Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 20: Jeg kan ikke sove...

Alexandras synsvinkel:

Jeg lå stadig og stirrede ud i mørket. Klokken var nu tre om natten, og jeg havde stadig ikke lukket et øje. Jeg anede ikke, hvorfor jeg ikke kunne sove. Jeg plejede aldrig at have søvnproblemer. Til sidst kunne jeg ikke holde ud at ligge der mere. Jeg slog dynen til side og stod op. Jeg gik stille hen over gulvet for ikke at vække Martinus og smøg mig ud på toilettet, hvor jeg lukkede døren og satte mig med ryggen op af den.

Der sad jeg så og tænkte. Tænkte over alting... det med Andreas, Martinus, Mira. Jeg følte ikke, at tingene var så nemme lige for tiden. Jeg kunne mærke, at tårerne kom frem i mine øjne, og langsomt gled ned af mine kinder. Jeg anede ikke, hvor længe jeg havde siddet der, men pludselig var der en, der tog fat i døren og prøvede at åbne den.

"Alex," sagde en stemme: "er du derinde?"

Skyndte mig at rejse mig op, og ind kom Martinus i intet andet end sine boxers.

"Hvad laver du herude?" spurgte han, og så fik han øje på mine tårer: "du græder jo!"

Han skyndte sig at trække mig ind til ham, og jeg borede mit ansigt ned i hans bare skulder, hvor jeg stille begyndte at hulke. Han strammede grebet om mig og nussede min ryg. Han lagde sit hoved tæt ned til mit og kyssede mig i håret.

"Jeg kunne ikke sove," hulkede jeg: "og så gik jeg herud og satte mig."

"Hvorfor vækkede du mig ikke?"

"Det ved jeg ikke..." græd jeg bare: "men da jeg så kom herud, kom jeg til at tænke over alting, og hvor svært jeg synes, det hele er lige for tiden."

"Kom," sagde han og trak mig med tilbage på sit værelse og videre ned i sin egen seng: "du kan sove hos mig. Jeg lovede, jeg nok skulle passe på dig."

Han blev ved med at holde om mig, og jeg trykkede mig så langt ind til ham som overhovedet muligt. Det var tryghed, ren tryghed at ligge her hos ham. Han blev bare ved med at nusse mig, og til sidst faldt jeg i søvn.

Jeg vågnede næste morgen ved, at nogen kyssede mig i nakken, og det gik op for mig, at jeg lå i Martinus seng. I første omgang kunne jeg slet ikke huske, hvordan jeg overhovedet var endt her, men langsomt kom det hele tilbage. Jeg tog min hånd ned til den, der lå på min mave og gav den et lille klem. Grebet blev strammet om mig, og jeg blev vendt halvt om på ryggen.

"Godmorgen smukke," sagde han og gav mig et lille kys på skulderen. Jeg kiggede bare ind i hans dybe chokolade brune øjne. Et øjeblik følte jeg mig helt tryllebundet, og jeg havde bare lyst til at trække ham ned og kysse ham.

"Godmorgen," sagde jeg og vendte mig om, så vi lå ansigt til ansigt. Så krøb jeg helt ind til ham igen. Vi lå bare og puttede i lang tid. Indtil jeg brød stilheden.

"Martinus, der er altså nogle ting, jeg bliver nødt til at fortælle dig," sagde jeg langsomt.

"Er det alle de ting, som du sad og blev ked af det over i nat," spurgte han og fik mig til at kigge ham ind i øjnene igen. Jeg nikkede.

"Altså... jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal begynde det her," sagde jeg: "men inden vi mødte hinanden, der var jeg i et forhold med en, der ikke behandlede mig særlig pænt..." også fortalte jeg ellers bare det hele, som det var.

"Jeg har brug for tid Martinus," sagde jeg til sidst: "jeg har brug for, at tingene ikke går for hurtigt. Jeg har haft nogle ubehagelige oplevelser, og jeg har brug for at få dem ryddet af vejen til fordel for nogle gode. Jeg håber, du kan acceptere det."

Jeg kørte en hånd gennem hans hår og nussede ham i nakken. Han blev bare ved med at kigge mig omsorgsfuldt ind i øjnene.

"Alex, det skal du slet ikke være i tvivl om," sagde han: "selvfølgelig kan jeg acceptere det. Vi tager den med ro. Igen, jeg lovede at passe på dig."

"Jeg har svært ved intimitet," sagde jeg tøvende: "du ved... sex."

Mit blik sank. Det var noget af det mest ømtålige at tale om for mig. Jeg kunne mærke, hvordan Martinus begyndte at nusse mig op af armen og så på kinden. Jeg tog mod til mig og kiggede på ham igen. Jeg brød grænsen og fortalte, hvad Andreas havde udsat mig for. Hvordan han havde domineret mig og gjort ting, som jeg havde sagt nej til at prøve.

"Du ved godt, jeg aldrig ville gøre sådan noget mod dig ik?" sagde Martinus.

"Jo," svarede jeg, men ikke særligt overbevisende. Det endte med, at Martinus rullede os rundt, så han lå oven på mig. Han gjorde ikke noget, lå bare og kiggede på mig.

"Alex, jeg skal gøre mit bedste, når der er. Men jeg har aldrig prøvet det før," sagde han så.

"Det ved jeg, men allerede nu er du bedre end ham på alle tænkelige punkter."

Vi blev liggende lidt længere og snakkede, og så stod vi op. Det havde været pinligt at skulle fortælle, men var rart at have ud af verden. Jeg anede ikke rigtigt, hvad jeg skulle tænke efter den samtale. Jeg vidste jo ikke engang, om jeg var forelsket i ham... eller lidt var jeg jo nok, men vi talte allerede, som om vi var kærester. Vi havde snakket om sex... og jeg anede stadig ikke, om vi ville blive til noget. Nevermind... jeg burde måske tænke mindre. Inden vi forlod hans værelse til fordel for morgenmad, trak jeg ham hurtigt ind i et kram og placerede et stort kys på hans kind.

"Tak, Martinus," sagde jeg.

A/N:

Så kom der endeligt noget romantik mellem Alexandra og Martinus! <3

Håber, I kunne lide dette lille 3-kapitlers-maraton, som jeg gerne vil dedikere til JRBell, fordi jeg ved, hun shipper de her to personer sammen. Tak, fordi du er sådan en fantastisk inspirerende veninde <3

Fortsat god tirsdag aften!

Stem og kommenter gerne :)