Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 99: Tøsetur

Martinus' synsvinkel:

Tre dage. Om tre dage skulle jeg til Danmark igen. Om tre dage fik jeg chancen for at se Alex igen. Jeg var faktisk virkelig nervøs. Tænk nu, hvis hun ikke gad se mig? Bare tanken om at dukke op foran hendes dør, helt uventet – hvilken reaktion ville hun have? Jeg overtænkte virkeligt det her for meget.

Mens jeg befandt i mine dybeste tanker, bragede Marcus ind af døren. Jeg blev helt forskrækket og var nær fløjet ud over sengekanten.

"Martinus, se nu at komme op!" sagde han: "vi skal være sammen med drengene i dag."

"Jeg gider ikke," svarede jeg bare og trak dynen længere op over hovedet. Men der gik ikke mere end to sekunder, før Marcus havde revet dynen af mig, og jeg pissefrøs.

"Marcus, din spade, giv mig min dyne!" råbte jeg, men han grinede bare af mig. Jeg rejste mig op og marcherede over mod ham. Han troede tydeligvis, det her var en leg. Han løb forbi mig og ud af døren, og jeg fulgte lige i hælene på ham.

"MARCUS!" råbte jeg, mens han fortsatte ned af trappen. Han var fanme så røvirriterende nogle gange. Inden jeg fik set mig om, stod jeg i køkkenet foran mor.

"Se, hvem jeg har fået op," sagde Marcus stolt, mens han stadig krammede min dyne.

"Det var godt," svarede mor: "og nu kan du måske også få ham til at gå op og tage tøj på, så I kan komme afsted?"

Marcus smilede sleskt.

"Det tror jeg godt, jeg kan," svarede han og gik hen mod mig, men jeg stoppede ham.

"Ellers tak, jeg tror godt, jeg kan klare det selv," sagde jeg og vendte om på hælen og gik tilbage til mit værelse. Urgh... jeg gad på ingen måde være sammen med drengene. Men havde jeg et valg, nej... jeg var bare nødt til det.

Jeg smuttede i noget tøj, og inden længe sad Marcus og jeg i sofaen hos Nikolai. De snakkede allerede om piger, hvem de syntes var lækre, og den eneste, jeg kunne tænke på, var Alex.

"Din eks var nu ellers en fræk lille sag," sagde Nikolai og smilede skævt: "har du noget imod, at jeg napper hende i stedet, når I nu ikke er sammen længere?"

Marcus kiggede forfærdet på mig. Han vidste, hvor sart jeg var, når det gjaldt Alex. Hun var mit et og alt.

"Du napper hende ikke," svarede jeg koldt: "hvis du gør, så får det konsekvenser."

"Slap af, Martinus," sagde Silas: "I har jo ligesom slået op."

"Lige nu, ja," sagde jeg: "men hvem siger, at jeg ikke er sammen med hende om en måned igen?"

"Hvorfor så slå op, hvis I alligevel finder sammen igen?" spurgte Nikolai prøvende: "Martinus, du ved jo godt, at har man først slået op, så ender det aldrig godt, hvis man finder sammen igen."

"I så fald er det mit problem," svarede jeg bare.

"Men hun var fucking fræk," sagde Silas: "en rigtig lille lækkermås."

"Drenge, gider I lige slappe lidt af?" sagde Marcus og rynkede sine bryn.

"Hvorfor?" spurgte Nikolai flabet: "er du klar over, hvor svært det er at kigge på en pige, som man bare gerne vil kneppe? Er du overhovedet klar over, hvor meget jeg gerne ville have knaldet hende?"

"HOLD SÅ DIN KÆFT!" råbte jeg: "DU SKAL IKKE TALE OM HENDE PÅ DEN MÅDE. HUN ER IKKE ET STYKKE KØD, DU BARE KAN KØBE I ET SUPERMARKED. OG HUN ER IKKE DIN, MEN MIN! OG HUN ELSKER MIG STADIG!"

