Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 135: Brylluppet Part II

Alexandras synsvinkel:

Festen skulle holdes i et stort selskabslokale. Det hele var pyntet i et traditionelt tema i hvid, beige og lyserøde blomster. Der var chiffon og tyl alle steder og masser af glitter. Det var vildt flot. Rigtigt stiligt. Det var tydeligt, min far havde brugt en formue på dette bryllup.

Folk ankom, og der blev givet velkomstdrinks. Far brød velkommen, og snart sad alle folk til bords. Placeret ved bordkort. Martinus var placeret ved siden af mig på den ene side, og Xander på den anden. Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle sidde på den måde. Jeg havde troet, at vi blev delt ud, så alle snakkede med alle, men min far havde åbenbart ment, at han gerne ville have alle sine børn og sin muligvis kommende svigersøn oppe ved siden af sig.

"Nåh, Martinus," sagde min far under maden: "hvornår skal du fri til min datter?"

Jeg tabte næsten bestikket ned i tallerkenen ved den kommentar. Jeg havde ikke troet, at min far bare ville hoppe lige ud i det. Men han elskede Martinus, og det varmede mit hjerte.

"Jeg gør det gerne med det samme," svarede Martinus: "men jeg tror desværre, hun ville sige nej."

"Er det rigtigt, Alex?" spurgte far og vendte blikket mod mig. Jeg rødmede fuldstændigt. I min option var det alt for tidligt at begynde at overveje bryllup i min verden.

"Jeg ville nok sige nej, det er sandt," svarede jeg med blikket vendt ned i bordet: "men kun, fordi det er for tidligt at tænke på ægteskab, når vi ikke er ældre. Spørger han mig om nogle år, så vil det blive et ja."

"I kunne jo bare være forlovede," foreslog far: "I behøver jo ikke gifte jer nu. En forlovelse er jo et løfte om evig troskab, og det er der vel ikke noget galt i?"

"Se, det er præcis, hvad jeg også tænker," sagde Martinus.

"I to er nogle skøre kugler," grinede jeg.

Martinus lænede sig ind og gav mig et kys på kinden. Jeg vendte mig mod ham og kyssede ham rigtigt. Jeg ville da gerne giftes med Martinus. Hedde Gunnarsen. Og være hans for evigt, men bare ikke endnu.

*****

Som festen forløb, blev der holdt flere og flere taler. Jeg begyndte at blive nervøs. Jeg skulle nemlig også holde en tale. Toastmasteren slog på glasset og annoncerede pludseligt, at det var min tur. Jeg rejste mig langsomt op og rømmede mig. Så var det nu.

"Kære far, for bare et år siden, havde vi ingen kontakt. Vi kendte ikke rigtigt hinanden, og vi så hinanden yderst sjældent. Jeg havde aldrig givet tingene ret mange tanker, før en vis person, vi begge sætter utroligt meget pris på, trådte ind i mit liv. Han åbnede mit sind, talte til min underbevidsthed," startede jeg, mens jeg kastede et blik ned på Martinus og smilede til ham. Min far kiggede også smilende på ham: "alle de minder, vi har skabt sammen på så kort tid. Prøvet at samle op på den tabte fortid, og jeg nyder hvert et sekund af det. Det er minder, jeg vil gemme til evig tid i hjertet. For du er jo en bemærkelsesværdig person. Når jeg ser, hvordan du har taget Xander til dig, gør det mig så overordentligt glad. Han har altid været som en bror for mig, og at han er en del af familien gennem alle, kunne næsten ikke gøre mig mere lykkelig."

Jeg holdt en lille pause. Trak vejret. Det var meget følelsesladet for mig at skulle stå og holde sådan en tale. Jeg fattede mig og begyndte at tale igen.

"Sarah," sagde jeg: "du kaster glas over min far. Du har gjort ham til et fantastisk menneske, selvom han allerede var det i forvejen. At forbedre noget, der allerede er perfekt, er en kunst i sig selv. Et sandt talent. Et talent, som du besidder. Jeg har syntes fra første gang, jeg mødte dig, at du var fantastisk, og at være sammen med dig og have del i at vælge kjole, smage kage og hjælpe med tilrettelæggelse af dette bryllup har betydet utroligt meget for mig. Jeg glæder mig til at få en masse dejlige fremtidige minder, jeg kan føje til alle dem, vi allerede har sammen, i fremtiden. Og jeg er stolt over at kunne stå her i dag og bekende mig som en fælles datter for jer begge. Jeg synes, vi alle skal rejse os og udbringe en skål for det lykkelige brudepar."

Alle rejste sig og udbragte den skål, jeg havde bedt dem om. Min far havde tårer i øjnene efter min tale. Det samme havde Sarah. De takkede mig hjerteligt for de fine ord.

Pludseligt spillede bandet op til brudevals, og min far tog Sarah med ud. De dansede rundt på gulvet, mens alle andre stod om dem i en rundkreds. De var virkeligt perfekte for hinanden. Martinus stod ved siden af mig med armene om mig. Han kyssede mig blidt på tindingen.

Brudevalsen var danset. Nu var dansegulvet åbent for alle gæsterne. Martinus tog min hånd og trak mig med ud på dansegulvet. Vi dansede tæt. Vores kroppe var klinet op af hinanden. Jeg lagde hovedet ind til Martinus, og han puttede sig ned til mig. Han kyssede mig stille i håret, nussede mig op af mine bare arme imens og min ryg. Jeg vendte blikket mod ham og kiggede kærligt på ham, inden jeg lagde mine læber mod hans. Mens vi stod og svajede til musikken, kyssede vi stille. Martinus strammede grebet om mig, og jeg begyndte at overveje, hvornår det var acceptabelt at tage ham med herfra og hjem. Jeg havde en lille overraskelse til ham. Jeg havde et flot sæt lingeri inden under min kjole. Det var en et fuldt sæt med bh, g-streng og hofteholder. Det var i rødt og sort, så det var sensuelt og forførende. Det var købt helt med vilje for Martinus' skyld. Jeg glædede mig til, at han skulle se det.

"Skal vi ikke gå?" spurgte jeg: "hjem."

"Hvorfor?" sagde Martinus, og jeg lænede mig op mod ham og kyssede ham blidt på halsen.

"Det tror jeg godt, du ved," svarede jeg.

Martinus smilede og trak mig ind i et langt kys. Hans greb blev strammet om mig, mens han stille nussede min ryg. Han kyssede mig blidt på halsen.

"Jeg ventede bare på, at du skulle spørge," sagde han og tog min hånd. Vi satte kursen mod døren og mit hus. Nu skulle der hygges. 

A/N:

Så er der kun 5 afsnit tilbage... hold da op, det lakker mod enden... det er helt underligt :O 

Har I husket at tjekke dagens afsnit af julekalenderen ud? 

Glem ikke at stemme og kommentere! Det ville gøre mig så utroligt glad! <3

Hav en rigtig god 2. advent!

- Mathilde <3