Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 33: Dobbeltdaten

Alexandras synsvinkel:

Det havde været nogle utroligt lange dage med terminsprøver, og nu var det endeligt slut. Det var torsdag eftermiddag, og jeg havde planer om bare at bruge resten af dagen på at se Netflix og spise Ben and Jerry's. Jeg hoppede nærmest afsted ned til busstoppestedet og videre ind af hoveddøren. Jeg havde fri i morgen, og der ville jeg også bare ligge skråt og lave ikke en skid. Fantastik!

De sidste par dage havde min mor virket meget opstemt i humøret. Ikke, at hun var mega depri resten af tiden, men hun havde bare opført sig anderledes. Hun gik rundt og nynnede og smilede konstant til mig. Jeg følte lidt, at der var noget, jeg var gået glip af, men jeg ville vel nok få det af vide på et tidspunkt. 

I det øjeblik ringede min mobil. Miras navn lyste op på skærmen.

"Hey girl!" sagde hun, da jeg tog den.

"Hey, hvad så?"

"Skal du noget i morgen?" spurgte hun tøvende.

"Nej, ikke specifikt. Jeg havde nu en date med Ben & Jerry's til lidt Netflix and chill."

Mira begyndte bare at grine af mig.

"Det er kun dig, der siger sådan noget," grinede hun. Hun kunne næsten ikke få luft, og hun endte bare med at gispe efter vejret.

"Jeg ville bare spørge dig, om du ville tage med mig i morgen?" sagde hun efterfølgende: "jeg skal på date med Oliver, og jeg tør ikke tage derhen alene."

"Hvorfor ikke? Du har vel skrevet med ham nok til at være sikker på, hvordan han nogenlunde er?"

"Jo, men han sagde, at han havde sin ven med, og så vil jeg ikke komme alene."

"Det er også forståeligt nok. Men hvorfor tager han sin ven med?" spurgte jeg, for det gav ærligt talt ingen mening.

"Aner det ikke," svarede hun: "men vil du?"

På det her punkt forstod jeg ikke Mira. Hvis hun følte dig utryg ved det, hvorfor spurgte hun ham så ikke bare, om de kunne være alene? Eller hvorfor den her såkaldte ven overhovedet skulle være der?

"Det kan jeg godt," svarede jeg. Da vi havde afsluttet, satte jeg mig ned på min seng. Ved at tage med til det her, følte jeg næsten, jeg var Martinus utro. Selvom jeg jo kun var med som moralsk støtte. Jeg håbede ikke, der ville ske noget.

Fredag brugte jeg på at gøre mig klar. Jeg krøllede mit hår og satte det op i en fancy flettet frisure. Jeg hoppede i et par stramme sorte jeans, en lidt nedringet blå top, der matchede mine øjne, og et par højhælede støvletter. Jeg satte lige prikken over i'et med en flot makeup, og så var jeg ellers klar. Da jeg kom ned i køkkenet, sad mor ved spisebordet. Hun stirrede bare på mig, og derefter mit tøj.

"Hvor skal du hen?" spurgte hun.

"Jeg skal mødes med Mira. Hun skal på date med en fyr, og hun tør ikke være alene med ham."

"Men hvorfor skal du så med? Det forstår jeg ikke."

"Fordi ham her fyren har åbenbart fået den ide at tage en af sine venner med, og to ældre fyre gør hende utryg."

"Det er forståeligt nok, men bare ikke vær hjemme alt for sent. Jeg har en overraskelse til dig, når du kommer hjem," sagde mor og blinkede: "hav en god tur."

Jeg kiggede bare underligt på hende og rystede på hovedet.

"Tak," svarede jeg bare og gik ud af døren. Da jeg ankom til den cafe, vi skulle være på, kunne jeg mærke på Mira, at hun var nervøs. Da hun krammede mig, rystede hele hendes krop nærmest. Idet jeg prøvede at berolige hende, kom der to ret høje og veltrænede fyre gående ned af gaden. De var faktisk ret pæne, men igen... ingen af dem var Martinus.

"Hej, du må være Mira," sagde den ene og gav hende hånden.

"Du må så være Oliver," svarede hun, og han nikkede. Hun præsenterede mig, og han præsenterede sin ven, der hed Frederick.

"Det er jo næsten lige som en dobbeltdate," sagde Frederick for sjov. Jeg var dog ret sikker på, han faktisk mente det. Vi gik ind og fik bestilt noget mad. Snakken gik livligt mellem Mira og de to drenge. Jeg følte mig lidt uden for og havde egentligt slet ikke lyst til at være der. Jeg var her kun for Miras skyld. Jeg endte ved siden af Frederick ved bordet. Der var bare noget ved ham, jeg ikke brød mig om. Han virkede på en eller anden måde klam... og slesk. Han prøvede at snakke lidt med mig, og det var da også fint nok. Jeg lod godt mærke til, hvordan han prøvede at flirte med mig, og han fyrede da også et par scorereplikker af her og der.

Efterhånden som timerne gik, rykkede han tættere på mig. Vores arme var helt klinet op af hinanden, og jeg var så ukomfortabel, som det overhovedet var muligt. Mira og Oliver havde kun øjne for hinanden. Han var også meget sød, det var mere bare hans ven, der var creepy. Pludseligt mærkede jeg en hånd på mit knæ, og jeg kiggede ned. Det var Frederick. Det kunne han simpelthen ikke mene det her. Jeg kiggede op på ham og rynkede mine bryn. Han begyndte at køre hånden langsomt op af mit inderlår, selvom jeg prøvede at flytte det.

"Du er altså virkeligt fræk," hviskede han: "skulle vi ikke tage en tur hjem til mig, når vi er færdige her. Jeg kunne godt bruge lidt alenetid med dig."

Jeg stivnede fuldstændigt af angst. Hans hånd var næsten nået helt op til mit private sted, og jeg var ved at panikke. Hvordan kom jeg ud af den her? Det øjeblik, hans hånd strejfede mine nederste dele, fløj jeg op fra stolen.

"Hvad fanden bilder du dig ind, dit klamme dyr!" skreg jeg: "du har lige mødt mig, og du sidder allerede og gramser på mig! Føj! Jeg har faktisk fyr på, at du ved det!"

Han rakte ud efter mig, men jeg slog hans hånd væk, og stak ham et par på siden af hovedet, inden jeg løb ud af døren.

"Alex!" råbte Mira efter mig, men jeg lod bare som ingenting. Jeg skulle bare hjem.