Der blev helt stille i rummet, og så stormede jeg ud af huset. Det lort der magtede jeg aldeles ikke at høre på!

Alexandras synsvinkel:

Jeg savnede Martinus så frygteligt meget. For hver dag, der gik, blev mit savn bare større. Gad vide, hvordan han havde det? Jeg tænkte på ham hele tiden. Hvert sekund, jeg havde leddigt for bekymringer, var han i min hjerne. Hans dejlige væsen. At jeg havde slået op med ham, var det dummeste jeg nogensinde havde gjort. Også selvom det havde været nødvendigt. Ville jeg nogensinde blive lykkelig igen? Han var nemlig den eneste, der nogensinde ville kunne gøre mig lykkelig.

"Lisette og jeg tager i sommerhus her senere," sagde mor, da jeg sad og spiste min morgenmad ved spisebordet i køkkenet. Jeg tabte nærmest skeen ned i yoghurten. Den information havde jeg ikke lige regnet med.

"Af hvad gør I?" spurgte jeg.

"Mor og jeg tager i sommerhus et par dage," sagde Lisette: "sådan en rigtig tøsetur."

"Jeg tænkte, at vi havde brug for at komme lidt ud af de vante omgivelser," sagde mor: "og bruddet med Martinus har været så hårdt for dig, at jeg tænkte, det måske var rart for dig bare at være lidt alene?"

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det frydede mig, at mor og Lisette ville tage på tøsetur. Det passede mig faktisk så utroligt fint. Jeg havde så meget brug for den her alenetid. Ikke på grund af bruddet med Martinus, men fordi jeg følte mig så slidt og opbrugt, fordi Andreas var et svin. Hvis de tog væk, kunne jeg få lov til at vandre rundt i korte ærmer – ingen ville alligevel se alle mine blå mærker. Ingen ville stille spørgsmål til dem.

"Du har ret mor. Jeg har brug for lidt alenetid," svarede jeg og tog en skefuld yoghurt i munden.

"Hvorfor er din arm blå?" spurgte Lisette pludseligt, og jeg kiggede ned. Jeg havde glemt at smøge mit ærme ned, og halvdelen af armen var blottet – og et kæmpe mærke var synligt. Jeg grinede bare falskt.

"Jeg var bare vildt dum," sagde jeg: "jeg kom til at støde den ind i mit skrivebord forleden dag, da jeg lavede lektier. Du kender mit temperament. Jeg var sur over opgaven og ja, så kom jeg til at banke den forkert i bordet."

"Ej, hvor dumt," grinede Lisette. Jeg grinede med hende. Jeg kunne jo ikke fortælle dem sandheden. Jeg gjorde morgenmaden færdig, og så var det ellers videre i dagens gøremål, som blandt andet var at hjælpe Lisette med at pakke.

*****

Mor og Lisette var taget afsted for nogle timer siden. Nu skulle jeg rigtigt hygge mig. Med pizza og Netflix. Og ingen bekymringer. Nu håbede jeg bare ikke, at Andreas skulle finde på at møde op og forstyrre min nyfundne fred. Så ville jeg fanme blive sur! Jeg havde ikke glemt, hvor meget han havde sønderbanket mig forleden dag. Jeg havde svoret, da jeg var gået fra ham, at det havde været slut med det også – og nu var det sket igen. Jeg havde mest af alt bare lyst til at myrde ham...

A/N:

Hej med jer! 

Jeg kan desværre ikke nå at poste noget resten af weekenden. Jeg er kommet bagud med lektier og er nødt til at få dem ordnet. Der ligger et helt bjerg og venter på mig :'((

Beklager meget, men håber I har forståelse for det. 

Hvis jeg når det, skal jeg nok poste. 

Men ellers, så fra mandag bliver der atter postet mellem hver dag og hver anden dag! <3

Glem ikke at stemme og kommentere :)))