller ikke være der

Så nu hygger vi bare hjemme

Okay, vil bare ikke have, du er alene...

Slap af, Martinus xD

Jeg er ikke et lille barn...

Stadig... jeg bekymrer mig bare om dig

Det ved jeg...

Men der er ingen grund til at være overbeskyttende