Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 87: Fordi du hader ham!

Alexandras synsvinkel:

Jeg havde en underlig følelse i kroppen efter, Martinus havde offentliggjort vores forhold. Min krop havde hele tiden en minimal rysten. Sandsynligheden for, at folk vidste noget om det – selv på gymnasiet, var meget stor. Hate var jeg ikke så bekymret for, jeg kunne klare det. Jeg var mere bekymret for, om Mira skulle finde ud af, hvor meget jeg havde måttet lyve for hende, og om hun nogensinde ville tilgive mig det.

Da jeg kom ind i klassen den morgen, kiggede de fleste mærkeligt på mig, og jeg sank en klump. De vidste det... Jeg prøvede at fange Miras blik, men hun ignorerede mig. Great... så meget for det venskab og støtte. Hun vidste da ikke, om jeg rent faktisk havde haft en flirt med en eller anden Martin? Hvorfor fik hun det ikke bare bekræftet af mig i stedet.

Dagen gik meget langsomt. Ingen gad mig – jeg sad bare og tullede for mig selv i et hjørne. Pludseligt kom Xander hen til mig og trak mig med ud på gangen midt i dansktimen.

"Er du okay?" spurgte han, og jeg rystede på hovedet.

"Ved de det?" spurgte jeg: "alle sammen?"

"At du er kæreste med Martinus? Ja...," svarede han trist. Inden jeg vidste af det, stod jeg midt på gangen og græd. Xander trak mig ind i et kram.

"Alex, det er ikke værd spilde tårer på. De mennesker, der sidder derinde, er simpelthen ikke det værd. De er nogle idioter, hele bundtet. Stå ved, du er sammen med ham. Ret ryggen, og hvis nogen gør dig noget, så sig det. Så smadrer jeg dem, bogstaveligt talt!"

"Fuck dem i klassen, Xander! Det er Mira, jeg er bekymret for!"

"Fordi du løj for hende? Det var du jo nødt til. Hun er ikke anderledes end resten af idioterne derinde. Beklager at tale så skidt om din veninde... men hun er en idiot på det punkt."

"Jeg ved det. Hvis hun ikke havde været så hadsk, havde jeg fortalt hende det for længe siden."

"Men igen Alex, du må lære at stå ved dine valg – især, når det involvere Martinus. Vis du elsker ham ved at bekræfte jeres forhold. Det skylder du ham!"

Jeg vidste det jo godt. Rank ryg, hovedet højt. Martinus var min kæreste. Jeg elskede ham. Han elskede mig, og det måtte folk vel egentligt bare acceptere. Hvis ikke, de kunne det, så kunne de bare skride af helvede til!

Efter sidste time, kunne jeg mærke, Mira virkede mere oprevet end tidligere. Alle havde forladt klassen undtagen os. Jeg stod og pillede lidt ved lynlåsen på tasken, da jeg ud af øjenkrogen så Mira komme farende mod mig med sin mobil i hånden. Hun så helt og aldeles rasende ud.

"Hvad fanden er det her?" råbte hun: "gider du forklare mig det?"

Jeg kiggede ned på hendes mobilskærm og så Martinus og jeg sidde sammen med flettede fingre. Det var interviewet, hvor han havde offentliggjort vores forhold.

"Det er et interview med Marcus og Martinus," sagde jeg bare helt neutralt.

"Men du er med. Du holder fucking i hånd med Martinus. Han siger, I er kærester," sagde hun ophidset.

"Ja, og hvad så?"

"Er det sandt?" snærede hun, og jeg kiggede bare ligegyldigt på hende. Jeg vidste godt, at hende og jeg nok ikke var venner efter det her. Da jeg ikke svarede, snakkede hun bare videre.

"Der var aldrig nogen Martin, vel?" spyttede hun ud.

"Nej, det var der ikke," sagde jeg.

"Så du er kæreste med HAM?" Hun var helt oppe at køre.

"Ja, det er jeg."

"Undskyld, hvad?"

"JEG ER KÆRESTE MED MARTINUS GUNNARSEN!" råbte jeg hende lige op i hovedet: "HAM, DU SER PÅ DEN VIDEO. DRENGEN, DER BEHANDLER MIG SOM EN PRINSESSE. DRENGEN, SOM DU HADER!"

Hun kiggede chokeret på mig. Jeg havde aldrig råbt så højt af nogen før. Ikke engang min mor. Men hun var truede over for min kæreste, og det brød jeg mig ikke om. Hun skulle fanme ikke nedgøre min skat.

"Du har løjet for mig. Hele tiden," sagde hun forvirret, som om hun ikke troede på det, hun selv lige havde ytret.

"Ja... det har jeg desværre," svarede jeg bare koldt.

"Men, jeg forstår ikke, hvorfor?"

"Fordi du hader ham, og hans bror."

"Men jeg ville aldrig have gjort det, hvis jeg vidste, du elskede ham. At du var hans fucking kæreste."

"Tror du selv på det? Du er ligesom alle andre, når det kommer til begrebet "Marcus og Martinus". I hader dem alle uden nogen grund. De har aldrig gjort nogen som helst noget. De laver bare musik, fordi de elsker det! Og jeg elsker dem, og jeg er kæreste med Martinus, fordi jeg ELSKER HAM!"

"Ved du hvad Alex. Et er, du er kæreste med en lille dreng. Det kunne jeg måske have accepteret. Men at du har løjet mig op i mit åbne ansigt, det kan jeg ikke tilgive."

"Så, hvad har du tænkt dig at gøre?"

"Fra i dag af snakker vi to ikke sammen mere. Vi er ikke længere veninder. Jeg kender dig slet ikke," sagde hun bare: "farvel – dig, jeg går i klasse med, men som jeg ikke aner, hvem fanden er."

Så tog hun sin taske og stormede ud af døren. Jeg løb efter hende, prøvede at fange hende, men jeg var bare luft. Det var, som om jeg aldrig havde eksisteret i hendes liv. Jeg brød fuldstændigt sammen. Som prikken over i'et fik jeg selvfølgelig en besked fra Andreas oven i.

Skolens smukkeste pige

Forvandlet til en pædofil

Som ligger og knalder med en lille sekstenårig nordmand...

Jeg har ret, har jeg ikke?

Du har kneppet ham!

Selvfølgelig har du det

Han er heldig, at han får fornøjelsen af at føle dig

Både indeni og uden på.

Måske skulle jeg dræbe ham?

Den fornøjelse af dig tilhører mig alene!

Kan du lide min ide, lille Alex?

Jeg kunne ikke det her mere. Andreas var ved at knække mig indvendigt. Han truede konstant med at slå Martinus ihjel eller gøre ham ondt. Jeg troede ikke længere, dette var en spøg. Han mente det. Han havde stået uden for mit hus og betragtet mig i ugevis. Jeg havde set ham gennem mit vindue og på videokameraerne, jeg havde sat op. Dem havde han heldigvis ikke opdaget endnu. Hvad skulle jeg seriøst gøre? Jeg havde mistet Mira... ville Andreas nu også tage Martinus fra mig? 

A/N:

Jeg nåede lige at skrive et ekstra afsnit til denne weekend! Så her er det!
Håber I kunne lide det <3

Historien har ramt 20k!
Det er simpelthen for sindssygt! Jeg danser seriøst af glæde her! Det havde jeg aldrig forestillet mig.
Tusind tak!

Og fortsat god weekend til jer alle :)))