Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 59: Slænget

Alexandras synsvinkel:

Jeg skulle afsted mod Trofors i morgen. Denne sidste dag inden afgørelsens time, hvor jeg skulle stå til regnskab for Martinus. Jeg skulle mødes med Mira og Xander, og så hans to venner Emil og Oskar. Vi havde aftalt at drikke et par øller efter skole. Jeg havde også lige brug for at snakke med Xander, inden jeg tog afsted. Jeg var meget usikker på, hvordan jeg skulle gribe det hele an i morgen.

Vi sad og var godt i gang med en samtale, da Xander puffede til mig.

"Hvordan går det med, du ved nok?" spurgte han: "hvad svarede han på din besked?"

"At han gerne vil snakke, men det skal være sådan face to face."

"Det er også det bedste," sagde han: "det er klart."

"Det er, som om du forstår ham bedre, end jeg gør," hviskede jeg.

"Han er en dreng... og det er jeg også," svarede han: "han kan ikke sætte sig ind i dine ting, fordi du er ældre. Men du kan ikke altid forstå ham, for han er en dreng og tænker anderledes end dig."

Jeg kiggede ned i jorden. Han havde ret. Hvad jeg mente, var ikke altid det samme, som Martinus måske ville mene. Vi så forskelligt på tingene. Jeg havde måske ikke overvejet dette, fordi jeg altid følte, Martinus og jeg var en og samme person. Vi hørte sammen. Hvis jeg havde forklaret det hele anderledes, havde han måske også opfattet det anderledes. Jeg skulle aldrig have sagt, at han ikke var gammel nok til at forstå noget. Han var bare anderledes end mig, fordi vi ikke var den samme person.

"Skal vi ikke tage et billede?" spurgte Mira pludseligt.

"Til Insta?" spurgte jeg. Tanken om, at Martinus muligvis ville se billedet, var jeg ikke så glad for. Det ville måske bare gøre ham endnu mere vred, og det havde jeg ikke brug for. Hvis jeg skulle snakke med ham, måtte det ikke blive værre.

"Ja da," sagde Emil: "vi burde da gemme det her minde ved et billede."

"Du er bedst til den slags!" sagde Mira bestemt og kiggede på mig. Jeg sukkede. Jeg var nødt til at bukke under for gruppepresset. Jeg tog et billede af os alle sammen og lagde det på instagram. Der gik ikke længe, før jeg modtog en besked fra Martinus. Bare den nu ikke var negativ...

Martinus:

Hvem er det, du er sammen med på billedet?

Alex:

Det på instagram?

Ja

Det er folk fra min klasse

Er en af dem ham Xander?

Ja...

DU ER SERIØST FUCKING SAMMEN MED HAM?

Ja... vi er venner...

Du er simpelthen ufattelig

Hvem af dem er det?

Ham med tatoveringerne

Han ligner altså en kriminel?

Betyder det noget?

For helvede, hvad har du rodet dig ud i?

Lad nu være med at dømme mig!

Lidt svært... Du er sammen med den dreng, du snavede?

Drengen, som jeg er venner med...

"Venner"

STOP MARTINUS!

Nej, jeg vil ej...

Fint, men jeg svarer ikke på flere beskeder.

Det her mudderkast gider jeg aldeles ikke.

Jeg hørte min mobil brumme igen, men jeg gad ikke tage den op. Jeg vidste, han havde skrevet noget mere lort til mig.

"Han er røvirriterende," hvæsede jeg lavt, og Xander rettede sit blik mod mig. Han skød et øjenbryn i vejret.

"Det er han kun, fordi han elsker dig," svarede han. Jeg sukkede og viste til sidst Xander alle beskederne. Han sad og tænkte længe. Han sagde ingenting.

"Hvad tænker du om det?" spurgte jeg stille.

"Den her dreng elsker dig mere, end du tror," begyndte han: "Han er utroligt såret over det, der er sket. Jeg er virkeligt ked af, at jeg har været med til at gøre ham så ked af det, at han ikke engang stoler på dig mere."

Jeg fik tårer i øjnene og skyndte mig at blinke dem væk. Xander lagde en hånd på min skulder og lænede sig ind mod mit øre.

"Du er NØDT TIL at fortælle ham, at du elsker ham, hvis du ikke vil miste ham," hviskede han, og jeg vendte hovedet hoved ham. Hans ansigtsudtryk var ultra alvorligt, og jeg forstod, at hvis jeg ikke gjorde det, var der faktisk en chance for, at jeg kunne miste min elskede Martinus. Det måtte ikke ske.

"Det gør jeg også," sagde jeg bestemt: "I morgen, når jeg kommer til Norge."

"Norge?" spurgte Emil: "hvad skal du der?"

"Hun skal besøge sin flirt," svarede Mira og blinkede til mig. Jeg gav hende bare et falskt smil. Jeg havde ikke fortalt hende om de samtaler, jeg havde med Martinus lige nu. Hun vidste kun, at det var gået galt med den såkaldte "Martin" den aften i Lissabon. Men det var nok også bedst, at der ikke var nogen, der vidste for meget om noget.

"Uhadada," svarede Emil: "der skal nok rigtigt hygges?"

"Du har pakket kondomerne, ik?" spurgte Oskar, og Emil daskede til ham.

"Dude, kondomer? Er du seriøs? Det er sgu da meget bedre uden," sagde han.

"Jo jo, men hun vil sgu da ikke være gravid endnu," sagde Oskar til sit forsvar.

"Nej, men der er noget, der hedder p-piller, din idiot!" sagde Emil ophidset.

"Hvad så, hvis det er et one-night-stand, smarte?" spurgte Oskar udfordrende.

"Så skal han fanme have regnfrakken på!" råbte Mira.

Xander og jeg kiggede bare på hinanden og flækkede af grin. Det var rart at snakke om ting, der ikke var alvorlige. Det var nok det, jeg havde mest brug for lige nu, inden jeg skulle hjem og forberede mig mentalt på turen til Trofors dagen efter.

A/N:

Så... nu er Martinus endnu mere rasende, fordi han fandt ud af, at Alex faktisk er venner med Xander ;)

Hvordan tror I, det kommer til at gå, når Alex ankommer til Trofors? <3