Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 21: Tag det roligt

Martinus' synsvinkel:

Mens vi sad og spiste morgenmad, sad jeg bare og småkiggede på Alex hele tiden. Jeg kunne slet ikke tage mine øjne fra den dejlige pige. Jeg sad og tænkte på, hvor tæt vi havde været på hinanden det meste af natten og hele morgenen. Jeg var helt varm inden i. Jeg elskede seriøst den her pige så højt. Hvad skulle jeg dog gøre, når hun tog hjem?

Jeg var stolt over den tillid, hun havde vist mig ved at fortælle mig alt det om sig selv, hun lige havde gjort. Samtidigt havde jeg dog også lyst til at tage det næste fly til Danmark og smadre ham Andreas for det, han havde gjort mod hende. Der var ingen, der skulle behandle min pige sådan. Eller jeg troede i hvert fald, hun var min pige. Vi havde i hvert fald noget sammen. Det måtte vi da have efter denne nat. Hun havde ligget og trygget sig helt ind til mig. Der var også et tidspunkt, hvor jeg næsten troede, hun ville have kysset mig. Hun havde kigget så kærligt på mig.

Jeg kunne mærke min krop blev urolig. Hvad nu hvis det hele bare var noget, jeg havde bildt mig ind? Hvad nu, hvis jeg bare havde misfortolket alle hendes signaler? Jeg turde ikke spørge hende, i hvert fald ikke endnu. Hun var nødt til at vide, at jeg mente det hele alvorligt, inden jeg turde tage skridtet videre. Jeg var bare så forelsket i hende, at det føltes, som om mit hjerte var ved at sprænges, hver gang jeg så hende. Hvordan skulle jeg holde ventetiden ud?

"Skal vi gå ud og spille fodbold?" spurgte Marcus, mens han sad med hovedet nede i sin mobil.

"Bare os?" svarede jeg. Jeg havde ikke lyst til at vise Alex frem for vores venner endnu. Eller det ville jeg jo gerne, men først når jeg var sikker på hendes hjerte, og hun var min kæreste.

"Nikolai har lige skrevet, at drengene er henne på banen," sagde Marcus: "og om vi ville komme."

"Arh... jeg ved ikke rigtigt," svarede jeg.

"Hvor længe siden er det, I har været ude at spille med jeres venner," spurgte Alex nysgerrigt.

"Jeg var ude med dem i går, men Martinus har ikke gidet i lang tid," sagde Marcus: "og det er ikke, fordi jeg er sur, jeg siger det her, men han har ikke gidet, fordi han hele tiden skulle snakke mig dig."

"Marcus!" sagde jeg højt. Han kunne da ikke være bekendt at sige det til hende på den måde.

"Det var da ikke pænt sagt," sagde jeg efterfølgende.

"Det var ikke for at være ond, jeg sagde det," svarede Marcus og rettede blikket mod Alex: "det er jo ikke, fordi jeg har noget imod det. Jeg kan enormt godt lide dig Alex, det ved du. Men han er bare ved at korsfæste alle sine venskaber."

"Bare rolig," sagde Alex med et smil: "jeg er skam heller ikke sur på dig Marcus. Derimod har du ret. Derfor synes jeg, at I skal tage ned og spille med jeres venner, mens jeg bliver her."

"Men hvad skal du så lave?" spurgte Martinus: "du er jo ikke kommet herop for, at vi skal efterlade dig her, mens vi bare spiller fodbold med dem, vi ser i hverdagen."

"Kan du ikke bare tage med?" spurgte Marcus hende, og hun nikkede som svar. 

Det var to mod en, og jeg måtte til sidst modstræbende overgive mig. Jeg var virkeligt ikke glad for, at hun skulle møde alle drengene. Vi gik op og skiftede til fodboldtøj. Alex blev inde på værelset, mens jeg skiftede, men det betød jo intet. Hun havde allerede set mig i intet andet end boxers i nat. Hun havde endda ligget op ad mig, mens jeg ikke havde andet på. Jeg så, hvordan hun betragtede min krop. Gad vide, hvad hun egentligt tænkte?

Pludselig rejste hun sig og kom hen til mig. Hun lagde armene om min nakke. Jeg kunne ikke lade være med at smyge mine arme om hendes talje og trække hende længere ind til mig. Hun kiggede mig bare dybt i øjnene, mens hun gav mig det mest guddommelige smil.

"Tag det roligt Martinus, der sker ikke noget" sagde hun stille: "er du i tvivl, så tænk på i morges."

Så gav hun mig et blidt kys på kinden. Vidste hun, hvad jeg tænkte? At jeg var bange for at miste hende til en anden fyr? Jeg trak hende nu helt ind til mig, og jeg lagde min pande mod hendes.

"Jeg prøver," svarede jeg. 

Nej, hvor havde jeg lyst til at fjerne dette lille sidste stykke mellemrum og bare lægge mine læber på hendes. Men jeg var nødt til at dy mig. Det var for hurtigt, og jeg ville ikke ødelægge det, vi havde gang i. I stedet blev jeg bare ved med at kigge hende i øjnene, og inden vi slap hinanden, kyssede jeg hende kærligt på panden. Hun smilede, og jeg tog hendes hånd, da vi gik mod døren. 

A/N:

Håber, I kunne lide afsnittet :)

Tusind tak til alle jer, der læser, stemmer og kommenterer! Det betyder virkeligt meget for mig! <3 

Der kommer måske et afsnit mere ud i dag, stay turned! ;)