Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 6: Koncerten

Alexandras synsvinkel:

Dagen var kommet, og jeg kunne mærke, hvordan adrenalinen bare kørte rundt i min krop allerede, da jeg vågnede. Jeg skulle til koncert i aften. Og bedst af alt, jeg skulle møde Marcus og Martinus. Lisette og jeg skulle mødes med hendes veninder om et par timer, så jeg havde travlt, meget travlt. Jeg skyndte mig at bade og ordne makeup. Jeg skulle være on point i dag, især fordi jeg skulle møde de to nordmænd. Jeg var færdig kun ti minutter før, vi skulle mødes med Anika og Maya, så vi ville nok komme lidt for sent. Ud over alle M'erne i mit ansigt, så havde jeg krøllet mit hår i store bølger og så en ikke alt for avanceret makeup. Jeg kiggede mig i spejlet en sidste gang. Man kunne godt se, jeg var ældre end Lisette og hendes veninder, jeg kunne vitterligt ikke skjule min alder.

Lisette og jeg tog over til den café, vi havde aftalt at mødes på. Anika og Maya stod allerede og ventede.

"Vi var lige ved at ringe til jer," sagde Maya: "I er tyve minutter forsinkede."

Jeg kiggede på min mobil... jeg havde slet ikke set, der var gået så lang tid. Jeg vidste godt, vi skulle være foran Royal Arena i god tid, men Maya stressede altid så meget...

"Haha," grinede Lisette: "det er så fordi, der er en, som skulle gøre ekstra meget ud af sig selv i dag." Maya og Anika kiggede på mig, og så fik jeg ellers ros for mit udseende. Jeg var da også ret tilfreds med det selv. Hverken Maya eller Anika trådte mere i det med, at vi var kommet for sent, selvom jeg godt kunne mærke, Maya blev ved med at være irriteret. Den trykkede stemning lettede dog hurtigt, da vi kom ind på caféen, fik noget mad og snakkede om koncerten og de to drenge. Bagefter tog vi over til Royal Arena og tilsluttede os køen, der allerede var ret lang, og der camperede vi så i de næste mange timer.

"Ej, er det ikke snart tid, så vi kan komme ind?" sagde Maya.

"Slap nu af Maya!" sagde Anika: "du brokker dig hele tiden."

Maya frøs bare og virkede utroligt tøsefornærmet. Hun har aldrig været min yndlings blandt Lisettes veninder. Hun har altid været meget bitchet, og jeg forstår egentligt ikke, hvorfor Lisette bliver ved at være sammen med hende. Hun er mindst lige så irriteret på hende, som jeg er.

Pludselig blev dørene åbnet, og vi løb, så hurtigt vi kunne, og nåede at få en plads tæt på scenen. At vi ikke stod på første række, gjorde ikke det store, men KUN fordi vi skulle møde dem bagefter.

Martinus' synsvinkel:

Marcus og jeg stod backstage og ventede på, vi skulle på scenen. Jeg kunne mærke, hvordan det hele kørte rundt i min krop. Jeg var nervøs... det var jeg altid, inden vi skulle på scenen. Altid nervøs for, om det hele gik fint, eller om jeg ville glemme sangene. Jeg kastede et hurtigt blik hen på Marcus.

Han stod helt roligt op ad væggen og drak af en vandflaske. Han lignede ikke en, der overtænkte noget.

Hvorfor var jeg ikke ligesom ham? Han var aldrig nervøs... han tog altid tingene, som de kom, og jeg skulle altid lave tyve milliarder forberedelser og stresse mega meget inden. Jeg kunne mærke sveden komme frem på min pande og jeg tog mig til hovedet.

"Er du okay?" spurgte en stemme og lagde en hånd på min skulder. Det var Marcus. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, han var kommet hen til mig.

Jeg nikkede kort og kiggede på ham. Han løftede det ene øjenbryn og gav mig sin flaske, hvoraf jeg tog et par mundfulde vand.

"Du bliver nødt til at tage det roligt Martinus. Alting skal nok gå," sagde han og lagde nu hele armen om mig: "du må lægge din perfektionisme på hylden. Glem den og bare nyd øjeblikket derude."

Det var jo ikke, fordi jeg ikke nød at være på scenen. Jeg elskede det, men der var jeg også sammen med Marcus. Der var vi to om tingene, og det gjorde mig mindre nervøs.

Da opvarmerne var færdige, gik tingene for alvor stærkt. Marcus og jeg kom ud på scenen, og så startede det hele. Vi sang, dansede rundt, og publikum skreg. Det var fedt, og jeg elskede det. Nervøsiteten, glemte jeg, som havde den aldrig været der. Det sidste konfetti skød om og bredte sig i salen, og det sidste fyrværkeri stod op fra scenen, og inden jeg så mig om, var det hele slut. Nu var der bare Meet & Greet tilbage.

A/N:

Så kom der også lige en ny synsvinkel på!

Skrive gerne, hvad I synes indtil videre, eller om der er noget, jeg kunne gøre bedre :)